Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4698 spørgsmål og givet 7255 svar de sidste 16 år
2021-02-22T18:02:44: 2

Brevkassespørgsmål

Veninde gruppe på 4 og problemer

Indsendt af pige19 år


Hej Brevkasse 

Jeg er en pige på 19 år som står overfor et problem. 

Vi er en veninde gruppe på 4 som har det rigtig hyggeligt og sjovt. Og tit er det sådan at man nogle gange har en pause fra hinanden eller bare nogle i den gruppe også holder man lid afstand men stadig taler sammen. Den situation er vi så ude i nu, men det gør bare ondt den her gang. Ser i 2 og mine veninder har ligesom valgt at tage afstand fra mig og min anden veninde, de har ofte ikke svaret på spørgsmål inde i vores gruppe og fortæller derefter at det bare er for “sjov” de ikke svare. De er også tit sammen uden at inkludere os andre, og føler faktisk den ene er irreteret på mig. I denne tid med Corona har man brug for nogle og er begyndt at føle mig lidt ensom og at jeg før havde “mange” veninder men nu er ene person. Og føler faktisk at hvis jeg snakker med de 2 andre så er det lidt akavet..

 Overreagere jeg? 

pige
Venner

Venner

Se flere

Besvarelser

2021-02-27T03:32:06 1
Rebecca

 Kære du. 

Nej jeg synes ikke, at du overreagerer hvis dine to andre veninder har taget afstand til jer. 
Men jeg synes måske du skal prøve at tale med dem om hvorfor de har taget afstand fra jer og specielt hvis du føler at en af dem virker irriteret på dig. Jeg kan godt forstå, at man føler sig lidt ensom i denne her tid og at man har brug for at sine veninder er tæt på en. Men hvad med hende den anden veninde som du stadigvæk taler med? Kan i to ikke ses og tale sammen i stedet, nu når de andre holder jer på afstand?

Uanset hvad, så vil mit råd være at tale med dem om det. Det kan jo godt være de føler det samme som dig, eller at der ligger noget andet bag det, man ved aldrig hvis man ikke spørger. Håber du fik svar på mit spørgsmål og hvis ikke, er du velkommen til at skrive igen. 

Vh. Rebecca

2021-02-28T02:26:30 1
Marissa

Hej med dig,

Det er aldrig nemt at vide helt præcis, hvordan man skal håndtere det, når der opstår problemer med ens venner. Hvis du kan mærke, at du har det svært med den måde tingene er på nu, så er det på ingen måde en overreaktion, for du lytter jo bare til, hvad du føler. 

Det kan tit være svært at undgå problemer, når man er en gruppe af venner, for man er jo ofte vidt forskellige individer som har forskellige behov og som hele tiden udvikler sig. Og gruppedynamikken kan ligeledes nemt udvikle sig. Når man blot ser på situationen udefra kan det være svært at afgøre om det blot er en periode, hvor man, som du selv siger, har lidt mere afstand i en tid, eller om det er, fordi dynamikken mere permanent ændrer sig, fordi hver af jer også ændrer jer. Jeg kan godt forstå, at det kan føles svært, hvis du har været vant til at have "mange" veninder, men det kan måske hjælpe at se på det som, at det ikke er antallet af venner, men derimod det bånd man har til dem, som spiller en rolle i at skabe glæde. Så nogen kan f.eks. ende med at opleve mere glæde ved at have én tæt ven fremfor at være i en vennegruppe af fire, hvor man måske tit oplever problemer. 

På den ene side kan du prøve at vente og se an om situationen ændrer sig og løses af sig selv, hvis du på den anden side kan mærke, at du godt gad at få den her situation løst, så er den bedste vej frem nok kommunikation. Ved at snakke med dem, så kan du bedst mulig finde ud af om det bare er en fase, som jeres venskaber gennemgår, eller om der er nogle konflikter, som trænger til at blive snakket om. Du kan måske prøve at skrive til én af dem af gangen og nævne, at du har lagt mærke til en anderledes stemning iblandt jer på det seneste. Du kan spørge om, der er noget galt, om de er blevet gjort vrede over noget, og eventuelt direkte om hende den ene veninde faktisk er frustreret over noget, der kan have med dig at gøre. 
Selvom det kan være svært, så kan det vise sig at være den bedste og mest effektive måde at komme til bunds i, hvad der foregår. Og på den måde ved du måske også selv bedre, hvor du præcis står i forhold til dem. 

Jeg håber mit svar kan hjælpe en smule, og at situationen på den ene eller anden måde løser sig. Ellers er du mere end velkommen til at skrive igen :) 

Med venlig hilsen,

Marissa

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om venner

Hvad skal jeg nu?

Hej ungzoneJeg er en pige på 13 år og går i 7. klasse. Jeg er lige startede på en nu skole der s...

Min amerikanske ven er død i skoleskyderi

Kære UngZone,Jeg skriver til jer, fordi jeg har brug for at dele noget, der har påvirket mig meget...

Er min veninde et red flag?

Jeg er blevet lidt forelsket i en dreng fra min skole. Jeg har fortalt en af mine bedste veninder de...

Stadig lidt forvirret om min vendinde vil mere ...

Fyr på 39 er stadig forvirret og de signaler min vendinde sender. Vi sås sidst i April.Her under f...

Min veninde har social angst

Hej jeg har et dilemma, jeg skal på lejre på lørdag, og det har jeg været 3 år nu, så jeg er v...

Min kæreste stoler ikke på mine drengevenner

Hej jeg er en pige på 16 år og er i et fantastisk forhold med min dejlige kærste vi har snart væ...

Hun lytter ikk

Hej Ungzone. Jeg har en veninde som jeg virkelig elsker at være sammen med, men hver eneste gang je...

Venner/Kærester

Fyr på 39. For ca halvandet år siden blev jeg venner med en sød kvinde via en facebook gruppe. Hu...

Mine “gamle” venner inviterer mig ikken

Kære brevkasseJeg er en dreng på 16 år, som i sommers gik ud af folkeskolen og startet på gymnas...

"..for det første vil jeg takke en million gange for jeres side og hjælp. Den har hjulpet mig til at få hjælp med både selvmords tanker, stoffer og familieproblemer, og har virkelig ændret mit liv 100%"

- Anonym