Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4698 spørgsmål og givet 7255 svar de sidste 16 år
2021-06-05T23:37:37: 2

Brevkassespørgsmål

Normalt at have lyst til…

Indsendt af pige13 år


Hej Maria her.

For ikke så lang tid siden, havde jeg vold meget lyst til sex… (Jeg er kun 13 og ved ik hvordan det følges, plus er usikker)

Siden den dag har jeg tænkt over, hvordan første gang er, gør det ondt, er det okay at sige ‘nej’, hvad hvis man ikke tørre sige fra, drengen/fyren gør det forkert, hvis man gør det med den forkerte (så det ikke følges rigtigt) siger det til ens/mine forældre (så det ved det) JEG HAR MANGE FLERE SPØRGERSMÅL…

IK SÅ MEGET ET SPRØGERSMÅL MEN JA.     Altså ja man kan onanere men det bare ik det samme (TROR JEG) 

Jeg tørre ikke snakke med mine forældre om det, for hvad ville de sige, vil de blive sure, eller ligeglade?

Jeg håber i/du kan hjælpe!!

God dag;)

Mvh. Maria

pige
Sex og samliv

Sex og samliv

Se flere

Besvarelser

2021-06-13T11:03:44 1
Marissa

Hej Maria,

Det er helt naturligt at føle sig nysgerrig omkring den slags og have en masse spørgsmål. Og hvis du ikke helt føler, at du kan spørge dine forældre eller venner om den slags, så er det kun fint, at du skriver herind eller andre steder, så du måske kan få lidt råd eller svar på det, du går og tænker på. 

Når det kommer til at have sex, så vil det bedste råd jeg kan give dig være at tage det stille og roligt. Sex kan være en lidt svær, speciel eller personlig ting at blive klog på, så derfor er det vigtigt, at man tager det i sit eget tempo og føler, at man er klar til at udforske den del af sig selv og sit liv. Som det første så skal du aldrig nogensinde føle, at du skal lade dig blive presset til at gøre noget, du ikke er klar til. Og det indebærer ISÆR din ret til at sige nej til den person, du eventuelt vælger at være intim med. Du har fuldstændig lov til at sige nej hvornår end du føler for det, for det er din krop og dermed dit valg! Og derfor er det vigtig, at du lytter til dig selv i forhold til, hvad du er okay med. 

Mange menneskers første gang er forskellige. Det er forskelligt, hvor de gør det, hvem de gør det med, og hvornår de gør det. Nogle prøver det f.eks. allerede i deres teenageår, mens andre først gør det langt senere i deres liv. For nogle gør det ondt eller føles underligt eller det føles ikke så magisk første gang. Men den bedste måde at håndtere det på er ved at sørge for, at man gør det med en person, man føler sig tryg ved og godt tilpas med. For så kan man nemlig gøre det, der er vigtigst i sådan en situation: kommunikere med hinanden. Det er nemlig vigtigt at fortælle hinanden, hvis noget føles rart eller ej, hvis noget ikke virker, eller hvis man har brug for at stoppe eller bare holde en pause. 

Sex er ikke altid fantastisk første gang, fordi der ikke bare er en knap, man kan trykke på, og fordi man skal have tid til at lære sig selv og den andens krop at kende og hvad man hver især kan lide. På det punkt er det bedste du kan gøre at lære din egen krop godt at kende, og det kan onani netop bruges til. Ved at onanere og udforske din egen krop på sådan en intim måde, så vil du lige så langsomt lære, hvad du kan lide, og hvad du ikke kan lide, og det kan være en stor hjælp, hvis du en dag vælger at have sex. Og det at onanere kan sagtens føles ligeså godt eller endda bedre end at have sex med andre. 

Uanset hvad, så er det dit eget valg om du vil have sex eller ej men husk på, at der ikke er nogen grund til, at du skal skynde dig og gøre det. I sidste ende er det vigtigste dog I HØJ GRAD, at du har sikker sex, så du ikke bliver gravid eller bliver smittet med kønssygdomme (brug ALTID kondom!!), og at du føler dig klar til det og godt tilpas med den person, du gør det med. 

