Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4848 spørgsmål og givet 7399 svar de sidste 17 år
2022-07-10T12:03:05: 2

Brevkassespørgsmål

Sex

Indsendt af pige19 år


Kære brevkasse. 


Jeg har en skøn kæreste, som jeg elsker at have sex med. På det seneste er jeg dog blevet i tvivl/usikker på flere ting. 


1/ Når jeg har sex med min kæreste, og vi er ved at nå klimaks, og jeg også gerne vil opnå orgasme, så trækker vi altid en lille vibrator frem til at stimulere min klitoris. Min tvivl opstår her. Jeg ved godt, at det langt fra er alle kvinder der er i stand til at få orgasme via penetrationssex, men for mig er det også svært/næsten umuligt at opnå orgasme via oralsex eller med fingre. Er der noget galt med mig siden, at jeg har så svært ved at få orgasme på den “naturlige” måde? Og i tråd med dette har jeg tænkt på, om det bare er mig der har vænnet mig til at komme så hurtigt med vibrator, og/eller om jeg mon er blevet for vant til så massiv stimulering, og derfor synes det bliver lidt “kedeligt” når min kæreste forsøger at stimulere mig oralt eller med sine fingre? 


2/ Næste tvivl opstår i, at min kæreste og jeg tit har forsøgt at finde mit g-punkt eller prøvet at få mig til at få en sprøjteorgasme. Vi har endda også købt en bestseller vibrator, som skulle være god til at stimulere g-punket. Men jeg synes ærlig talt ikke, at det er specielt dejligt og det er i hvert fald ikke noget jeg kommer af. Er det mig der er noget galt med, eller er det normalt, og blot noget jeg må acceptere? 


3/ Den sidste ting som går mig på er, at jeg aldrig - eller i hvert fald sjældent - oplever at blive særligt våd i forbindelse med sex. Det frustrerer mig lidt, da det aldrig har noget at gøre med, at jeg ikke har lyst til min kæreste. Tværtimod kan jeg føle mig virkelig tændt, men bare ikke være våd. Er der mon noget galt? 


Håber, I kan hjælpe:)


Venlig hilsen 

pige på 19. 

pige
Sex og samliv

Sex og samliv

Se flere

Besvarelser

2022-07-11T09:04:29 1
Signe

Kære du. 

Det lyder til, at du og din kæreste har et skønt sexliv, hvilket er vildt dejligt og sundt at have i et parforhold. Da jeg ikke er uddannet hverken sexolog eller læge, skal du dog blot tage mine ord som råd og rådgivning fra en ligesindet og ikke en autoritet, hvilket jeg lige fastslår. :)


I forhold til dit første spørgsmål synes jeg, at det er rigtigt fint, at I har fundet en måde, der fungerer for dig på, således at du også når klimaks under sex. Mange kvinder og piger oplever desværre slet ikke at få en orgasme under sex, så du er på ingen måde alene. Jeg tænker derfor SLET ikke, at der er noget i vejen med dig ift. det. Jeg tror dog, at brug af vibrator, der i de fleste tilfælde stimulerer væsentligt kraftigere end fingre og oralsex, kan gøre, at det bliver “endnu” sværere, da man derfor er vant til en kraftigere stimulering. Hvis I stopper med at bruge den, kan det derfor være, at du bliver mere sensitiv igen ift. stimulering, men hvis det fungerer fint for jer at benytte en vibrator, er der jo ikke behov for dette.


Det samme gælder for dit andet spørgsmål - jeg tror på ingen måde, at du står alene med dette. Alle kroppe er forskellige, og derfor er der desværre heller ingen garanti for, at en “bestseller vibrator” kan stimulere alle kvinders g-punkt og give dem en orgasme. Det kan være, at der skal noget andet til, før at du kan opnå det, hvilket - jeg blot tænker - er en oplagt mulighed for jer til at prøve at udforske hinanden endnu mere på det punkt - evt. igennem nyt legetøj, andre stillinger, osv. 


Og det samme ved det tredje spørgsmål. Jeg forstår godt, at det kan virke frustrerende, når du ikke føler, at din krop reagerer på helt samme måde, som du ellers er til stede mentalt. Jeg tænker, at det kan være en løsning, at I måske bruger et længere forspil eller køber jer en glidecreme, som I kan benytte. Jeg tror, at det er ganske almindeligt, og at du derfor kan forholde dig helt i ro. Hvis du dog går og har det svært omkring det, kan du opsøge din læge eller Checkpoint i din by og få noget rådgivning, hvis det kan give dig en tryghed. 


Jeg håber, at du kunne bruge svaret til noget. Hvis du har flere spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive herind igen.


