Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 15 år
Kære UngZone,
Jeg er en pige på 15 år jeg fylder 16 om 2 måneder. Men jeg har snakket med en helt vildt sød fyr. Min mor ved godt hvem han er fordi jeg har fortalt det til hende (mig og min mor har et rigtigt godt forholdt til hinanden vi fortæller næææsten alt) men jeg tager så toget i odense der hvor han bor. Vi har det meget hyggeligt og vi griner meget når vi er sammen. Vi kommer hjem til ham, men så lige pludselig så sker der noget med mig og ham. Vi begynder at røre hinanden osv. det ender med vi har sex.
Der er nu gået 1 uge siden jeg havde sex med ham og jeg har ikke fortalt det til min mor. Men jeg har bare på fornemmelsen hun ikke vil syntes godt om det.
Jeg er begyndt at få meget ondt i maven og kvalme jeg ved ikke om det er et tegn på noget?
Vil i gerne hjælpe mig?
VH en pige som har brug for noget hjælp...
Anonym
Indsendt af
pige på
15 år
Sex og samliv
Hej med dig,
Det er dejligt at høre, at du har et rigtig godt forhold til din mor, og at du føler du har tillid til at betro ting til hende. Du skriver, at hun godt ved at du ser ham, og derfor tænker jeg ikke, hun vil blive vred eller andet, hvis du fortæller hende det. Nogle forældre kan have det lidt svært ved at acceptere når deres barn begynder at være seksuelt aktiv, fordi det viser at du er ved at blive voksen og ikke længere er et barn. Men sex er en helt naturlig del af det at være ung - og at være menneske generelt, og det ved din mor også godt. Så længe man passer på sig selv, ikke overskrider egne eller andres grænser samt beskytter sig med prævention, er der intet galt i det.
I forhold til at du har ondt i maven og kvalme, kan det skyldes flere ting. Hvis I ikke brugte prævention, kan det være du måske er blevet gravid. Du kan købe en graviditetstest i de fleste supermarkeder eller på apoteket. Men ellers, kan det også være fordi du har dårlig samvittighed over ikke at have fortalt din mor om det. Hvis du ønsker at fortælle hende om det, synes jeg du skal gøre det - igen, hun bliver formentlig ikke sur, men måske bare lidt overrasket. Hun bliver sikkert også glad for at du viser hende den tillid. På den anden side: hvis du ikke ønsker at snakke med hende om det, så har du ikke pligt til at fortælle hende om det. Det er dit private sexliv, og det har ingen andre krav på at høre noget om. Mærk efter, og find ud af, om du gerne vil snakke med hende om det.
Jeg håber du kan bruge svaret, og ellers er du altid velkommen til at skrive ind igen.
Mange hilsner fra Regitze
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4698 spørgsmål og givet 7255 svar de sidste 16 år
100% anonymt · 100% gratis
"Jeg vil gerne lige sige jeg har brugt siden før og følger med! Det er en virkelig stor hjælp tak!"
- Anonym