Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4848 spørgsmål og givet 7399 svar de sidste 17 år
2022-03-24T15:44:28: 1

Brevkassespørgsmål

Jeg føler mig udenfor...

Indsendt af pige12 år


Hej ungzone. Jeg er en 12 snart 13 årig pige der har brug for hjælp.

Mig og en pige fra min klasse har været bedstevenner siden børnehaven. i sommerferien op til 6. synes jeg at det blev lidt anderledes. det startede med at hun var nede på skolen en masse sommeraftener og inviterede ikke mig men næsten alle andre. (mine andre veninder fortalte mig også at hun bagtalte mig når de var der.) Men der efter sommerferien begyndte hun at virke som om at hun var for "god" til mig. Og det bliver kun værre og værre jo ældre vi bliver. Fx. er hun og min anden veninde begyndt at hænge RIGTIG MEGET ud sammen. Når jeg prøver at være med sender min "bedsteveninde" bare hende den anden sådan nogle blikke som om at "ej hun er mærkelig" eller "ej hvor er hun latterlig" og de holder mig så meget udenfor. (jeg føler generelt at jeg begynder at komme lidt ud fra fællesskabet mellem pigerne i min klasse selvom jeg egentlig var en af de populære tidligere hen) De har også oprettet nogle snapchat grupper som de går og griner af i skolen men jeg ikke rigtig tør at spørge om jeg må være med i for jeg føler mig lidt som en pige i vores parallelklasse som ingen kan lide fordi hun altid hænger op af folk. (har prøvet at spørge hende om jeg har gjort noget galt men hun ruller bare øjne af mig og siger nej på sådan en irriteret måde) Har i nogen ide om hvad jeg skal gøre??

pige
Venner

Venner

Se flere

Besvarelser

2022-03-27T04:30:55 1
Sofie

 Kære du.

Tak fordi du skriver ind til brevkassen.

Det lyder som en rigtig svær situation du står i med dine veninder. Som du beskriver det behandler de dig slet ikke særlig pænt, og det er ikke i orden. Som du skriver bliver du holdt udenfor, uden at du har fået en grund til det. 

Selvom det kan være svært at konfrontere andre, så skal du ikke finde dig i at blive uretfærdigt behandlet. Hvis du gerne vil have hjælp til at tale med dem, kan du eventuelt tage fat i en lærer du føler dig tryg ved, så i kan tale om problemerne, især fordi det lyder som om det er alle pigerne i din klasse der holder dig udenfor. 

Hvis du hellere selv vil tale med dem, kan du sagtens det, det er bare vigtigt at du er ærlig og fortæller dem hvor ked af det du bliver af at blive holdt udenfor, måske mener de det ikke, men hvis du ikke fortæller dem hvordan du har det ændre deres opførsel sig nok ikke.

Hvis det ikke hjælper at tale med dem, er de ikke det værd. Ingen fortjener at blive holdt udenfor, og nogen gange vokser man desværre fra sine venner som årene går. Jeg ved at du igennem livet vil møde en masse spændende mennesker, og at du vil få en masse søde venner, så alting skal nok gå. Det er ikke værd at samle på nogen der ikke viser en interesse.

Jeg håber du kan bruge mine råd til noget, held og lykke med det hele.

- Sofie 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om venner

Jeg er homotrans

Hej, jeg er en Dreng på 15 år, men jeg føler mig som en pige, jeg er homoseksuel, men jeg kalder ...

Popularitet

Jeg er den mest populære pige i min klasse nogle gange er det helt fint at være populær for så e...

Mister dem jeg holder af

Hej ungzone, jeg er pige på 14 år som har nogle problemer med mine venner. Mig og mine venner er e...

Vil gerne være populær

Hej jeg er en pige på 13 år, Jeg ville gerne e fortelle dig noget.Det er at jeg er ikke popul...

Hvad skal jeg gøre min veninde selvskader

Hej En af mine bedste veninder selvskader fordi at hendes gamle bedste veninde er begyndt at sp...

Det er med nogle fra min klasse

Hej jeg er en pige på 11 år og jeg har sårn været uvenner med ret mange fra min klasse og der er...

Hvorfor føler jeg at jeg ikke rigtig har nogen venner

Kære brevkasse. Jeg er startet på efterskole for 6 måneder siden, men jeg føler ikke rigtig jeg ...

Hvad skal jeg nu?

Hej ungzoneJeg er en pige på 13 år og går i 7. klasse. Jeg er lige startede på en nu skole der s...

Min amerikanske ven er død i skoleskyderi

Kære UngZone,Jeg skriver til jer, fordi jeg har brug for at dele noget, der har påvirket mig meget...

"Hej! Først vil jeg gerne sige at i er fantastiske og jeg læser herinde dagligt!"

- Anonym