Ven med spiseforstyrrelse

Hej med dig,

Det lyder som en rigtig svær situation, og jeg kan godt forstå, du ikke ved hvad du skal gøre. Det kan være meget svært at være veninde i den situation, fordi der ikke er så meget at gøre udefra. Jeg er glad for at høre, at din veninde har været ved lægen, og får noget hjælp - det er super godt og rigtig vigtigt. Når man har en spiseforstyrrelse, bunder det ofte i en grundlæggende følelse af at være forkert/ikke at være god nok, og den følelse sidder dybt i den person, og det kræver ofte terapeutisk behandling at opbygge et sundt selvværd. Som veninde kan du være der for hende ved at lytte til hende, hvis hun har behov for at snakke. Hvis hun ikke rigtigt har lyst til at fortælle dig om det, kan du fortælle hende, at du kan se hun har det rigtig skidt og at du er bekymret for hende, og forsikre hende om, at du er der for hende og gerne vil hjælpe hende, hvis der er noget du kan gøre. 

Udover at støtte hende og lytte til hende, hvis hun vil, kan du forsøge at finde ro i, at hun får hjælp nu, og være der for hende i det. 

Jeg håber du kunne bruge svaret, og jeg håber din veninde får det bedre. Husk du altid er velkommen til at skrive herind igen :-)

Mange hilsner fra Regitze 

Hej med dig

Jeg kan sagtens følge din bekymring for din veninde, og også at du kan synes, at det er svært at vide hvad du skal gøre for at hjælpe din veninde. Men hvor er det godt, at hun har en veninde som dig, der bekymrer sig og er omsorgsfuld.

Det som din veninde gennemgår, er helt sikkert ikke nemt for hende - og det har det ikke været længe. Selvom det måske først er nu hun har tabt sig rigtig meget, går der som regel noget forud. Og jeg kunne forestille mig, at hun kunne føle sig rigtig meget alene i det. Derfor tror jeg, at det allerbedst du kan gøre som veninde, er at vise din bekymring og at du er der for hende. 

Du kunne prøve at tage hjem til hende eller måske gå en lille tur med hende, hvor du fortæller, at du kan se, at hun har tabt sig meget, at du kan mærke det på hendes humør og at du er bekymret for hende. Det skal ikke siges på en bebrejdende måde - fx "hvorfor gør du dog sådan noget ved dig selv?", for jeg tror ikke, at det er noget hun selv er glad for, men det er bare rigtig svært at komme ud af.

Derudover tror jeg generelt, at ved at du viser interesse for hende og hvordan hun har det, vil være en stor hjælp. Du kan også sige, at du rigtig gerne vil være der for hende, men at du ikke helt ved, hvordan du bedst gør det. Og så spørge hende, om der er noget hun kunne have brug for? Det kan godt være, at du skal spørge hende mere end en gang, for ofte er det super svært at bede om hjælp eller støtte. 

Altså er mit bedste råd, at du er der som en rigtig god veninde, der støtter hende og ikke skælder hende ud. 

Jeg håber, at du finder din vej i det og at din veninde får det bedre. 

Kram fra

Sandra