Brevkassespørgsmål
Forvirret omkring min sexualitet
Hej!
Jeg vil lige starte med, at fortælle, at det er ret grænseoverskridende, at fortælle nogen om dette "problem", men jeg er også nødt til at snakke med nogen om det, og forblive anonym samtidig..
Jeg er en pige på 17 år (fylder 18 om 2 måneder), og er meget normal. Jeg har selvfølgelig almindelige teenageproblemer som enhver anden, men jeg har på det seneste gået og haft nogle fantasier omkring andre piger.
Jeg har altid været interesseret i drenge, og det er sådan set heller ikke forsvundet, men jeg kunne godt tænke mig, at være sammen med en pige, for at se om det er noget, eller hvad man kan sige.. Problemet er, at jeg bare ikke helt ved hvordan. Netdating? Møder en på en bar? Jeg vil jo ikke have, at der er nogen der ved noget, før jeg selv ved det, og så er der jo også alle mulige komplikationer med at fortælle ens nærmeste omkring det.. Men først vil jeg selv finde ud af det og udforske det. Hvad vil være den bedste mulighed?
Jeg har altid haft opfattelsen, at enten er man til drenge eller piger, og jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg er til piger, jeg VIL ikke være til piger, men jeg kan jo ikke rigtig komme udenom de her tanker..
De bedste hilsner
Anonym