De kærligste hilsener

Signe

2022-07-17T06:25:34 1
Marissa

Hej med dig,

Som det første vil jeg blot sige, hvor fantastisk det er at høre, at du har lært din krop så godt at kende, som du har. Der er mange kvinder, der går hele livet igennem med kun få eller endda ingen orgasmer. Derfor er det absolut kun en stor sejr, at du har fundet ud af, at det er en vibrator, der passer godt til din krop.

Alles kroppe er forskellige, og alle har hver deres præferencer eller optimale løsninger. Der er overhovedet intet galt i, at din krop foretrækker en vibrator for at opnå orgasme. Det der jo netop er unikt ved en vibrator, i modsætning til fingre, en tunge eller en penis, er at den er LAVET specifikt til orgasmeopnåelse. Vibratorer er designet, udviklet og fremstillet ud fra helt specifikt hvad der videnskabeligt og test-mæssigt passer bedst med kvinders biologi og personlige præferencer. Derfor er det jo ikke så underligt, at det er en vibrator, som de fleste kvinder oplever succes med. 

Ingen kvinde behøver nogensinde føle sig forkert, fordi de foretrækker det ene fremfor det andet i deres sexliv. Og hvis du har behov for at der kommer en vibrator indover, så er det kun fantastisk, at du trods alt har opdaget det om dig selv. Det er ikke godt at vide, hvor mange kvinder, der aldrig oplevede en orgasme før vibratorens opfindelse. Om ikke andet kan man da derfor sige, at vi skylder fortidens kvinder at nyde vores orgasmer så meget som muligt, når vi nu endelig har en opfindelse, som er designet til at assistere os i overhovedet at få en. 

Pointen om at alle er forskellige gælder også, når det kommer til fænomener som g-punkt, sprøjteorgasmer og hvor våd man bliver. Der er intet der er "normalt", selvom den enorme mængde porno ude i verden virkelig gerne vil overbevise os om, at der er visse ting, der bare "burde" kunne lade sig gøre. 

Ift. at du føler, at du ikke bliver våd nok, så kan det være, at det helt enkelt bare er en genetisk bestemt biologisk respons, hvor du ligger i den ene ende i modsætning til andre, som måske bliver mere våde. Der behøver absolut ikke at være noget galt og historier fra andre, der har haft samme oplevelser, råder til at man bare investerer i en god glidecreme. Derudover kan det også være, at din kæreste og dig kan udforske endnu mere specifikt, hvad der tænder dig, da det måske kan være, at din krop ikke helt kan finde ud af om den kan lide noget, selvom din hjerne tænker, at den kan. Det kan især være brugbart ift. foreplay.

Når man taler om g-punktet, f.eks. i forhold til at opnå sprøjteorgasme, så er det ofte en special sag, fordi der rent faktisk er uenighed inden for det videnskabelige samfund om g-punktet overhovedet eksisterer. Der er endnu ikke blevet fundet fysiske beviser for dets eksistens, og derfor er det bedste råd, man kan give til kvinder, der forsøger at finde det, at man ikke må lade sig slå ud af, hvis man aldrig lokaliserer det. Nogle føler ikke rigtig noget, når de stimuleres, der hvor det "burde" være, mens andre gør i højere grad. Desuden udfordres man også af, at g-punktet påstås at kunne sidde forskellige steder i det indre klitorisnerve-netværk og kan være forskellige størrelser hos forskellige kvinder. 

De bedste råd jeg kan give dig er derfor disse:

1. Lad dig ikke presse af udefra kommende "normal"-forventninger. Vibrator eller ej, så skal din kæreste blot føle sig heldig over, at du er en kvinde, der har opdaget, hvordan dine orgasmer kan opnås, på trods af en høj orgasme-tærskel. 

2. Vær blot velkommen for at tage hjælpemidler i brug (glidecreme, vibratorer og andet sex-legetøj). De er blevet opfundet netop for at hjælpe kvinder med for første gang i historien at nyde deres sexliv, så berøv endelig ikke dig selv for noget, som du oplever succes med. 

3. Fortsæt endelig med at udforske, hvad der passer bedst ind i jeres sexliv men sørg for, at du er lidt "selvisk" - altså at du f.eks. ikke opgiver din orgasme, fordi din kæreste er utilfreds med, at han ikke kan stå for den på egen hånd, og derfor ikke kan lide, at vibratoren kommer indover. Din orgasme er vigtigere end din sex-partners ego/stolthed. 

Jeg beklager det lidt lange svar, men håber at det kan være til lidt hjælp. Skriv endelig ind igen, hvis du ikke helt fik, hvad du havde brug for, eller hvis der er andre tanker eller bekymringer, du vil dele :)

Med venlig hilsen,

Marissa

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om sex og samliv

"Jeg brugte jeres råd, om at jeg skulle ses med ham, og det har vi gjort et par gange siden. Føler det kun går frem ad, tak for det"

- Anonym