Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 19 år
Hej,
Jeg har haft relativ meget sex, men har ikke en fast sex partner. Min problemstilling kommer i, at jeg overhoved ikke kan finde ud af "at ridde" en fyr. Har virkelig prøvet mange gange, men kan slet ikke få det til at fungere. Dem jeg er sammen med siger ikke noget specifikt til det, men har det bare lidt akavet med det, da jeg føler jeg ikke rigtig giver noget igen, men bare får...
Ved ikke hvad jeg skal gøre..
Anonym
Indsendt af
pige på
19 år
Sex og samliv
Hej med dig,
Det er selvfølgelig svært, hvis der er områder af ens sexliv, som man føler ikke fungerer så godt, som man ville ønske. Selvom det absolut kan være svært, så er det vigtigste i sådan nogle situationer, efter min mening, at etablere god kommunikation med sin partner (om det er en kort- eller langvarig partner). Når det kommer til sex, så er det en meget hjælpsom ting at kunne snakke med hinanden om, hvad man kan lide og ikke kan lide, især fordi mange mennesker er forskellige ift., hvad de foretrækker.
Hvis du virkelig gerne vil have lige netop dét aspekt af dit sexliv til at fungere, så kan du prøve at åbne op for emnet med din partner, og sige at du også gerne vil gøre det godt for dem, men at du er i tvivl om, hvordan de bedst vil kunne lide det. Så kan i begge gå videre med at prøve jer frem, hvor i begge er åbne omkring, hvornår noget er godt og hvornår det ikke er. Og hvem ved, den åbenhed kan måske også føre til, at der kan være andre aspekter af jeres seksuelle interaktioner, som dine partnere faktisk er mere interesseret i at udforske. Selvom det kan virke akavet at skulle tage sådan en "snak", når man ellers er i et lidenskabeligt humør, så vil mange mennesker i sidste ende alligevel synes rigtig godt om, hvis deres seksuelle partner udviser en interesse i at give dem en god oplevelse.
Jeg på den anden side dog også en stor fan af, at folk ikke skal gøre noget, de er utilpas med, når de har sex. Så derfor synes jeg aldrig, at du skal lade hverken andre eller dig selv presse dig til at gøre noget, bare fordi du føler, at du BØR gøre det. Sex skal gerne være en god oplevelse, og hvis du i sidste ende bare ikke føler, at den sex-stilling er til at finde ud af, så er det også helt okay, at det ikke er en, som du foretrækker. Det vigtigste er, at du skal være behagelig tilpas med, hvad der sker.
Jeg håber mit råd kan hjælpe en smule :)
-MarissaHejsa!
Jeg tror næsten ikke, at der er andet for end at øve sig, ligesom med så mange andre ting, man gerne vil være god til, i stedet for at give op. Det kan du både gøre, når du er alene fx ved at læse om sexstillinger og hvordan man "udfører" dem, men også når du har sex.
Hvis du er tryg det, kan du prøve at spørge fyren om, hvad der føles godt for ham, og så lade ham hjælpe dig med at finde den rigtige bevægelse. Jeg ved godt, at det kan være grænseoverskridende, men jeg tror, at det er en god ide at snakke åbent om det, hvis du gerne vil være bedre til det eller blot føle dig bedre.
Du skriver selv, at det ikke er noget, fyrene har sagt noget til eller kommenteret på, så måske det også kan være, at du skal have lidt mere selvtillid og tro på, at du faktisk godt kan finde ud af det.
Vh Julie :-)
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4741 spørgsmål og givet 7309 svar de sidste 16 år
100% anonymt · 100% gratis
"Tak for en super dejlig brevkasse"
- Anonym