Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 15 år
Hej, jeg var til fest igår sammen med nogle af mine nærmeste drenge venner, senere på aftenen slutter det og jeg havde ikke fundet et sted at sove, en af de drenge jeg er tættest med siger så at jeg godt må sove hos ham. Jeg takker pænt ja tak til tilbuddet da jeg ikke havde fået lov til at tage til fest og derfor ikke kunne komme hjem og sove. Lads os bare kalde ham Lucas. Mig og Lucas har gået i klasse sammen for 1 år siden så derfor kender vi hinanden godt. Vi har også haft sex før men det er ved at være 1 år siden nu. Vi tager så hjem til ham hvor jeg med det samme hopper hen i sengen fordi jeg var meget træt. Jeg havde ikke selv tænkt at vi skulle lave noget sexuelt da jeg ikke har lyst til at lave noget med ham. Jeg opdager hurtigt at det var en del af hans plan. Jeg prøver at give mig og han giver mig finger i omkring 5 minutter, jeg stopper det dog hurtigt fordi jeg kan mærke på mig selv at det ikke er noget jeg har lyst til. Derimod tager Lucas ikke imod mit nej og bliver ved med at prøve. Jeg siger mange gange "nej" og at jeg er træt og gerne vil sove, han bliver dog ved selvom jeg siger "nej" det fortsætter i de næste 2 timer hvor jeg bliver ved med at fjerne hans hænder fra min krop og prøve at tale ham til at gå i seng. kl. er nu omkring de 6 stykker om morgen. Jeg turede ikke at gå i seng fordi jeg var bange for at han ville gøre noget imens jeg sov, men jeg faldt i søvn. Vi vågnede op tideligt hvor det hele som var sket om natten og skete hen over morgen, med det samme den næste bus kom tog jeg den og kørte hjem. Hen over dagen her har jeg haft det virkelig dårligt over det. Han har senere skrevet undskyld fordi han ikke forstod et nej. Har dog ikke svaret på beskeden, fordi jeg ikke ved hvordan jeg skal reagere på det.
Er jeg for dramatisk
Anonym
Indsendt af
pige på
15 år
Hej,
Jeg er forfærdelig ked af at høre, at du blev udsat for sådan en oplevelse, og det er kun rigtig godt at høre, at du skyndte dig at komme væk fra ham så hurtigt som muligt morgenen efter.
Jeg synes absolut ikke, at du er for dramatisk. På INGEN måde. Han skulle forestille at være din ven, men i stedet så gik han voldsomt over dine grænser og har udsat dig for seksuel krænkelse. Sådan noget vil en ven ALDRIG gøre, og jeg tror, du gør ret i at være forsigtig omkring ham fremover. Hvis en person ikke forstår og respekterer det første gang man siger nej eller gør modstand, så er det et seksuelt overgreb. Og det at han blev ved med at presse og endda gjorde dig bange for, at han kunne finde på at gøre det ved dig, mens du sov, er en meget alvorlig sag.
For at beskytte dig selv fremover kan det være en god ide at undgå at være alene sammen med ham så meget som muligt. For det at han ikke kunne respektere dit nej den her gang viser bare, at han sagtens også kunne finde på at ignorere det næste gang.
Hvordan du håndtere ham fremover er 100% op til dig selv. Hvis du har det bedst med aldrig nogensinde at snakke med ham igen, så behøver du overhovedet ikke at svare på hans beskeder. Han har gjort noget, som du på ingen måde er forpligtet til at tilgive. Han kan sige undskyld lige så tosset, som han har lyst til, men det betyder ikke at du skal tilgive ham eller acceptere undskyldningen, hvis du ikke har lyst. Han har gjort noget ved dig, som han ikke kan tage tilbage, og ligesom han har tvunget dig til at mærke konsekvenserne, så er det også kun helt fint, hvis han også mærker nogle konsekvenser. Han har gjort noget, som for mange ville være utilgiveligt, og det er helt forståeligt, hvis du nu kan mærke, at han har brudt den tillid du har haft til ham indtil nu.
Hvis du dog føler, at du helst gerne vil svare ham, så kan du også prøve at fortælle ham netop. hvordan det føltes, at det har påvirket dig meget negativt bagefter og at sådan noget aldrig nogensinde er okay. Det betyder ikke, at du så skal tage imod hvad end undskyldning, han kommer med bagefter, det er mest for, at du kan få sagt det, der eventuelt ligger dig på hjertet. Også bare fordi du fortjener at give ham en ordentlig omgang skældud for det, han gjorde mod dig.
Udover hvordan du skal håndtere ham, så kunne det også være en god ide, hvis du snakkede med nogen om det, han udsatte dig for. Enten et familiemedlem eller en ven du føler dig tryg hos. For det kan hjælpe dig rigtig meget, at nogen ved hvad du gik igennem, og hvad du måske vil fortsætte med at gå igennem, fordi det netop ikke er en oplevelse, man bare lige glemmer. Ved at dele de med nogen, så kan du både få den støtte og omsorg, som du fortjener, og så behøver du ikke gå med det alene.
Jeg er ked af, at du skulle have sådan en oplevelse, og jeg håber, at du altid vil huske, at din krop er DIN krop og ingen har lov til at gøre noget ved dig mod din vilje eller presse dig til noget, du ikke har lyst til. Og hvis det sker, så er det aldrig dramatisk at reagere på det. Det er kun helt naturligt, forståeligt og rigtigt, at du reagerer på det.
Skriv endelig ind igen, hvis du får brug for det!
Med venlig hilsen,
Marissa
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4848 spørgsmål og givet 7399 svar de sidste 17 år
100% anonymt · 100% gratis
"..tusind tak for denne hjemmeside, i har hjulpet mig ret mange gange bl. a. ved at stoppe en spiseforstyrrelse/depression inden det gik helt galt og meget mere, så tak for det."
- Anonym