Hvad skal man gøre kår man føler sig alene?

 Hej.

Ja. Jeg tror du har helt ret i at man tit kan komme op og toppes med andre, når man har nogle lidt specielle holdninger. Og det er heller ikke rart at blive talt ned til. Det er klart. 

Men jeg tror på at det i princippet er muligt at være helt fuldstændig uenig med nogen om noget, og forblive venner, hvis begge personer bare husker at udtrykke sig på en reskepktfuld måde. Vi har selvfølgelig ikke nogen kontrol over, hvordan andre vælger at tale til os. Det vi dog har kontrol over, er om vi vælger "at gå med på den" når stemningen i samtalen bliver dårlig. Når du giver udtryk for én af dine lidt specielle holdninger, og den person, du taler med, reagerer ved at tale ned til dig eller begynder at være umulig på en anden måde, så sig til dig selv: "Okay, det var ikke den reaktion jeg håbede på, men jeg tror stadig på at denne her person og jeg kan have en fin samtale. Vi behøver ikke være uvenner".

Hvordan gør man så det? Det er ikke let. Det ved jeg godt. For når vi ikke føler os forstået, eller når vi bliver talt ned til, så bliver vi selv frusterede, og så kan det være vi bare går vores vej eller siger til den anden: "Okay, men så gider jeg slet ikke snakke med dig". Hvis du oplever, at du ender med at blive uvenner med andre, fordi dine specielle teorier ikke bliver taget godt i mod, så er der her nogle eksempler på måder du kan gribe situationen an på, når du taler med nogen, der måske synes at dine specialle holdninger gør dig mærkelig. Du kan fx sige:

"Ja. jeg ved godt det lyder mærkeligt. Det var også bare en tanke jeg fik".

"Måske har du ret. Jeg ville egentlig bare dele denne her tanke med, fordi jeg var spændt på at høre hvad du synes".

"Jeg ved godt det lyder mærkeligt. Men lige meget hvor meget jeg tænker over det, så er det altså de,r jeg bliver ved med at ende". 

"Det var ikke for at fornærme dig. Det er bare sådan jeg ser på tingene. Det betyder selvfølgelig ikke at det er den eneste sandhed. Det ved jeg godt".

Jeg siger ikke du behøver sige præcis det her. Pointen med de her eksempler er sådan set bare, at det stort set altid er en god ide at adskille, det man taler om, fra den den person man taler om det med (med mindre det selvfølgelig også er den person man taler om). Hvis man kan blive enig med hinanden om, at man bare taler om verden, som den ser ud fra éns eget perspektiv, og at man ikke kræver at den anden ender med at være overbevist om dette perspektiv når samtalen er slut, så tror jeg at man kan have en god samtale om stort set hvad som helst. Og selv hvis den du taler med ikke følger nogle af de her regler, så er det stadig en god ide selv at gøre det. Så kan det være personen tænker: "Okay, det hun sagde gjorde mig faktisk lidt vred der. Men hun virker faktisk fornuftig nok. det var nok bare mig der overeagerede". Hvis du gerne vil have andre behandler dig bedre, så vis over for dem, hvordan du gerne vil behandles, ved selv at opføre dig på den måde. Og ja, det kan være svært. Det ville være meget lettere, hvis folk bare kunne opføre sig ordentligt, men det kan vi to desværre ikke styre.

Håber det kunne bruges til noget. Hvis ikke, skriver du bare igen. Det skal du være så hjertelig velkommen til!

mvh Markus