Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4631 spørgsmål og givet 7201 svar de sidste 16 år
2019-08-29T13:43:45: 2019-09-04T05:24:11: 2

Brevkassespørgsmål

Ven med selvmordstanker

Indsendt af pige15 år


Hej!

Jeg er en pige som er omringet af gode venner og veninder! Der er sjældent problemer ved nogle af dem! Og når der er gør jeg mit abselout bedste for at hjælpe dem!

Jeg er nu kommet ud i den situation hvor en af mine bedste venner går med seriøse selvmordstanker og endda har prøvet at tage livet af sig selv!

Jeg Har over længere tid gjordt ALT hvad jeg kunne for at hjælpe ham! Men da jeg ikke på nogen måde selv har haft disse slags tanker før er det rigtig svært for mig at hjælpe! Og derfor ved jeg ikke hvordan jeg skal tackle det! Han har sagt det til mig og en anden. Den anden pige og jeg snakker meget sammen men vi synes begge to det er skide hårdt!

Jeg har utrolig mange søvnløse nætter hvor jeg græder hele natten fordi tanken om at han ikke skulle være her mere er ugribelig!


Har i nogle råd til hvordan jeg kan hjælpe ham op af det her meget sorte dybe hul som nærmest er umuligt at komme ned i?

pige
Venner

Venner

Se flere

Besvarelser

2019-08-30T17:32:04 1
Gustav

Hey du!

 

Først og fremmest, så er det virkelig godt, at du søger hjælp til denne situation ved at skrive herind. Du lyder til at være en virkelig god veninde at have, der går all in, når dine venner og veninder har brug for dig. Men lige præcis det her er ikke noget, som du kan eller skal klare alene.

 

Hvis jeg så skal svare på dit spørgsmål, så vil jeg starte med at sige, at din rolle i det her er at være hans veninde. Du kan ikke "fikse" eller "redde" ham fra sine tanker, men du kan støtte ham i hans vej til bedring. Lyt til ham, når han har brug for at snakke, men også lav noget andet, når han har brug for at blive distraheret eller få en pause fra sine tanker. Og spørg ham, hvis du er i tvivl om, hvad han har brug for. Det vigtigste er, at du viser ham, at du rummer ham, holder af ham og at det er et trygt rum, når han er sammen med dig.

 

I forlængelse af dette, så skal en god ven også kunne tage nogle svære valg, når man ikke selv kan. Din ven har brug for en slags hjælp, som du ikke kan tilbyde. Derfor så synes jeg, at du skal foreslå ham, at han får fortalt det til en voksen, som han stoler på. Det kunne være hans forældre, men det kunne også være en anden voksen i hans familie, en lærer, en læge eller måske endda dine forældre. En voksen vil kunne hjælpe ham i at finde noget professionelt hjælp, som vil kunne hjælpe ham ud af det sorte hul, som han er i.
Det kan godt være skræmmende for ham eller på anden måde grænseoverskridende. Derfor skal du måske være lidt insisterende og spørge ham, hvad du kan gøre for, at han vil fortælle det. Du skal måske være der, når han siger det. Måske skal du fører ordet for ham, mens han står ved siden af. Måske I skal øve jer i, hvad han skal sige og hvordan. Måske i skal formulere et brev sammen, som i så kan vise den voksne og så tale derudfra. Der er mange måder at gøre det på, men du bliver nok nødt til at skubbe ham blidt, men bestemt i at opsøge den hjælp, som han har brug for.

 

Alternativt er der også en række frivillige organisationer, som kan hjælpe. Headspace er en organisation, hvor unge frivillige tilbyder gratis samtaler. Du kan læse mere her og se, om der er en nær jer: https://www.headspace.dk/find-dit-headspace. Ellers er der livslinien, som tilbyder rådgivning for personer med selvmordstanker. Du kan læse mere her: https://www.livslinien.dk/. Hvis han virkelig ikke vil snakke med en voksen, så kan du vise ham de her organisationer og få ham til at snakke med dem i stedet.

 

Til sidst så vil jeg også virkelig råde dig til, at du husker dig selv. Det er virkelig hårdt at være pårørende til en, der har det sådan, som din ven har det. Det er godt, at du snakker med hans anden veninde, men måske du også skal overveje at snakke med en voksen. Det er vigtigt, at du ikke går rundt alene med det her. Du kan med fordel også tjekke Headspace og/eller Livslinien ud, for de vil måske også kunne være et sted for dig at søge hjælp og rådgivning.

 

Så for at opsummere, så er mit råd til dig, at du fokuserer på at være en god veninde for din ven. Du kan ikke fikse ham, men du kan netop være en ven og støtte ham. Derudover så brug din rolle som ven til at insistere på, at han søger noget hjælp for at komme op at hans sorte hul. Til sidst så skal du også huske dig selv, så du ikke kører ned af det her.

 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar :) Al held og lykke herfra!

VH.

Gustav


2019-09-03T22:26:29 1
Lotte

Kære du,

Det er en rigtig svær og hård situation, du står i. Jeg kan derfor godt forstå, at du har svært ved at sove om natten. Det er naturligt at være bange for at miste en god ven.

