Bagud i forhold til min alder

 Hej.

Ja, det kan jeg sagtens forstå at du er bekymret over. Det er ikke sjovt at føle sig udelukket eller at føle at der er noget man går glip af. 

Jeg tror jeg vil starte med at dele de tanker jeg fik da jeg læste ordet "bagud", som er det ord du vælger at bruge. For jeg tænkte om at det kunne være at du tror at der er en eller anden konkurrence eller et kapløb, som man helst ikke skal tabe. Sådan kan det godt føles for mange i teenageårene. Og jeg ved godt at man kan blive bange for om man er god nok. Men vigtigst af alt, så handler teenageårene om at finde ud af hvem man er. Og fordi det nogen gange kan føles som en konkurrence, så kan man ofte komme til at tro at man skal være på en bestemt måde, for at være med. 

Så før du beslutter dig for at være mere udadvendt, skal du spørge dig selv om du overhovedet er en udadvendt person. Det er er langt fra alle der er det. Det er rigtigt at det ofte kan virke som om at det er de mest populære, der er de mest udadvendte, men det betyder ikke at man absolut skal være udadvendt for at have venner og blive inviteret til fester. Hvis det virkelig forholder sig som du skriver; at du ikke bliver inviteret til så mange fester som tidligere, og at dine venner ikke snakker med dig så ofte som de plejede, så er jeg virkelig ked af det. Men vi kan desværre ikke styre hvordan andre mennesker behandler os. Det kan vi nogle gange få lyst til. Det er igen derfor vi har lyst til at lave om på os selv for at passe ind. 

Jeg tror på at det er muligt for dig at finde nogen at være venner med uanset hvor udadvendt du er. Og jeg tror også sagtens du kan gå op og snakke med en dreng uden at du behøver at lave om på din personlighed. Hvis det er fordi, du bliver nervøs og usikker på dig selv i sådan nogle situationer, så husk på at alle dine klassekammerater går igennem præcis det samme som dig. Der er meget få mennesker der går igennem teenageårene uden at opleve præcis den usikkerhed du skriver om. Hvis der er en person i din klasse som du godt kunne tænke dig at lære bedre at kende, ville jeg foreslå at du begynder at sætte dig ved siden af personen. Du kan starte i det små med at lade en eller to kommentarer falde eller måske en vittighed. Prøv at slap af og vær dig selv. Jeg kan ikke love dig at man pludselig får flere venner, hvis man bare husker at slappe og ikke virke nervøs, for teenagere kan også være modbydelige mod hinanden. Men hvis det sker, og du ikke har held med det, så husk på at det ikke betyder at der er noget i vejen med dig, eller at du er nødt til at lave om på dig selv. Husk på at det højest sandsynligt bare er sådan de andre håndtere den usikkerhed de helt sikkert selv har; de laver kliker med meget strenge adgangskrav og sørger for at skabe en steming i klasse hvor man kun må få lov at være med, hvis man er på en helt bestemt måde. Sådan er det desværre ofte, og det er der ikke så meget at gøre ved. Men jeg tror dog stadig på at du i hvert fald kan finde én anden person at være venner med; en person som du føler du kan være dig selv sammen med. 

Og i forhold til drenge, så kan jeg fortælle dig en lille hemmelighed, for jeg er selv en dreng; Selvom vi kan virke larmende og skræmmende, når vi er en hel gruppe, så er vi helt anderledes når man har en samtale én til én. En gruppe drenge kan godt stå og tale meget højlydt om piger og hvad der gør piger lækre, men igen så tror jeg det handler om at skjule den usikkerhed, som jeg i hvert fald selv havde, da jeg var teenagedreng. Det er lidt svært at stå med gutterne og tale om hvor forelsket man er og hvor dejlig en personlighed en bestemt pige har. Man vil hellere virke "mandig" og tale om overfladiske ting og det der er mere åbenlyst attraktivt ved piger. Og så tror jeg desværre at mange piger tror det er det eneste vi tænker på. Og så er det klart at der opstår nervøsitet og en usikkerhed omkring kroppen. 

Jeg tror at hvis du går op til en dreng, som du ikke har talt så meget med før, og begynder at tale med ham, så vil han kun blive smigret og selv blive nervøs. Det var jeg i hvert fald blevet, da jeg var femten. 

Håber du kunne bruge det til noget. Ellers skriver du bare til os igen.

mvh Markus Jacobsen