Jeg håber, at jeg fik besvaret dine spørgsmål nogenlunde, og at du kan bruge det til noget. Ellers er du velkommen til at skrive ind igen :)

Med venlig hilsen,

Marissa

2021-06-13T12:18:34 2
Lotte

Kære Maria

Tak for dit spørgsmål.

Det er helt naturligt, at man begynder at lege lidt med tanken om, hvad det vil sige at have sex, når man er 13 år, som du. I puberteten sker der mange hormonelle ændringer og man opdager pludselig nye lyster, som man ikke tidligere har haft.

Den seksuelle lavalder i Danmark er 15 år og jeg tænker derfor heller ikke, at du skal have så travlt med at afprøve sex. Det skal du nok nå at opleve en masse af i dit liv, når du bliver lidt ældre. Når det så er sagt, så er det helt normalt og meget naturligt at begynde at gøre sig overvejelser om, hvordan man ønsker, at ens første gang skal være. Det kan faktisk være en rigtig god ting, at man allerede har tænkt over det - også så man kan undgå at havne i situationer, som man egentlig ikke har lyst til.

Ens første gang kan være meget forskellig fra person til person. Mange kvinder oplever, at det kan gøre ondt den første gang og mange oplever også, at det kan gøre noget flere gange inden, at det begynder at blive nydelse. Andre vil slet ikke opleve, at det gør ondt. Jeg synes derfor, at det er vigtigt, at når man har sex med en for første gang, at det så er en man er tryg ved og kender godt. Så kan det være nemmere at gå stille og roligt frem og du er måske mere tryg ved at sige, hvis du har brug for en pause eller hvis det gør ondt.

Det er altid okay at sige nej. Altid. Det er vigtigt, at du husker dig selv på, at du kun skal være med til noget, som du selv har lyst til. Du må både sige nej inden i overhovedet er begyndt på noget, men du må også altid sige nej, når I er gået i gang med at have sex eller andet forspil inden og du ikke længere har lyst undervejs. For at undgå, at du har sex med den forkerte vil jeg råde dig til, at den første du har sex med er en du kender godt. En du er tryg ved og som du ved, at du kan stole på, hvis du siger nej og hvis du alligevel ikke føler dig klar til, at det skal ske der.

Du har ret i, at onani ikke nødvendigvis er det samme, fordi det er noget man gør for sig selv og noget man derfor er alene om. Det gode ved at have onaneret inden man begynder at have sex er måske, at man på den måde kender sin egen krop bedre. Du kan på den måde også finde ud af, hvad der føles rart og hvad der måske føles mindre rart.

Det er svært at sige, om man kan gøre det rigtigt eller forkert, både for dig og for den fyr, som du er sammen med. Sex er ligesom mange andre ting noget som man lærer henad vejen, når man har prøvet det nogle gange. Det kan derfor være svært at vide, hvordan man gør det bedst fra start af, men hvis du har sex med en du er tryg ved, så kan I sammen lære hinanden at kende på det seksuelle plan og dermed hvad der er godt for jer begge.

For nogen vil det være rart at kunne snakke med sine forældre om sex, men jeg kan også godt forstå, at du synes, at det kan være svært at snakke med dem om. Jeg tror ikke, at dine forældre vil blive sure, men derimod vil de sætte pris på, at det er noget, du tør at dele med dem. Jeg tror dog, at de ligesom jeg synes, at det er for tidligt at have sex, når man er 13 år.

Jeg kan godt forstå din nysgerrighed på sex, men jeg ved også, at mange, der har sex i en tidlig alder ender med at fortryde, at de havde det så tidligt første gang. Mit råd er derfor, at du venter et par år endnu og indtil da lærer dig selv bedre at kende og finder ud af, hvordan du godt kunne tænke dig, at din første gang skal være. Alle dine tanker er helt normale og rigtig gode at have inden første gang, så man ikke kommer til fx at være sammen med en, som man ikke har lyst til at være sammen med.

Jeg håber, at dette var en lille hjælp. Du er altid velkommen til at skrive herind igen.

Kærlige hilsner fra

Lotte

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om sex og samliv

"Jeg elsker brevkassen, og den har hjulpet mig meget"

- Anonym