Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4459 spørgsmål og givet 7039 svar de sidste 15 år
2020-11-04T15:10:39: 2

Brevkassespørgsmål

Genert

Indsendt af pige15 år


Hej brevkasse

Jeg er en pige på 15. Jeg har tidligere følt mig udenfor "pigegruppen" i klassen, som jeg altid gerne har villet være en del af. Nu føler jeg mig egentlig som en del af pigegruppen, efter at jeg har fortalt pigerne, hvordan jeg har haft det, hvilket jeg er virkelig glad for. 

Lige for tiden har jeg dog lagt mærke til, at jeg ikke føler, at jeg er den samme person når jeg er hjemme som når jeg er i skolen. Når jeg er i skolen er jeg tit en smule genert og nervøs, hvilket jeg ikke selv føler altid er mig, ift. at jeg trods alt har kendt mine venner og klassekammerater i knap 10 år. Jeg tror måske at jeg er sådan i skolen, fordi jeg måske er en smule bange for at dømt af andre, hvilket jeg egentlig ikke helt kan forstå hvorfor. 

Jeg vil høre om der er nogen, der har nogle forslag til, hvordan jeg kan blive mindre stille og genert, og i stedet være mere åben og mig selv over for mine venner?

pige
Venner

Venner

Se flere

Besvarelser

2020-11-06T08:49:11 1
Rebecca

 Kære du. 

Hvor er det dejligt at høre at du føler dig som en del af pigegruppen. 
Mit bud vil være at jeg tror du skal se på det som at hvis du tidligere ikke har følt dig som en del af gruppen så kan det have noget med det at du er en smule bange for at blive dømt fordi du måske inderst inde er bange for ikke at blive ved med at være en del af gruppen. 

Når du er hjemme så er du jo i din privatsfære, du er i de trygge omgivelser og det gør jo automatisk at du hviler mere i dig selv fordi der er sikkert derhjemme. Men for at du kan blive mere stille og genert er det vigtigt at du finder ud af hvorfor det er at du er anderledes ovre i skolen, fordi der er altid noget underliggende, måske er du bange for at være alene? måske er du bange for at blive en anden end den du er? Der kan være mange bud, men kun du ved det inderst inde. Det er ikke noget man bare ved / finder ud af med det samme, men når du skriver at du føler dig mere genert og stille er det noget du selv lægger mærke til og kan mærke på dig selv så du kan jo starte der, måske kommer det i nogle særlige situationer? måske kommer det hvergang der bliver talt om noget specielt? Prøv at læg mærke til hvornår det er tydeligt du mærker de følelser. Mit foreslag er at det er virkelig godt at lette sit hjerte, fortælle hvordan man har det til nogle man stoler på eller som man kan tale med for på den måde åbner man også op om noget sårbart og det kan være med til at man bliver bedre til at åbne op for sig selv og være med sig selv sammen med sine venner. Jeg håber du kan bruge mit svar til noget og hvis ikke er du velkommen til at skrive igen. 

Vh. Rebecca

2020-11-06T04:56:09 1
Julie

 Hejsa

Jeg tror, at det er vigtigt, at du mærker efter indeni dig selv og prøver at finde ud af, hvorfor du er mere genert i skolen end du er derhjemme. Det virker til, at du måske allerede har en ide om det; at du er bange for at blive dømt af andre.
Du skriver, at du tidligere har følt dig udenfor i pigegruppen i din klasse, og hvis du ikke kender de andre så godt, kan det måske godt bidrage til at gøre din generthed "værre", fordi du netop er bange for, hvad andre synes om dig. 

Hvis jeg skulle give dig et råd til at blive mindre genert, ville det være at skrive nogle mål ned på et papir, som ikke er for uoverskuelige for dig. Det kan fx være at tage initiativ til at lave en aftale med en eller flere af dine venner i klassen, så du lærer dem bedre at kende samtidig med, at de lærer dig bedre at kende. En anden mulighed kunne også være at blive bedre til at række hånden op på klassen, lave en fremlæggelse eller lignende, som også tit kan være enormt grænseoverskridende.

Jeg håber, at mit svar er til hjælp for dig :-)

Vh Julie

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om venner

Efterskole

Jeg hader det.Jeg kan slet ik finde ud af aat small talk, alle virker så træls jeg har ingen venne...

Mine bedste veninder snakker ikke til mig

Hej, jeg er en pige på 16 år.Jeg har altid haft mange venner og veninder, og har det stadig, men d...

Synes i jeg skal forlade min vennegruppe

Mine venner synes ikke så godt om mig. de siger de er ligeglad med mig og spiller meget sammen uden...

Hvordan fortæller jeg mine bedsteveninder at jeg skal flytte skole?

Hej. Jeg skal flytte skole om 3 uger fordi at den nye skole er tættere på mit nye hus, jeg har mul...

Flytte ud af lejligheden?

Hej,Jeg står i den situation at jeg er i vildrede…Jeg bor lige nu med en af mine bedste veninder,...

Misforståelse

Der er sket en kæmpe misforståelse med nogle af mine bedste venner og de blev alle virkelig sure p...

Mine

HejJeg er en transperson. Jeg er en dreng som føler mig som en pige.Jeg har nogle "venner" som lyve...

Hvem skal betale?

Hej mig og min veninde kom forleden op, og skændes fordi hun ødelagde min hørbukser, da hun tvær...

Ved ik hvor jeg står

Ok så der er en app hvor man kan sende spørgsmål anonymt og mine venner fik et spørgsmål om &nb...

"tak for jeres store hjælp de andre gange jeg har indsendt et dilema til jer"

- Anonym