Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5026 spørgsmål og givet 7509 svar de sidste 18 år
2022-09-26T22:26:04: 1

Brevkassespørgsmål

Er jeg klar? Og hvad ville mine veninder sige til det?

Indsendt af pige14 år


Hej jeg er en pige som lige er fyldt 14. Min kæreste har spurgt mig om jeg er klar til mere end bare at kysse (ikke som såden sex). Han havde spurgt om det samme for omkring 4 måneder siden hvor jeg sagde, at jeg ikke var klar endnu. Og det respekterede han heldigvis. Jeg er bange for er hvad mine veninder vil sige til det. Jeg nævnte det for dem, og de sagde bare, at jeg skulle tænke meget grundigt over det. Det er min første kæreste og vi har snart været sammen i 10 måneder. Han har heller ikke har lyst hvis jeg ikke vil, så det er ikke fordi jeg bliver presset ud i det. Synes bare det er svært at finde ud af om jeg er klar eller ej. Hvordan ved jeg om jeg er klar?
pige
Sex og samliv

Sex og samliv

Se flere

Besvarelser

2022-10-05T02:22:40 1
Marissa

Hej med dig,

Det er helt forståeligt, at man oplever noget forvirring og endda noget tvivl, når man skal prøve noget nyt. Især sådan noget som er meget personligt og ofte intimt. Det er dog rigtig godt at høre, at du ikke bliver presset til det, men at du i stedet fokuserer på, hvad du er klar til og hvad du har lyst til. Det er din krop og dit liv, og derfor er det dig alene, der har lov til at afgøre, hvad du vil. Ikke din kæreste, ikke dine veninder, kun dig.

Det kan absolut være et meget forvirrende spørgsmål, når man skal finde ud af, om man er klar til noget. For hvad betyder det overhovedet at være "klar"? At føle sig klar er noget, der er forskelligt for alle mennesker og som er forskelligt alt efter, hvaddet er, man skal føle sig klar til.

En måde du måske kan forsøge at afgøre, om du er klar til noget kan måske være at spørge sig selv om, hvad der er positivt og muligvis negativt ved det, du skal til at prøve af. Og hvis der så, helst gerne, er langt flere positive end negative ting, så kan du prøve at overveje om det positive er det negative værd, eller om de negative ting måske er noget du egentlig godt kan håndtere (f.eks. dine veninders meninger om det)?

En anden måde kan også være helt grundlæggende at mærke efter i din mave. Får du en nysgerrig og spændt følelse? Eller føles det mere som om maven laver knuder på sig selv? For selvom man godt kan føle lidt nervøsitet sammen med spændning, så skal det helst ikke være sådan, at man får ondt i maven eller bliver utilpas på anden måde ved at tænke på det.

Udover disse to måder som du kan prøve af, så kan det være, at du i stedet for at tænke på, om du er "klar", skal mærke efter, om du har lyst. Hvis du leger med tanken om at gå videre end at kysse, føler du så, at du har lyst til det? Føler du den gode slags sommerfugle i maven? Føler du tryghed ved, at det er din kæreste, du vil gøre det med? Er det noget du ser frem til at prøve at udforske sammen med ham?

Og i sidste ende, hvis du bare ikke 100% føler, at du er klar, har lyst eller føler dig tryg, så er der intet som helst galt i det. Som du selv siger, er du kun lige fyldt 14 år, så du behøver absolut ikke at vide det hele eller træffe en beslutning lige nu og her. Det vigtigste er, at du giver dig selv god tid til at mærke efter, hvad du har lyst til. Og husk også at det ikke behøver at være en alt-eller-intet situation. Det er altid helt okay at prøve ting af langsomt og så skifte mening, hvis det ikke føles helt rigtigt alligevel, mens man prøver det.

Jeg håber, mine råd kan hjælpe dig lidt på vej, og at du endelig bare skriver ind igen, hvis du har andre tanker eller spørgsmål, som du vil dele :)

Med venlig hilsen,

Marissa

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om sex og samliv

mine kærester er slået op, og tror det er på grund af jeg ik vil være sex

okay så min ex kæreste er lige slået op med mig, jeg er 13 og min ex er 13 men jeg er et halvt å...

Sex

Hurtig spørgsmål:jeg har bare set lidt forskelligt om hvor gammel man skal være for at have sex, ...

megaaa pinligt!!

Hej BrevkasseI går gik mine forældre sammen ind på mit værelse, imens jeg brugte min vibrator og...

P-piller uden forældretilladelse

Hej, jeg er en pige på 15 der har fået en kæreste for første gang, og vi har sex nogle gange. Je...

Er det fortideligt at begynde at onanere?

Hej Ung Zone!Det er fordi at jeg er lige begyndt at onanere, men jeg er kun elve...Det hele startede...

15 og 14 årig

Hej jeg er en dreng på 15 og jeg har en kæreste på 14. Min kæreste og jeg vil gerne have sex og ...

Han bollede mig men har en kæreste!

Jeg har nok dummet mig. Jeg var til en fest fredag og kom i snak med en sød fyr. Vi dansede og jeg ...

Skulle have første gang men fortrød i sidste øjeblik

Jeg har en rigtig sød kæreste og der har længe været lagt op til vores første gang. Her i weeke...

En smule bange

Hej ungzone, jeg er en pige på 14 år, jeg har en kæreste som rigtig gerne vil have sex med mig, j...

"..tak for en mega fed brevkasse, den er super"

- Anonym