Venner fra tidligere skole

Hej, 

Jeg kan virkelig godt forstå, at det er hårdt. I disse tider er vi alle blevet afskåret rigtig meget fra dem holder af og dem, vi var så glade for at være sammen med. Uanset om det er familie, venner eller kollegaer så er det svært, når noget forhindre os i at være væk fra dem, som vi gerne vil tilbringe vores tid med. På grund af omstændighederne er der er mange, der oplever en ubehagelig afstand fra sine kære og ensomheden kan være udfordrende at håndtere. Derfor er det rigtig god, at du skriver ind og deler dine tanker og det du går og kæmper med.

Ligesom at arbejde og undervisning og meget andet nu foregår på en anden måde for at beskytte os selv og hinanden, så kunne det være, at du og dine venner også kunne prøve at finde nogle alternativer. I kan f.eks. tage kontakt til hinanden ved at bruge facetime, zoom, skype eller andet, hvor i kan snakke sammen en og en eller flere ad gangen. I kan også bruge nogle af de måder, hvorpå man kan dele sine skærm med hinanden (hvilket man f.eks. kan i zoom-programmet eller seperat via noget, der hedder Teamviewer), og så kan man på den måde se en film/serie sammen eller se hinanden spille et videospil, mens man kan snakker sammen. Selvom jeg ikke er vanvittig velkendt med forskellig teknologi og alle de måder, man kan mødes virtuelt med folk, så er det ovenfor nævnte noget af det, som jeg selv og dem jeg kender gør brug af. Men der findes også utallige andre muligheder derude, og man kan prøve at google sig lidt frem til, hvad andre har prøvet af og haft succes med. 
Og hvis det bliver alt for hårdt er være uden dine venner, så kan du måske snakke med dine forældre om, hvad de tænker om, at du laver en aftale med én af dine venner, hvor i tager godt med tøj på og mødes udenfor, f.eks. til at gå en tur eller sådan noget, mens i har mundbind på og holder god afstand. 

Uanset hvad du vælger at gøre, eller selv hvis du ikke rigtig vælger at gøre noget af det, så tror jeg det bedste, vi kan gøre i de her tider, det er at give os selv lov til at være triste. Det er okay at være ked af det og sørge over, at vores hverdag ikke kan være på den måde, vi så inderligt ønsker den skal være. Og det bedste vi så kan gøre med den tristhed, det er at prøve at snakke om den med dem, som vi må og kan ses med for, at vi ikke går med det alene. Derfor kunne du måske prøve at snakke med dine forældre, søskende eller andre du bor/ses med, for det kunne måske være til en smule hjælp, så du har nogen at dele tristheden med. 
Derudover så kan man prøve at trøste sig selv ved at huske på, at der er håb forude. Det kommer ikke til at vare forevigt, selvom det virkelig godt kan føles sådan. Når omstændighederne udvikler sig lidt i en bedre retning, når smitten falder og vejret bliver bedre, så kan vi, selvfølgelig med lidt fortsat påpasselighed, begynde at ses med dem vi holder af igen. 

Jeg håber, at mit svar kan være til lidt hjælp eller bare en lille trøst. Du må endelig skrive igen, hvis du føler for det. 

Med venlig hilsen, 

Marissa

 Hej.

Ville det være muligt at opretholde kontakten til dem ved at have jævnlige zoom- eller facebookmøder? 

Jeg ved godt at det kan være akavet at være den første der bringer det på bane. Og det bliver kun mere akavet, hvis det i plejede at være sammen om var en eller anden aktivitet, som fx fodbold. Du kunne jo prøve bare at starte med at skrive til én af dem. Hvis det bliver for akavet bare at skrive eller bare at snakke, så findes der masser af spil man kan spille sammen online. Men igen; det er selvfølgelig ikke sikkert at der er gamer-kultur i jeres vennegruppe. Hvis det i var fælles om, dengang i stadig kunne ses, var noget mere fysisk, fx fodbold, kunne man give hinanden forskellige fysiske udfordringer, som man så skulle udføre, mens de andre så det på zoom. Det her er selvfølgelig alt sammen bare forslag. Min pointe er sådan et bare at jeg tror at man sagtens kan genskabe det man som vennegruppe havde før corona, hvis man er lidt kreativ. 

Hvis det er alt for akavet at skulle ringe til hinanden bare for "at snakke", kunne man i stedet ringes ved for at holde hinanden "opdateret" i stedet. I kunne aftale at i lavede udfodringerne i løbet af ugen, og så mødtes online og høre hvem der var i stand til at klare dem. Så handler opkaldene om noget, og burde derfor blive mindre akavede af den grund. 

Det var det jeg lige havde. Jeg håber du kan bruge det til noget. Ellers skriver du bare igen.