Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4777 spørgsmål og givet 7332 svar de sidste 16 år
2020-05-23T08:55:29: 2020-05-24T21:29:19: 2

Brevkassespørgsmål

Sex dating

Indsendt af dreng18 år


Hejsa Ung zone.


Jeg er blevet meget i tvivl om sex-dating kan være en god ting?

Jeg har besøgt hjemmesider hvor man kan læse om dette.

Er træt af ikke at have haft sex endnu, og vil gerne dele det med en.

dreng
Sex og samliv

Sex og samliv

Se flere

Besvarelser

2020-05-23T11:08:44 1
Rebecca

Hej.

Har du prøvet at være på sex-dating før? Jeg kan godt forstå, at du er træt ikke at have haft sex endnu, men igen så synes jeg heller ikke at du skal kaste dig ud i ting som gør dig i tvivl. Men det skader selvfølgelig heller ikke at prøve det, man kan vel altid slette sin app igen hvis det i værste tilfælde mislykkedes.
Hvis du nu beslutter dig for ikke at benytte en app, så kan jeg roligt fortælle dig at du skal nok få sex andre steder end via. en sex-dating app.

Så i bund og grund handler det mere om hvad DU vil og føler for. Der er jo intet galt i det ene eller det andet. Men altså umiddelbart hvad jeg kan læse på det link du sendte, så ser det ud som om der mange der bruger det. Måske skal du også reflektere over hvad det er der gør dig i tvivl ved at bruge sex-dating? Også derefter kan du handle ud fra om du vil bruge det eller ej. 
Jeg håber du fik svar på dit spørgsmål og hvis ikke, så skriv endelig igen. :-)

Vh. Rebecca 

2020-05-24T02:21:58 1
Iben

Kære du, 

Jeg tror, det hander meget om, hvem du er, i forhold til om det kan være noget for dig eller ej.

Jeg synes som udgangspunkt, at det er lidt ærgerligt, hvis din første gang bliver med en, som du måske ikke kender særlig godt eller ikke har nogen følelser for - hvilket jeg kunne forestille mig, kunne være tilfældet, hvis du mødte en over en sex-dating-app. Når det er sagt, kan jeg godt forstå, at du er nysgerrig på at have sex og godt kunne tænke dig at prøve det. 

Det vigtigste er bare, at du virkelig overvejer, om det er noget, du ville føle dig tilpas med at gøre. Jeg ville personligt synes, at det var ret skræmmende og nok også akavet at mødes med en person, jeg ikke kender så godt udelukkende for at have sex. Så du skal være sikker på, at det er noget, du vil have det godt med at gøre - også bagefter. Der er intet galt i at sex-date, men jeg tror ikke, at det er noget for alle. Så lyt til din mavefornemmelse, inden du kaster dig ud i noget.

Hvis du vælger at gøre det, så husk at passe godt på dig selv. Lær personen at kende, mød personen et offentligt sted og brug beskyttelse. Det er mine bedste råd.

Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig. Du er altid velkommen til at skrive igen!

Hilsen Iben

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"..tak for en mega fed brevkasse, den er super"

- Anonym