Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4859 spørgsmål og givet 7410 svar de sidste 17 år
2020-10-17T06:42:26: 1

Brevkassespørgsmål

Jeg fortalte min veninde om min fortid.

Indsendt af pige12 år


Hej brevkasse, min mor havde et problem med at drikke da jeg var omkring 5-6 år... og jeg var på børnehjem i 1 år. Hun nåede aldrig at blive fysisk med mig, fordi hun vidste godt at hun havde et problem, så hun nåede at tage min væk inden der skete noget. Nå men hun stoppede, og har ikke drukket i 6 år. Jeg har ikke fortalt nogen om det undtagen min veninde som jeg stoler meget på. Men jeg ved ikke om jeg skal sige det til min mor. Hilsen en anonym pige.

pige
Venner

Venner

Se flere

Besvarelser

2020-10-18T04:30:19 1
Markus

 Hej.

Lad mig starte med at sige hvor utrolig modig jeg synes du er. Selvom det er en veninde du stoler meget på, kan det ikke have været let at fortælle sådan noget. 

Hvis jeg forstår dit spørgsmål rigtigt, så spørger du om det ville være ok hvis du fortalte din mor at du har fortalt din veninde at din mor drak engang og at du var på børnehjem i et år. 

Jeg kan godt se at det drejer sig om noget der handler om både dig og din mor, så du har helt ret i at man i den slags situationer altid skal være opmærksom på hvad man siger. Du kan sikkert også godt selv komme i tanke om noget om dig selv som du ikke havde lyst til at alle gik og vidste. Så hvis det kun handlede om at sprede rygter, så ville jeg godt kunne forstå hvis du fik det dårligt over det og havde lyst til at sige det til din mor. Men jeg tror din situation er anderledes. For det her handler om noget som jeg ville gætte mig til har stor betydning for dit liv og den du er. En del af det at have en veninde er at man lærer hinanden bedre at kende, og så fortæller man selvfølgelig hinanden forskellige ting. Man kan selvfølgelig vælge hvad man vil fortælle og hvad man ikke vil fortælle, men her drejer det sig om et helt år af dit liv og nogle meget vigtige begivenheder i din barndom. Jeg kan forestille mig at du ville have det svært med rigtig at være dig selv i din venindes selskab, hvis du følte at du slet ikke kunne tale om sådan noget. Sådan tror jeg i hvert fald at jeg selv ville have det.

Jeg tror altså ikke du behøver skamme dig over at have fortalt det til din veninde. For jeg synes ikke det er rimeligt, hvis du ikke kan fortælle den slags til en veninde du kan stole på, og som jeg ville gætte mig til måske er din bedste veninde. Eller i hvert fald én af dem. Det er helt op til dig om du vil sige det til mor eller ej. Det kan måske være meget rart at gøre, for så er det ude af verden. På den anden synes jeg også at børn, og især børn i din alder, skal have lov at have nogle hemmeligheder. Det er ikke rart hvis man føler man er nødt til at rapportere alt til sine forældre. Men nu ved jeg heller ikke helt præcist hvad for et forhold du og din mor har. Du behøver i hvert fald ikke være bange for at gøre det forkerte i denne her situation. Som jeg ser det, kan du fortælle det til din mor hvis du har lyst. Jeg håber ikke det handler om at du er bange for at din mor bliver sur hvis du fortæller det. Men jeg kender som sagt ikke detaljerne i situationen. Hvis din mor er en fornuftig forældre, er jeg sikker på at hun forstår dit behov for at dele din livshistorie med din bedste veninde. 

Håber det kunne bruges til noget. Hvis mit råd var helt ved siden af, eller hvis situation udvikler sig, og der opstår et nyt problem, er du velkommen til at skrive til os igen.

mvh Markus Jacobsen

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om venner

Meget forvirrende sag

I min klasse er hemmeligheder noget som vi ikke er gode til og jeg synes det er rigtig øv men mange...

Min venindes ekskæreste

Hej brevkasse. Jeg har den her gode ven som jeg skriver rigtig godt med, men jeg har også lige fund...

Jeg er homotrans

Hej, jeg er en Dreng på 15 år, men jeg føler mig som en pige, jeg er homoseksuel, men jeg kalder ...

Popularitet

Jeg er den mest populære pige i min klasse nogle gange er det helt fint at være populær for så e...

Mister dem jeg holder af

Hej ungzone, jeg er pige på 14 år som har nogle problemer med mine venner. Mig og mine venner er e...

Vil gerne være populær

Hej jeg er en pige på 13 år, Jeg ville gerne e fortelle dig noget.Det er at jeg er ikke popul...

Hvad skal jeg gøre min veninde selvskader

Hej En af mine bedste veninder selvskader fordi at hendes gamle bedste veninde er begyndt at sp...

Det er med nogle fra min klasse

Hej jeg er en pige på 11 år og jeg har sårn været uvenner med ret mange fra min klasse og der er...

Hvorfor føler jeg at jeg ikke rigtig har nogen venner

Kære brevkasse. Jeg er startet på efterskole for 6 måneder siden, men jeg føler ikke rigtig jeg ...

".. jeg elsker brevkassen, og den har hjulpet mig meget."

- Anonym