Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4741 spørgsmål og givet 7309 svar de sidste 16 år
2019-05-25T13:28:20: 2019-05-30T02:33:12: 2

Brevkassespørgsmål

P-piller og sex

Indsendt af pige16 år


Jeg tager p piller normalt og i lang tid. Men igår skulle jeg til fest og valgte at tage pillen tidligere end jeg plejer. Beskytter pillen stadig når jeg så havde sex om aftenen? eller virker pillen kun hvis den bliver taget helt samme tidpunkt på dagen altid?
pige
Sex og samliv

Sex og samliv

Se flere

Besvarelser

2019-05-27T13:22:26 1
Benedicte

Hej du,

Med p-piller er det helt okay at tage pillen på et andet tidspunkt, så længe det er indenfor 12 timer fra du normalt tager den. Hvis du normalt tager den kl. 20 fx, kan du sagtens tage pillen tidligere på dagen og stadig være fuldt beskyttet. Det er dog en god idé, at tage pillen på samme tidspunkt hver dag, så du er sikker på, at der ikke går noget galt, og at du husker den, som jeg også kan høre, at du plejer. Så burde alt være helt okay. Hvis du dog stadig er i tvivl kan du vente på din menstruation, og se om den udebliver og herefter tage en graviditetstest. Personligt har jeg flere gange taget min p-pille dagen efter (fx kl. 8 om morgenen, hvor jeg plejer at tage den kl. 22), og jeg er ikke blevet gravid af dette. Så du kan tage det helt roligt :)

Jeg håber, at mit svar var en hjælp for dig, og hvis du har andet, er du velkommen til at skrive igen. 

- Benedicte

2019-05-27T14:33:13 2
Lotte

Kære du,

Du er stadig beskyttet af dine p-piller, selvom du har taget pillen tidligere den pågældende dag. Man anbefaler kvinder at tage p-pillen på ca. samme tidspunkt hver dag, blandt andet fordi det gør det lettere at huske at tage den, men også fordi det er der, man er mest sikker på dens virkning. Dog vil du i langt de fleste tilfælde stadig være beskyttet, selvom det ikke er samme tidspunkt.

Pillen kan indtages inden for et tolv timers interval. Det vil sige, at du skal tage den inden for tolv timer af, hvornår du normalt plejer at tage den, for stadig at være beskyttet. Hos min egen læge har jeg også fået at vide, at hvis man glemmer at tage en p-pille en dag, og den næste dag tager to, så er sikkerheden ikke ændret, og du er stadig beskyttet mod graviditet. Selvfølgelig vil der altid være en lidt større risiko jo mere upræcist, man tager sine p-piller. Dog er risikoen stadig lille i dit tilfælde, når du rent faktisk har taget din p-pille.

Hvis du oplever at glemme en p-pille, så er det selvfølgelig altid bedst at være på den sikre side, og bruge kondom også. Derudover vil jeg også anbefale dig generelt at bruge kondom, hvis du ikke har en fast partner, da p-piller ikke beskytter mod kønssygdomme.

Jeg håber, at dette kan give dig lidt ro og afklaring på din situation.

Kærlige hilsner fra

Lotte

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"..tak for en god brevkasse. I er kommet med svar på flere af mine spørgsmål, som har været rigtig brugbare."

- Anonym