Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 3488 spørgsmål og givet 6012 svar de sidste 12 år
2020-04-04T14:02:13: 2020-04-07T21:54:21: 3

Brevkassespørgsmål

Kysset med en

Indsendt af pige16 år


Hej Brevkassen

Jeg har i løbet af de sidste par år haft en rigtigt god veninde, vi skændes aldrig og har været bedsteveninder i 3 år. Hun har været i seng med en dreng og lavet noget med ham et par gange men har ikke følelser for ham. En aften da jeg var rigtig fuld kyssede han mig og jeg vidste godt det ikke var en god ide men trak mig først væk efter et par sekunder.

Hvordan skal jeg sige det til hende og er jeg en dårlig veninde?

Mvh

pige
Venner

Venner

Se flere

Besvarelser

2020-04-05T07:57:57 1
Iben

Kære du, 

For det første vil jeg sige, at jeg bestemt ikke synes, at du er en dårlig veninde. Ud fra din besked er det tydeligt, at du er meget opmærksom på, at du måske er gået over grænsen og derfor bør fortælle din veninde, hvad der er sket. Så jeg synes, at du er en god veninde, når du tænker på din venindes følelser og gerne vil være ærlig overfor hende :-)

Om du er gået over grænsen ved at kysse med ham fyren, er svært at sige - det ved du nok bedst selv, for det afhænger af om din veninde ville være ked af, at du gjorde det. Uanset hvad synes jeg, at det er en god ide at fortælle hende det, så hun ikke hører det fra andre, og så du kan fortælle hende, at det ikke var din mening at gøre det, og at du godt ved, at det nok ikke var helt klogt gjort. 

At man er fuld, er selvfølgelig ikke en undskyldning for at gøre ting, der ikke er i orden, men vi ved alle, hvordan man kan komme til at gøre ting, når man er fuld, som man ikke ville have gjort ellers. Så derfor synes jeg ikke, at du skal være sur på dig selv over, hvad der er sket. Bare tal med din veninde om det hele, og spørg hende, om hun synes, det er træls. Så ved du det til fremover, og hun ved, hvor hun har dig henne :-) 

Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig. Du er altid velkommen til at skrive igen!

Hilsen Iben

2020-04-06T05:38:38 1
Regitze

 Hejsa,


Det lyder som en uheldig situation, og jeg kan godt forstå du ikke helt ved hvordan du skal sige det til din veninde. Jeg synes det er rigtig flot, at du vil være ærlig og fortælle hende det. Det bliver nok en lidt ubehagelig snak uanset hvad, men jeg tror det bedste bare vil være at være ærlig og fortælle hende det som det er. Selvfølgelig også sige, at du er ked af, at det er sket, og spørge, hvordan hun har det med det. Hvis hun ikke har følelser for ham, vil hun muligvis ikke tage det så slemt. 

Jeg håber I får en god snak, og at du kunne bruge mit svar, og ellers er du altid velkommen til at skrive herind igen. 

Mange hilsner fra Regitze 

2020-04-07T12:07:48 1
Rebecca

Hej

Det der skete den aften er sket. Det vil sige at det ikke kan gøres om og derfor så synes jeg at du skal være ærlig overfor hende og fortælle hende præcist hvad der skete. Det lyder til at i har et godt venskab som ikke er værd at ødelægge. Nu ved jeg selvfølgelig ikke om du har haft følelser for ham i den tid din veninde har kendt ham eller har følelser for ham efter i kyssede. Men hvis ikke, så vil mit råd til dig være at du gør hende opmærksom på at der ikke har været nogle følelser indblandet men at du var rigtig fuld og så skete det bare og grunden til, at du fortæller det til hende er fordi du holder af hende og ikke vil holde noget hemmeligt i jeres venskab. Jeg synes bestemt ikke at du er en dårlig veninde men en god veninde fordi du har selvindsigt og erkender overfor dig selv at du har dårlig samvittighed selvom din veninde ikke en gang har følelser for ham fyren. Efter min mening så kunne vi alle bruge en veninde som dig som tænker over tingene og på sin veninde. Jeg håber du fik svar på dit spørgsmål og hvis ikke er du velkommen til at skrive igen.


Vh. Rebecca

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"..tusind tak for denne hjemmeside, i har hjulpet mig ret mange gange bl. a. ved at stoppe en spiseforstyrrelse/depression inden det gik helt galt og meget mere, så tak for det."

- Anonym