Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4235 spørgsmål og givet 6827 svar de sidste 14 år
2022-08-23T21:16:57: 1

Brevkassespørgsmål

Hvad skal jeg sige?

Indsendt af pige13 år


Hejsa

Jeg er en pige på 13 og har svært ved at sige fra når det kommer til venner. 

Jeg har den her veninde der lige er gået ud af klassen det vil sige at hun er startet på en ny skole efter sommerferien. Hun var en af min bedste venner. i perioder kunne jeg vildt godt lide at være sammen med hende og andre gange syntes jeg hun var irriterende.

Hun er lidt vild altså sådan at hun hopper og danser vildt. og når vi var oppe på mit værelse gjorde hun det tit og når man er neden under i mit hus så kan man høre ALT når folk går rundt ovenpå. Mine forældre har sagt til mig at når jeg har venner på besøg eller idet hele taget lige gad og lade være med at tonse rundt og hoppe oven på fordi det lyder ret voldsomt og det kan jeg kun give dem ret i for det lyder voldsomt. Og det har jeg så sagt til hende at vi skal lade være med men det er som om hun ikke rigtig forstår det fordi hun bliver ved. 

Jeg føler tit at hun føler sig lidt ældre eller mere moden end hun er fordi hun forstår lidt flere ting og når jeg så spurgte hvad det var sagde hun bare ik noget og gad ikke forklare det og på de tidspunkter følte jeg at hun synes jeg var dum, barnlig og umoden. 

Og altid når vi er sammen sidder hun på sin telefon og snapper og ser tiktok og det mår jeg ikke være med til. Jeg kan godt forstå at hun ikke vil have at jeg ved alt hvad hun skriver til andre men jeg må ikke være med til at se hvad hun spiller.

Også vil hun også altid filme tiktoks og for lige at understrege så har jeg ikke nogen sociale medier. Og fx en dag ville hun filme en og det kunne vi godt sagde jeg og det er nok en af de ting som jeg er dårlig til at sige fra til men vi skulle filme den her video og i den skal vi bruge et køleskab. Og der siger hun så kom lad os gå neden under men min far var der og han vil ikke have at jeg har sådan noget så derfor kunne vi ikke gøre det neden under også fordi så ville han jo se at vi lavede det og jeg gad ikke snakke en eller anden tusind års lang snak om at det ville han ikke have jeg gjorde. Men da jeg så sagde nej til det blev hun lidt sur og synes det var irriterende kunne jeg se på hende. 

Også var der her forleden hvor jeg skulle til fødselsdag hos en af de andre piger fra min klasse og der var hun så inviteret med hvilket var helt fint med mig. Men så var det at en a de andre piger skulle sige noget til hende og de gik lidt væk. Så gik min anden veninde der hen og måtte godt stå og høre hvad der blev sagt og det samme gjorde den tredje af mine veninder. Men da jeg så gik der hen måtte jeg i hvert fald ikke være der og jeg skulle bare gå væk.


Og så skrev hun til mig her den anden dag at hun savnede mig og jeg skrev så at vi kunne være sammen her på fredag. Og nu skal vi så være sammen hjemme ved mig og når vi ikke gider det mere skal vi op i byen. Og jeg har på en måde fortrudt at jeg sagde vi kunne være sammen og så den anden side nej.

Men det kan godt være jeg skal give hende en chance til og det kan jo også være hun har forandret sig siden sidst. Men jeg ved det ikke.

Jeg kunne i hvert fald godt bruge nogle råd til hvad jeg kan gøre .

Kærlig hilsen hende der er dårlig til at sige sin mening. 
pige
Venner

Venner

Se flere

Besvarelser

2022-08-31T05:03:09 2
Marissa

Hej med dig,

Det er helt forståeligt, at det kan være svært at blive klog på helt præcis, hvordan man skal håndtere sådan et venskab. Man kan, som du også selv beskriver, nemt være splittet og have følelser, der peger i hver sin retning. 

At kunne sige fra overfor andre er en evne, der kan være meget nem for nogen og meget svær for andre. Typisk er det dog ofte sværest for de mennesker, som går op i ikke at ville såre andres følelser, og dem som ikke ønsker at gøre andre vrede eller utilfredse. 

Som en generel ting er det kun absolut godt at øve sig i at sige fra, uanset om det er overfor en fremmed på gaden eller sin bedste veninde. Det er nemlig en evne, der i høj grad er med til at beskytte dig. For selvom din tøven med at sige fra måske bunder i, at du ikke vil gøre andre utilfredse eller såret, så skal du huske på, at du så i stedet gør dig selv utilfreds eller såret. At holde sig tilbage fra at sige fra betyder nemlig, at man så ender med at gå over sine egne grænser. Og du bør altid prioriterer dine egne grænser over andres, for det er langt vigtigere, at du tager dig af dig selv og din mentale velvære, end at du tager dig af andre. 

Så prøv at minde dig selv om, at du skal gøre det DU er mest tilpas med, hver gang du står overfor en beslutning. Spørg dig selv "Er det er noget jeg vil? Eller gør jeg det mest kun for den anden persons skyld?".

Specifikt i forhold til din veninde (og eventuelt andre der kan finde på at opføre sig som hende), så er det ligeså vigtigt at du har den tanke med dig - er du tilpas med den beslutning du træffer? Eller gør du det mest for hendes skyld?

Overordnet set virker det til, at din veninde ikke er særlig god til at vise respekt og hensyn overfor dig. For det lyder nemlig som om, at der er en del ting hun gør, som gør dig utilpas, ked af det eller frustreret.

Det kunne måske være en ide, at du sætter dig ned og tænker over, eller endda skriver ned, hvad det er ved din veninde, som du er glad for, og hvad du er utilpas med. For de eksempler du beskriver, får mig til at tænke på, hvor god en veninde hun egentlig er overfor dig? For hvis hun mest bringer frustration og grænseoverskridende opførsel ind i din hverdag, så burde hun måske få det at vide og ændre på det. 

Du kan derfor måske prøve at fortælle hende om de her tanker, du har. Du kan fortælle hende, at hun sårede dig, da hun var med til at afvise dig fra den gruppesnak, der foregik til fødselsdagen. Du kan fortælle hende, at du føler, at du ikke kan sige fra overfor hende, fordi hun så virker til at blive irriteret på dig. Du kan fortælle hende, at det frustrerer dig, når hun ikke lytter til dig (fx når du siger hun ikke skal hoppe), og gør dig ked af det når hun nægter at inkludere dig i, hvad hun laver, når I faktisk har mødtes for at tilbringe tid sammen

Dette er dog ikke noget du SKAL gøre. I sidste ende er det dig, der skal mærke efter, hvad du har mest lyst til at gøre. Husk bare altid at gøre det til en prioritet, at træffe beslutninger ud fra hvad du gerne vil. Og at du har al ret i verden til at sige fra, når du føler at folk ikke lytter til dig eller overskriver dine grænser. 

Jeg håber, at jeg har forstået det rigtigt, det du ønskede at fortælle om situationen med veninde, og det at sige fra, og jeg håber, at mit (lidt lange) svar til det kan være en hjælp for dig. Skrive gerne ind igen, hvis du føler for det :)

Med venlig hilsen,

Marissa

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Jeg elsker brevkassen, og den har hjulpet mig meget"

- Anonym