Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 3902 spørgsmål og givet 6491 svar de sidste 13 år
2021-07-26T17:19:45: 1

Brevkassespørgsmål

Hvad skal jeg gøre med min veninde?

Indsendt af pige17 år


Hej Brevkasse

Jeg har en veninde, som er meget humørstyret, og hun ved ikke rigtig hvad hun selv føler. Hun vil have at alt skal handle om hende, og hun sætter mig til side. Jeg vil gerne have, at hun er klar til, at forholde sig til noget andet end sig selv, og dedikere sin energi til en anden person. Hvordan skal jeg fortælle hende det, uden hun bliver vred, hvis det ikke er sådan hun ser sig selv? 

pige
Venner

Venner

Se flere

Besvarelser

2021-08-02T04:40:56 1
Markus

 Hej.


Ja, den er svær. Det ville jeg heller ikke vide hvordan jeg skulle gøre. Men måske er der en anden måde at løse det på.

Når man har en ven, der opfører sig på en ikke helt optimal måde, vil man selvfølgelig gerne hjælpe vedkommende. Det er klart. Spørgsmålet er hvordan man bedst gør det. Jeg er ikke sikker på at sige det direkte er den bedste tilgang. Prøv at tænk på sidste gang, hvor du selv blev kritiseret for et eller andet du havde for vane at gøre. Var der noget, der fik dig til at gøre det sjældnere? Nej vel. Når vi bliver kritiseret, tænker vi ofte bare "til helvede med dem" eller "de skal sgu da ikke tale sådan til mig". Med andre ord; når vi bliver kritiseret direkte på den måde bliver vi ofte defensive og tager ikke kritikken til os.


Og hvad gør man så? Jo; noget man kan gøre er at være det man gerne vil have éns ven er. Hvad mener jeg med det? Det jeg mener er, at du jo ikke er humørstyret. I hvert fald ikke i samme grad som din veninde. Så hvad tænker hun når hun ser på dig? Hun har i hvert fald højest sandsynligt på et eller andet tidspunkt spurgt sig selv: "Hmmmm... Gad vide hvordan alle andre formår at lægge så meget energi i noget andet end dem selv?" Jeg er sikker på hun selv ved, at det hele ikke kører helt så godt som det kunne. Men hun ved ikke nødvendigvis selv hvad problemet er eller hvad hun skal gøre ved det.


Prøv at spørg hende en gang imellem om hvordan det går. Spørg fx konkret om hun har "haft en god weekend" når du ser hende om mandagen. Uanset hvad din venindes problemer bunder i, så tror jeg altid det hjælper på det, hvis man føler man ikke er alene, og at der er nogen omkring én der går op i hvordan man har det. Hvis du viser at du er nysgerrig på hvordan hun har det, demonstrerer du værdien af at tænke på andre mennesker. For hvis hun virkelig føler du er interesseret i hendes liv, kan det være hun tænker: "Hold op min ven er sød. Sådan vil jeg også være". 


Jeg håber jeg har fået forklaret hvad jeg mener ordentligt. "Show. Don't tell". Hvis du vil overbevise din ven om at det er vigtigt ikke at være humørstyret og egoistisk, tror jeg den mest effektive metode er at vise hende værdien af at være det modsatte; én der tænker på sine venner. Der er åbenlys værdi i en person, der er rar at være sammen med. 


Håber det gav mening. Ellers skriver du bare til os igen.


mvh Markus







Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om venner

Jeg fuckede op

Jeg lavede en prank på en af mine venner, som de så overhovedet ikke syntes var sjov. Det var på ...

bliver de sure på mig

hej jeg er en pige på 13 år. Jeg er med i en venne gruppe på fire og jeg elsker at være sammen m...

Er jeg 3. hjul?

Vi er tre veninder der altid har lavet meget sammen. Her på det seneste har de andre to været såd...

Hvordan hjælper jeg min veninde?

Jeg har en veninde, som lige er startet på handelsskolen, hvor jeg lige har afsluttet. Hun går på...

Blive bedre til at snakke med drenge.

Hey! Jeg er en pige på 15 år, som lige om lidt skal starte på efterskole. Og jeg vil rigtig gerne...

Venner der trækker sig.

Hej. Jeg har de sidste mange år haft en fast gruppe af venner. Vi har altid ses på kryds og t...

Min veninde prøvede at cutte

Hej brevkasse, jeg havde en helt almindelig skoledag sammen med min bedste veninde indtil at hun sag...

Er de mån rigtig venner er jeg dårlig til engelsk?

Kære brevkasse jeg er en pige på 10 år og har haft en lille pige gruppe men de andre elsker at ta...

Skænderier igen og igen

HejMin bedste veninde og jeg skændes hele tiden, over sms/besked, og vi bliver ved med at sige/skri...

"..tak for en god brevkasse. I er kommet med svar på flere af mine spørgsmål, som har været rigtig brugbare."

- Anonym