Kriminelle venner

 Kære du. Tak for at skrive herind - det er sejt og modigt af dig, og jeg beklager derfor meget det sene svar på dit spørgsmål!

Jeg kan godt forstå, at det er en svær situation du står i, for det er aldrig sjovt at føle, at man er nødt til at gøre nogle ting, som man ikke har lyst til, for at passe ind. Men det er nu ikke unormalt at, især unge mennesker, kan komme til at overskride sine egne grænser og være medløber. Det er et helt basalt behov for mennesker at føle, at man hører til i en gruppe, så det er ikke unormalt, at man kan have svært ved at sige fra i en gruppe i frygten for at blive ekskluderet. 

Når det så er sagt, så er det selvfølgelig hverken lovligt eller hensigtsmæssigt i forhold til dit eget selvbillede. Man kan ende med at føle en form for identitetskrise, da man ikke helt ved hvad der er ens egne valg og handlinger og hvad der skyldes, at man forsøger at passe ind i gruppen. Og så kan det selvfølgelig have fatale konsekvenser for både dig og dine venner at lave kriminalitet, da I kan ende med nogle retssager, og en dårlig samvittighed, som I skal bære rundt på.

Nu har jeg opridset konsekvenserne - ikke for at skræmme dig, men for at fortælle, at du ikke er den eneste der oplever dette, men at det selvfølgelig er et problem, der skal forsøges at løses.

Mit råd til dig er derfor, at du bør tale med nogen - evt. dine forældre? Jeg kan godt forstå, hvis det er svært, men jeg ved, at der er rigtig mange som hjælper unge med at komme ud af de her knap så gode handlingsmønstre og ved at tale med dine forældre, kan de måske hjælpe dig med at finde de rigtige, der kan hjælpe dig med at finde ud af hvorfor du har svært ved at sige fra overfor dine venner. 

Hvis du går på en ungdomsuddannelse, så kan du eksempelvis tale med studievejlederen? De er der til at lytte og kan hjælpe dig med at finde ud af hvad I kan gøre, så du trives i din hverdag og i din vennegruppe. 

Ofte kan man også finde SSP (Skole, Social myndigheder, Politi) medarbejdere igennem kommunen, som netop arbejder med at forebygge at unge ikke ender i kriminalitet eller med at komme ud af det. Jeg ved dog ikke hvordan det forholder sig i din kommune, men det er i hvert fald et forsøg værd! Derudover kan man også opsøge ungdomsklubben - hvis der er sådan én i din kommune? Her sidder der dygtige pædagoger, som altid gerne vil lytte og som også har talt med mange andre unge, om forskellige problemer - og de har tavshedspligt. De kender derudover også til andre hjælpemidler og kan hjælpe dig videre, hvis du skulle have behov for det. 

Det sidste råd jeg vil give dig er at prøve at trække dig lidt fra dine venner og forsøge at sige fra - jeg ved godt, at det kan være utroligt svært, men når du først har gjort det én gang, så vil det blive nemmere og nemmere, da du kommer til at stole mere på dig selv og dine egne beslutninger end gruppens. Hvis de ikke accepterer det, så forsøg at bruge tiden på nogle andre, der accepterer dig som du er og ikke forsøger at presse dig til at gøre ulovlige ting, som du ikke har lyst til. 

Det er svært, men hvis du tror på det, så skal det nok lykkedes, og jeg er sikker på, at der er mange, der gerne vil hjælpe dig - så søg hjælpen og sig fra. :-)

Jeg håber, at du fik svar på dit spørgsmål og ellers er du velkommen til at skrive herind igen.

- Nicole