Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4536 spørgsmål og givet 7105 svar de sidste 16 år
2022-12-12T01:46:37: 1

Brevkassespørgsmål

Onani og ingen sex lyst

Indsendt af pige15 år


Hej.

Jeg er en pige på 15 år, snart 16, der aldrig har onaneret og udløst.

Jeg hører tit om, hvor normalt det er at onanere, og mange starter i en tidlig alder af 11-12 år, men jeg har aldrig haft lysten eller trængen til at røre ved mig selv og jeg føler skam når jeg bevæger fingrene ned mellem mine ben.

Da jeg var mindre ville jeg tit føre brusehovedet ned mellem mine ben fordi det føles rart, men kun i en kort stund.

Jeg har rørt ved mig selv før, og jeg har prøvet mange metoder, men jeg føler aldrig jeg gør det godt nok.

Jeg har heller ikke en høj sex lyst, faktisk tror jeg aldrig jeg har været liderlig, og jeg har aldrig haft en udløsning.

Jeg har forsøgt at røre ved mig selv et par gange, men jeg ligger bare i 20-30 minutter i min seng og forsøger at færdigøre.

Selvfølgelig føles det rart, men ikke rart nok til at jeg har lyst til at fortsætte i endnu 20 minutter for at jagte min orgasme.

Jeg har prøvet at se porno for at se om det kunne starte noget i mig, men jeg følte intet.

Og jeg ved godt meningen med onani er at føle nydelse, men jeg føler mig unormal da jeg aldrig har haft en orgasme.

Og nu hvor jeg har fået en kæreste synes jeg det måske ikke er godt at have sex da jeg ikke ved hvad jeg selv kan lide, og i frygt for han ikke kan få mig til at komme..

Mvh

Pige på 15

pige
Sex og samliv

Sex og samliv

Se flere

Besvarelser

2023-01-03T12:40:13 1
Clara

Kære dig,

Tak for dit spørgsmål. 

Det er meget individuelt, om man onanerer, hvornår man begynder at onanere, og hvor ofte man onanerer. Det er også meget individuelt, om man har høj eller lav sexlyst, og om man ser porno eller ej. Jeg tror, det er meget naturligt at kunne komme til at føle sig forkert, hvis man sammenligner sig med nogen, der har det på en helt anden måde end en selv.

Jeg lægger også mærke til, at du skriver, at du ikke føler, du gør det godt nok. Jeg tror nemt, man kan komme til at føle, at orgasmen er målet, når man onanerer. Men måske det kunne være en fordel for dig at prøve at slippe tankerne om at skulle nå en orgasme? 

Jeg er også helt overbevist om, at der er mange, der ligesom dig har svært ved at få en orgasme. Især i den periode, hvor man så smat begynder at onanere - fordi man lige skal lære sig selv at kende og finde ud af, hvad man godt kan lide.

Ift. din nye kæreste, så tænkte jeg på, om du havde mod på at snakke med vedkommende om det? For mange, piger især, kan det være svært at få en orgasme under sex. Drenge får generelt set nemmere udløsning ved penetrationssex end piger, som typisk har nemmere ved at få en orgasme ved klitorisstimulation. 

Dog er der flere faktorer i spil, og det er bestemt ikke unormalt at have svært ved at få en orgasme af en anden, uanset om det er ved penetrationssex, oralsex eller hvis man bliver rørt ved. 

Jeg håber, mit svar har kunne give dig lidt mere ro i maven, så du ved, at det, du nævner, bestemt ikke er unormalt. Mit bedste råd til dig vil være at forsøge at slippe tankerne om 'skal' og 'burde' og i stedet mærke efter, hvad der føles rart for dig. :-)

De bedste hilsener, Clara.

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om sex og samliv

Min kæreste fortæller om sin sexlyst

Hej Min kæreste er i gang med udredning for ptsd (dårlig barndom) og derfor skulle han udfylde no...

Jeg er nok gravid

Jeg har været sammen med min kæreste for cirka 1 måned siden, hvor vi havde sex (for vi bor langt...

Jeg er virgin som 18 årig dreng

Hej BrevkasseJeg er en dreng på 18 år og jeg har aldrig været sammen med en pige.Jeg føler at de...

Fryser efter sex

Næsten hver gang efter sex begynder jeg at fryse. Det er uanset om vi er i Frankrig eller Danmark.&...

meget udflåd ved onani

hej UngZone.har et lille spm. når jeg feks. giver mig selv finger eller stimulere klitoris så komm...

Klamydia

Jeg har nu ses og haft sex med ham her fyren i godt og vel 4-5 måneder nu. Da vi startede med,...

Skal jeg vaske mig selv efter at have onaneret

Hej jeg er først lige har begyndt at onanere og ved faktisk ikke så meget om det. Skal jeg vaske m...

Har fået klamydia, men har kun været sammen med min kæreste

Hej BrevkasseJeg har netop fået besked fra min læge, at jeg er blevet testet positiv for klamydia....

Sexaftale

Hej UngzoneJeg er en pige på 15 der har lavet en sexaftale med en af mine bedste venner. Han er sel...

"..tusinde tak for at I har lavet sådan en fin og dejlig hjemmeside! Den er super god og svarene er altid ærlige."

- Anonym