Det er dog positivt, at han har fundet modet til at dele det med dig og en anden. Det, at han deler det med jer, kan være et tegn på, at han faktisk rigtig gerne vil livet, men at han slet ikke kan se sig ud af, hvordan han skal komme igennem det lige nu.

Tit er der foregået nogle hændelser, traumer eller andet forud for selvmordstankerne. Det kan være, at han også har delt nogle af de tankerne med jer? Noget af det bedste I kan gøre er i hvert fald at snakke med ham om det, der er svært. Det behøver ikke nødvendigvis at være selve selvmordstankerne, men derimod de ting, der gør, at det gør livet svært at leve.

Jeg tænker også, at det er vigtigt at fortælle ham, hvor meget han betyder for jer. I kan dog ikke klare det her alene. Det er et meget stort ansvar, hvis I vælger at påtage jer den opgave at hjælpe ham ud i lyset igen selv. Der er ingen garanti for, at I vil kunne hjælpe ham nok. Det er dog vigtigt, at I støtter ham alt det I kan, og giver ham plads til at have de her tanker. Tankerne i sig selv er ikke farlige (men det er farligt, når han handler på dem), og langt de fleste mennesker vil før eller siden i deres liv opleve, at de måske ikke længere har lyst til at leve. Nogle mere alvorlige tanker end andre. Det er derfor vigtigt at anerkende, at han går rundt med de her tanker, og at det er helt okay. 

Derudover kan I forsøge at lave en aftale med ham om, at han ikke tager sit eget liv. Sommetider kan det hjælpe mennesket med selvmordstanker at være "bundet" til sådan en aftale. Som regel vil gode venner ikke bryde, deres løfter. Dog skal I vide, at mennesker med selvmordstanker kan være så langt nede, at de ikke længere har kontakt til virkeligheden.

Selvmordstanker opstår ofte på baggrund af andre vanskeligheder, som fx depression eller angst, og som nævnt, ofte kommer af traumer. Dette kan behandles, men det kræver professionel hjælp. 

Jeg vil anbefale, at I gør, hvad I kan for, at han får professionel hjælp. Han skal sandsynligvis til lægen først, som kan give sin mening om, hvad der vil være den bedste måde at hjælpe jeres ven på - lægen vil almindeligvis anbefale en psykolog. Det vil dog muligvis også kræve, at hans forældre bliver inddraget i det, hvis han er under 18 år. Det kan derfor også være sværere for dig at arrangere dette. Du skriver også, at han allerede har forsøgt at tage sit eget liv en gang. Jeg tænker derfor også, at hans forældre allerede er inde over? Hvis ikke, kan det være en mulighed at tage kontakt til hans forældre, så de kan hjælpe ham videre i behandling. Det kan måske hjælpe dig at tage den anden pige med, hvis I vælger at kontakte hans forældre. På den måde er du ikke alene om det.

Du kan anbefale din ven at tage kontakt til Livslinien, som er et rådgivningstilbud til mennesker med selvmordstanker - helt gratis. Her kan han ringe ind eller chatte med frivillige, som er blevet oplært i, hvad det vil sige at have selvmordstanker. Du kan finde deres kontaktoplysninger på denne side: www.livslinien.dk

Jeg ved, at det er rigtig hårdt at være i din position lige nu. Jeg håber det bedste, og at din ven kan vende tilbage til det positive i livet. Det vil tage tid, og det vil være hårdt at være en del af, men det er vigtigt at huske på, at han godt kan få det godt igen med tiden. Det kræver vilje og tålmodighed.

Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive til os igen.

Kærlige hilsner fra

Lotte

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om venner

Stadig lidt forvirret om min vendinde vil mere ...

Fyr på 39 er stadig forvirret og de signaler min vendinde sender. Vi sås sidst i April.Her under f...

Min veninde har social angst

Hej jeg har et dilemma, jeg skal på lejre på lørdag, og det har jeg været 3 år nu, så jeg er v...

Min kæreste stoler ikke på mine drengevenner

Hej jeg er en pige på 16 år og er i et fantastisk forhold med min dejlige kærste vi har snart væ...

Hun lytter ikk

Hej Ungzone. Jeg har en veninde som jeg virkelig elsker at være sammen med, men hver eneste gang je...

Venner/Kærester

Fyr på 39. For ca halvandet år siden blev jeg venner med en sød kvinde via en facebook gruppe. Hu...

Mine “gamle” venner inviterer mig ikken

Kære brevkasseJeg er en dreng på 16 år, som i sommers gik ud af folkeskolen og startet på gymnas...

Efterskole

Jeg hader det.Jeg kan slet ik finde ud af aat small talk, alle virker så træls jeg har ingen venne...

Mine bedste veninder snakker ikke til mig

Hej, jeg er en pige på 16 år.Jeg har altid haft mange venner og veninder, og har det stadig, men d...

Synes i jeg skal forlade min vennegruppe

Mine venner synes ikke så godt om mig. de siger de er ligeglad med mig og spiller meget sammen uden...

"Jeg elsker brevkassen, og den har hjulpet mig meget"

- Anonym