Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4698 spørgsmål og givet 7255 svar de sidste 16 år
2019-12-26T19:08:12: 2019-12-28T18:03:33: 2

Brevkassespørgsmål

Kan jeg være gravid?

Indsendt af pige16 år


Hey

Min kæreste og jeg havde sex for en uge siden, han havde kondom på under sex, men da han trækker sig ud falder kondomet at og jeg får sæd på skamlæber, klitoris og mave. Jeg skulle her i går have haft min menstruation men den er ikke kommet og jeg er derfor i tvivl om jeg kan være gravid?

Jeg har læst på flere sider at det er næsten umuligt at blive gravid på den måde men kan der være en chance for at det er sket?

Mvh en urolig pige

pige
Sex og samliv

Sex og samliv

Se flere

Besvarelser

2019-12-27T07:03:47 1
Sofie

Hej med dig,

Du er højst sandsynlig ikke gravid, da din kæreste har haft kondom på, da han kom, men idet du får lidt sæd uden på dig efterfølgende, kan du naturligvis ikke være helt sikker.

Af den grund synes jeg, du skal købe en graviditetstest, så du kan vide dig sikker. Sådan en kan købes på apoteker og i langt de fleste supermarkeder. Alternativt kan du få hos lægen. På den måde finder du af, om du er gravid, og så kan du få ro i maven :-) 

De bedste hilsner,

Sofie

2019-12-28T02:39:16 1
Iben

Kære du, 

Som du har læst på flere sider, så er der kun en meget lille sandsynlighed for at blive gravid på den måde, som du beskriver. Alligevel vil jeg understrege, at det kan lade sig gøre. Så ja, der er desværre en lille risiko for, at du er blevet gravid.

Derfor vil jeg klart anbefale dig at tage en graviditetstest. Du kan købe en test på apoteket eller i et supermarked (de hænger typisk ved kassen). Du kan også tage til lægen og få foretaget en graviditetstest hos ham/hende, hvis du er mere tryg ved det. Uanset hvad, er det vigtigt, at du får det tjekket, så du kan få ro i maven. 

Hvis du igen oplever, at kondomet falder af eller springer, så kan du overveje at købe en fortrydelsespille på apoteket. Denne forhindrer en eventuel graviditet, men skal senest tages 72 timer efter, at du har haft sex - så det er ikke en mulighed denne gang. 

Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig. Du er altid velkommen til at skrive igen!

Hilsen Iben

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om sex og samliv

"..tak for en god brevkasse. I er kommet med svar på flere af mine spørgsmål, som har været rigtig brugbare."

- Anonym