Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 3637 spørgsmål og givet 6226 svar de sidste 12 år
2020-11-02T16:56:49: 4

Brevkassespørgsmål

At tage p-piller en gang om ugen.

Indsendt af pige16 år


Hej, jeg er en pige på 16 år og jeg har af private grunde meget lyst til at tage mine p-piller på en sjov måde i denne måned. Jeg kunne godt tænke mig at tage 5 piller hver 5. dag men ved ikke om det er sikkert at gøre. Jeg ved godt det lyder mærkeligt men det har jeg bare lyst til at gøre. 

Mig og min kæreste skal ikke lave nået sexuelt sammen denne måned så der er ingen chance for at jeg bliver gravid. 

Hilsen M

pige
Sex og samliv

Sex og samliv

Se flere

Besvarelser

2020-11-03T08:03:58 1
Iben

Kære du, 

Jeg synes bestemt ikke, at det er en god idé at tage p-pillerne på andre måder end normalt, hvilket som udgangspunkt er en gang dagligt. P-piller giver dig en god portion hormoner, og hvis du så pludselig får 5 gange så mange hormoner, som normalt, så tror jeg virkelig ikke, at det er sundt for kroppen. Jeg vil tro, at det kan være direkte farligt for kroppen.

Jeg synes, at det er vigtigt at have respekt for p-piller og huske på, at det er en slags medicin, som man jo også skal have på recept. Så jeg synes, at du skal fortsætte med at tage dine p-piller som normalt.

Du kan også altid tage en snak med din læge, hvis du er i tvivl om noget omkring dine p-piller eller andet :-)

Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig. Du er altid velkommen til at skrive igen!

Hilsen Iben

2020-11-03T08:55:22 1
Line

 Hej du

Selvom at du nævner at din kæreste og ikke skal lave noget seksuelt sammen i denne måned alligevel - så vil mit råd til dig være, at du stadigvæk ikke skal gøre det med at tage dine p-piller på dén måde der.

Jeg har selv engang prøvet at tage 2-3 p-piller på samme tid, det var dog fordi jeg havde glemt at tage dem. Men da jeg så gjorde det, så fik jeg den største kvalme og endte med at kaste op, da ens krop ikke kan tåle at man tager flere på en gang - der er i hvert fald en grund til at man kun tager én pille om dagen. 
Det andet kan kroppen ikke tåle, det kan jeg selv skrive under på.

Så tror bestemt ikke at 5 piller så ville være en god idé at prøve af. Det vil din krop ikke have godt af, så der skal du nok bare holde dig til brugsanvisningen. 
Det er nok mit råd til dig - ellers er du meget velkommen til at skrive herind igen :-)

M.v.h. Line

2020-11-04T12:41:49 1
Marissa

Hej!

Selvom du potentielt har dine egne private grunde til at ville tage p-piller på den måde, som du nævner, så vil jeg alligevel opfordrer til kun at håndtere dine p-piller ud fra lægefaglig anbefalinger. P-piller kan sandt nok spille ind i mange forskellige ønskede formål, om det er at forhindre graviditet eller af andre helbredsmæssige årsager, men det er nu engang et medikament, som påvirker din krop på diverse måder. 

Derfor vil jeg fremfor at komme med mine egne (mindre erfarende) tanker om emnet hellere råde dig til at få en konsultation med din læge. De kan på langt bedre vis informere og rådgive dig om det, du eventuelt ønsker at opnå via dine p-piller, hvilke risici der kan være indblandet for dig, og hvorvidt der er en anden eller bedre måde, du kan få det ønskede resultat.

-Marissa
2020-11-04T01:12:04 1
Julie

 Hej

Personligt tror jeg ikke, at det er en god ide. Jeg har ingen faglig viden om p-piller og lignende, men jeg er overbevist om, at der er en grund til, at man skal tage én om dagen. Udover at det, som du selv er opmærksom på, kan have en betydning for, hvordan du er beskyttet mod graviditet, tror jeg også, at det kan påvirke dit hormonniveau i kroppen på en uhensigtsmæssig måde. 

Hvis du oplever gener og negative følgevirkninger ved at tage p-piller synes jeg, at du skal tage en snak med din læge. Det kan være, at en anden form for prævention er mere passende for dig. Desuden kan lægen fortælle dig mere om, hvad p-pillerne egentlig indeholder og hvordan det påvirker din krop at tage dem. 

Venlig hilsen Julie :-)

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"først tak for en rigtig god side, I har hjulpet mig igennem mange ting bl.a. at stoppe en spiseforstyrrelse, så tusind tak for det"

- Anonym