Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 12 år
Hej jeg er en pige på 12 år.
Jeg har rigtigt svært ved at få venner det er ikke fordi jeg gør noget specielt men på den skole jeg går på nu er jeg den stille type men det er fordi jeg ikke føler mig tryg i klassen og derfor er jeg også blevet stille når jeg er sammen med andre mennesker og har derfor virkelig svært ved at få venner.. jeg skifter så også skole men ved bare ikke om jeg kommer til at blive den stille pige der igen..er træt af at være stille..håber i kan hjælpe :)
Anonym
Indsendt af
pige på
12 år
Venner
Hej med dig :-)
Øv også, det lyder rigtig træls og hårdt.
Jeg tænker lidt at hvis du ikke har lyst til at være ''den stille'' mere, så har du jo en rigtig god chance for at ændre på det når du starter på din nye skole. Jeg ved godt at det kan være rigtig svært at bryde det mønster af at være ''den stille'', når man har været det længe, men der er ingen andre end dig der kan lave om på det. Du kunne for eksempel forsøge selv at tage kontakt til nogen du synes virker flinke når du starter på den nye skole, du kan altid starte ud med at spørge om hjælp til at lære stedet lidt bedre at kende? :-) Det kan godt blive svært, men det handler bare om at prøve igen og igen, forsøg at tag kontakt, smile og spørge ind til folk og finde ud af hvad de godt kan lide, måske du finder nogen du har noget tilfælles med? Du kunne også begynde til noget hold sport, hvis det er noget du interessere dig for? Fodbold, håndbold, kampsport, eller måske dans? Noget hvor du sætter dig i en situation, hvor du bliver nød til at snakke med andre.
Jeg håber at du kan bruge mit svar og alt held og lykke med at starte på din nye skole!
Jeg er sikker på at du med en god portion vilje, kan få nogle søde venner på din nye skole :-)
De bedste hilsner
En anden ''stille pige'' Michelle ;-)Hej med dig,
Jeg tænker, at du skal se dét at flytte skole som en ny start og en gylden mulighed for at lære nogle nye mennesker at kende. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at det kan være svært og grænseoverskridende at skulle være åben, når du er vant til at være stille, men tænk på at din nye klasse ikke kender dig på forhånd, hvorfor de heller ikke vil dømme dig som den stille type. Når du starter på den nye skole, tænker jeg, at det kunne være en god idé selv at tage initiativ og kontakt til dine klassekamerater, således du ikke går og venter på, at en af dem skal tage det første skridt. Det er rigtig godt at være imødekommende, sød og smilende overfor dem alle, således de får et godt førstehåndsindtryk. På din første skoledag kan du eksempelvis spørge, om nogle af dem vil være så søde at vise dig rundt på skolen i enten frikvarteret eller efter skoletid. Når du har gået på skolen et par dage og måske føler dig mere tilpas, så kan også spørge, om nogle af dem kunne være interesseret i at gå ud og gå en tur, og måske få en is sammen, efter skole.
Jeg håber du falder rigtig godt til og får nogle enormt tætte venskaber på din nye skole.
De venligste hilsner
Zhino :)
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4698 spørgsmål og givet 7255 svar de sidste 16 år
100% anonymt · 100% gratis
"Hej! Først vil jeg gerne sige at i er fantastiske og jeg læser herinde dagligt!"
- Anonym