Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 10 år
Kære brevkasse jeg er en pige på 10 år og har haft en lille pige gruppe men de andre elsker at tale engelsk og jeg forstår ikke helt men nu er der en anden pige der på en måde at få mig ud og virker og jeg er ret ensom fordi jeg har også prøvet at se om de ville spøger om vi skulle være sammen i et frikvarter men de invitere mig ikke og nu har jeg fåret ud af at det altid har været mig der har spurgt om vi skulle være sammen:( og nu har min mor fåret ud af at jeg er ret ensom så hun vil måske gøre at jeg skal flytte skole så jeg er så trist og forvirret håber i kan hjælpe mig
Ps jeg er ret glad for min skole
Hilsen den griske og forvirret pige :(
Anonym
Indsendt af
pige på
10 år
Venner
Kære forvirrede pige,
Det lyder virkelig som om, at du har det hårdt med din venne-gruppe, og jeg kan godt forstå, at det får dig til at føle dig trist og ensom.
Det er ikke altid til at forstå, hvorfor andre folk gør, som de gør, og nogle gange kan den eneste måde at finde ud af det på være at spørge dem ligeud. For hvis det ikke rigtig virker til, at situationen kan blive løst af sig selv, så er den bedste udvej måske at få dem til at fortælle dig, hvis der er noget galt. Hvis du har mod på det, så kan det være, at du kan prøve at gå hen til dem i et frikvarter og spørge dem direkte om, hvorfor de ikke inviterer dig med. Og så kan det være, at de enten fortæller dig, hvad de tænker eller siger, at det slet ikke er deres mening at få dig til at føle dig udenfor.
Hvis du ikke har lyst til at snakke med dem alle på samme tid, så kan du måske prøve at spørge én af dem, hvis du kan finde et tidspunkt, hvor du kan være alene med den person.
Hvis det ender med, at det ikke bliver bedre, så kan det måske være at flytte skole kan være en god mulighed. Selvom du godt kan lide din skole, så kan det være, at du kan komme på en anden skole, som er lige så god, og hvor der er nogle andre klassekammerater, du kan blive gode venner med. Det kan selvfølgelig godt føles lidt skræmmende eller underligt at skulle flytte skole, men mange gange kan det være det hele værd.
Uanset hvad, så er jeg rigtig glad for at høre, at din mor ved, hvad der foregår, så hun måske kan være der for dig og hjælpe dig. For ved at snakke med hende om tingene, så kan du måske også bedre selv finde ud af, hvad du har brug for, og hvad du har lyst til at gøre. Det kunne også være, at du kunne snakke med en af dine lærer om det, så de måske også kan give dig nogle råd.
Jeg håber, mit svar kan hjælpe lidt. Ellers må du meget gerne skrive ind igen :)
Med venlig hilsen,
Marissa
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4741 spørgsmål og givet 7309 svar de sidste 16 år
100% anonymt · 100% gratis
"Hej UngZone, og tak for jeres pålidelige brevkasse, som jeg har haft meget gavn af, da jeg har skrevet ind til jer før."
- Anonym