Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4954 spørgsmål og givet 7464 svar de sidste 17 år
2022-11-03T00:26:58: 1

Brevkassespørgsmål

Kriminelle venner

Indsendt af dreng17 år


Hej jeg står  i det dilemma  at mine venner   Er gået fra at lave drengestreger  til at  være kriminelle det hele startede med at  vi alle sammen lavede små drengestreger såsom at fyre fyrværkeri   af og at skubbe cykler i en bæk og kaste  men nu er det blevet for vildt til at jeg vil være med mere her den anden dag   stjal de en scooter og et el løbehjul fra en hitigods gård bag ved en politistation  og  de prøvede  at få mig med jeg sagde ja og for noget tid siden tilbød en af deres nye venner mig en sug af en  joint og de  er begyndt at fyre romerlys af  jeg er en medløber pt hvad skal jeg gøre  
dreng
Venner

Venner

Se flere

Besvarelser

2022-11-27T10:16:58 1
Nicole

 Kære du. Tak for at skrive herind - det er sejt og modigt af dig, og jeg beklager derfor meget det sene svar på dit spørgsmål!

Jeg kan godt forstå, at det er en svær situation du står i, for det er aldrig sjovt at føle, at man er nødt til at gøre nogle ting, som man ikke har lyst til, for at passe ind. Men det er nu ikke unormalt at, især unge mennesker, kan komme til at overskride sine egne grænser og være medløber. Det er et helt basalt behov for mennesker at føle, at man hører til i en gruppe, så det er ikke unormalt, at man kan have svært ved at sige fra i en gruppe i frygten for at blive ekskluderet. 

Når det så er sagt, så er det selvfølgelig hverken lovligt eller hensigtsmæssigt i forhold til dit eget selvbillede. Man kan ende med at føle en form for identitetskrise, da man ikke helt ved hvad der er ens egne valg og handlinger og hvad der skyldes, at man forsøger at passe ind i gruppen. Og så kan det selvfølgelig have fatale konsekvenser for både dig og dine venner at lave kriminalitet, da I kan ende med nogle retssager, og en dårlig samvittighed, som I skal bære rundt på.

Nu har jeg opridset konsekvenserne - ikke for at skræmme dig, men for at fortælle, at du ikke er den eneste der oplever dette, men at det selvfølgelig er et problem, der skal forsøges at løses.

Mit råd til dig er derfor, at du bør tale med nogen - evt. dine forældre? Jeg kan godt forstå, hvis det er svært, men jeg ved, at der er rigtig mange som hjælper unge med at komme ud af de her knap så gode handlingsmønstre og ved at tale med dine forældre, kan de måske hjælpe dig med at finde de rigtige, der kan hjælpe dig med at finde ud af hvorfor du har svært ved at sige fra overfor dine venner. 

Hvis du går på en ungdomsuddannelse, så kan du eksempelvis tale med studievejlederen? De er der til at lytte og kan hjælpe dig med at finde ud af hvad I kan gøre, så du trives i din hverdag og i din vennegruppe. 

Ofte kan man også finde SSP (Skole, Social myndigheder, Politi) medarbejdere igennem kommunen, som netop arbejder med at forebygge at unge ikke ender i kriminalitet eller med at komme ud af det. Jeg ved dog ikke hvordan det forholder sig i din kommune, men det er i hvert fald et forsøg værd! Derudover kan man også opsøge ungdomsklubben - hvis der er sådan én i din kommune? Her sidder der dygtige pædagoger, som altid gerne vil lytte og som også har talt med mange andre unge, om forskellige problemer - og de har tavshedspligt. De kender derudover også til andre hjælpemidler og kan hjælpe dig videre, hvis du skulle have behov for det. 

Det sidste råd jeg vil give dig er at prøve at trække dig lidt fra dine venner og forsøge at sige fra - jeg ved godt, at det kan være utroligt svært, men når du først har gjort det én gang, så vil det blive nemmere og nemmere, da du kommer til at stole mere på dig selv og dine egne beslutninger end gruppens. Hvis de ikke accepterer det, så forsøg at bruge tiden på nogle andre, der accepterer dig som du er og ikke forsøger at presse dig til at gøre ulovlige ting, som du ikke har lyst til. 

Det er svært, men hvis du tror på det, så skal det nok lykkedes, og jeg er sikker på, at der er mange, der gerne vil hjælpe dig - så søg hjælpen og sig fra. :-)

Jeg håber, at du fik svar på dit spørgsmål og ellers er du velkommen til at skrive herind igen.



- Nicole

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om venner

Drengene tror også de har lov

Vi er kun syv piger i klassen men til gengæld har vi så et virkelig godt forhold til hinanden. Det...

En pige mig og min bff engang var i en trio med vil stadig være trio

Ok så det her er en lang historie…Mig og min bedste veninde (F) kan godt lide at være alene samm...

Meget forvirrende sag

I min klasse er hemmeligheder noget som vi ikke er gode til og jeg synes det er rigtig øv men mange...

Min venindes ekskæreste

Hej brevkasse. Jeg har den her gode ven som jeg skriver rigtig godt med, men jeg har også lige fund...

Jeg er homotrans

Hej, jeg er en Dreng på 15 år, men jeg føler mig som en pige, jeg er homoseksuel, men jeg kalder ...

Popularitet

Jeg er den mest populære pige i min klasse nogle gange er det helt fint at være populær for så e...

Mister dem jeg holder af

Hej ungzone, jeg er pige på 14 år som har nogle problemer med mine venner. Mig og mine venner er e...

Vil gerne være populær

Hej jeg er en pige på 13 år, Jeg ville gerne e fortelle dig noget.Det er at jeg er ikke popul...

Hvad skal jeg gøre min veninde selvskader

Hej En af mine bedste veninder selvskader fordi at hendes gamle bedste veninde er begyndt at sp...

"..for det første vil jeg takke en million gange for jeres side og hjælp. Den har hjulpet mig til at få hjælp med både selvmords tanker, stoffer og familieproblemer, og har virkelig ændret mit liv 100%"

- Anonym