Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 3518 spørgsmål og givet 6062 svar de sidste 12 år
2020-09-22T20:11:30: 2

Brevkassespørgsmål

Tage min kærestes mødom

Indsendt af dreng18 år


Hej. 

Jeg har været sammen med min kæreste i 3 år og vi har haft oralsex flere gange, men ikke rigtig sex da min kæreste er virkelig stram at det gør ondt når jeg prøver at stikke min finger ind. 

Spørgsmålet er hvordan vi kan have sex uden det skal gøre så ondt på hende da hun er virkelig stram! 

Btw hun er ikke nervøs og er helt afslappet når vi prøver. 

dreng
Sex og samliv

Sex og samliv

Se flere

Besvarelser

2020-09-26T11:33:40 1
Iben

Kære du, 

Det lyder som et frustrerende problem for jer begge. 

Det er helt normalt, at det gør ondt de første gange, hvor man forsøger at have sex eller stikke en finger op. Men det er selvfølgelig rigtig frustrerende, hvis det gør så ondt, at I ikke føler, at I kan "komme videre" derfra.

Jeg tror desværre ikke, at der er en specifik løsning på problemet... i hvert fald ikke en, jeg kan komme i tanke om.

Mit bedste råd til jer er at blive ved med at prøve (når I har lyst selvfølgelig) og tag det meget stille og roligt. Lad være med at prøve med andet end en enkelt finger indtil videre. Din kærestes krop burde kunne vænne sig til en enkelt finger efter noget tid - og når det så begynder at føles rart for hende og ikke gør for ondt, så kan I evt. prøve med to fingre osv. Jeg vil anbefale jer at være tålmodige og ikke give op. Og vent med at prøve at have sex til at det ikke længere gør ondt på hende med et par fingre. 

Jeg er sikker på, at det nok skal blive bedre :-) 

Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig. Du er altid velkommen til at skrive igen!

Hilsen Iben

2020-09-26T01:36:19 1
Ida

Hej med dig, 

Først og fremmest er det sejt af dig at skrive ind her. Det lyder ikke rart for jer - og specielt ikke for din kæreste at I har det sådan, når I skal til at have sex.

Jeg kender ikke den specifikke grund til at det gør ondt på hende, men du siger at det er fordi hun er for stram. Måske går I for hurtigt i gang med selve samlejet. Husk på at hun skal være våd før du går op i hende og det kan derfor være en god ide, med et langt forspil. For forspil hjælper kønsdelene med at åbne sig ved berøring. Glidecreme kan også være en god ide, hvis det er fordi hun har svært ved at blive våd. 

Hvis I har forsøgt med disse ting eller hvis det ikke virker, vil jeg råde dig til at spørge hende, om hun ikke skal tage til lægen. For det kan jo være der er et andet problem, som lægen måske vil kunne løse for jer. 

Jeg håber det kommer til at lykkedes for jer, og ellers er I meget velkommen til at skrive herind igen. 

Hilsen Ida Marie 


Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Først og fremmest tak for en rigtig god brevkasse. I giver mange gode råd, og nu skriver jeg til jer, da jeg har brug for et godt råd til min situation"

- Anonym