Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 12 år
Anonym
Indsendt af
pige på
12 år
Hej du,
Du er kommet til det helt rigtige sted, for jeg er selv blevet drillet en del med min højde. Jeg er på nuværende tidspunkt 23 år gammel og 1.88 høj, hvilket er højere end samtlige af mine veninder. Det vil altså sige, at jeg godt forstår din situation og hvor frustrerende det kan være, at se anderledes ud. Tilfældet er dog, at vi alle sammen ser forskellige ud. Nogle af dine venner er sikkert trætte af, at de er så lave eller noget helt andet. Hvis du virkelig har det dårligt med, at de driller dig, så synes jeg egentlig, at du skal sige fra. Jeg forstår godt, at det kan være svært, men du kan godt sige "jeg synes faktisk ikke det er særlig sjovt, når du kalder mig et tårn" eller "vil du være sød at lade være med det". Det er jo forsøget værd. Selvom det lyder fjollet, så tror jeg også, at du med alderen begynder at værdsætte din højde. Det er noget af det smukkeste at være høj og have lange ben, og jeg lover dig, at der er mange som misunder det. Det kan måske endda være grunden til, at nogle kommenterer på det, fordi de selv er kede af at være lave. Til tider kan vi komme til at pege andre ud, fordi vi har problemer med hvordan vi selv ser ud. Hvis du bærer din højde med stolthed og begynder at værdsætte det, bliver det svært for andre at drille dig med det. Tro på dig selv, hvor kliché det end lyder, og så skal det hele nok gå. Jeg håber, at dit problem løser sig.
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 3739 spørgsmål og givet 6351 svar de sidste 13 år
100% anonymt · 100% gratis
".. jeg elsker brevkassen, og den har hjulpet mig meget."
- Anonym