Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 3112 spørgsmål og givet 5380 svar de sidste 11 år
2019-04-29T15:29:19: 2019-05-02T23:20:16: 1

Brevkassespørgsmål

Klæbrig veninde

Indsendt af pige17 år


Jeg er en pige på 17 år der har en barndomsveninde. Vi er ikke længere lige så gode venner som vi var engang, men sådan har hun det ikke. Hun siger hele tiden sådan "du kan bedre lide dine andre venner end mig" og hun vil hele tiden være sammen med mig som vi var engang. Vi har intet tilfælles længere og hun er meget klæbrig. Vores forældre er gode venner, og er igang med at planlægge en masse ting sammen. Men jeg er ikke min bedste udgave når jeg er sammen med hende, i forhold til mine andre veninder og jeg har virkelig bare ikke lyst. Jeg har prøvet at holde lidt afstand osv men hun er en meget følsom person som kan være svær at snakke med. Hvad skal jeg gøre?

pige
Venner

Venner

Se flere

Besvarelser

2019-04-30T12:13:53 2
Zhino

Hej med dig,

Jeg tænker, at det bedste du kan gøre er at tale med hende om det. Jeg er ikke i tvivl om, at det kan være svært, når hun er en barndomsveninde og er meget følsom, men jeg tror, at hun bliver nødt til at høre, hvordan du har det, så hun også har mulighed for at give dig den plads, du mangler. Det kan sagtens gøres på en pæn og behagelig måde, så hun ikke føler sig som en dårlig veninde. Jeg tænker, at du kan fortælle hende, at du har behov for at tilbringe noget mere tid med dine andre veninder, fordi du også godt kunne tænke dig at blive en del af det fælleskab, som de har. Og at dette kan betyde, at du ikke har mulighed for at tilbringe lige så meget tid med hende. 

Det vigtigste er, at du gør, hvad du har lyst til og ikke føler dig nødsaget til at skulle tilbringe tid med nogen, du egentlig ikke har lyst til bruge tid sammen med. I sidste ende vil hun også kunne mærke på dig, hvis du ikke er interesseret i at tilbringe tid sammen med hende, fordi du ikke er den bedste udgave af dig selv. Det kan du muligvis også sige til hende, netop at hun på samme måde som dig fortjener en veninde, der er tilstedeværende og lyttende, og at du simpelthen ikke er i stand til at være det lige nu og her, hvorfor det kan være godt for jer begge at tilbringe tid med andre. 

Håber det hjalp lidt :)


Venligste hilsner 

Zhino 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Hej! Først vil jeg gerne sige at i er fantastiske og jeg læser herinde dagligt!"

- Anonym