Har sagt farvel til barndomsven, selvom han er der for mig

 Kære du.

Jeg vil starte med at sige, at jeg er ked af, at du kæmper med en depression, og at det derfor er vildt sejt, at du skriver herind - tak for det. <3

Jeg kan virkelig godt forstå, at det er en svær situation, du står i. Du er flyttet tilbage til din hjemby efter flere år, hvor du har været væk, så der er helt klart noget tilvænning i forhold til, at alt ikke er som det "plejer" at være. I forlængelse af dette vil jeg derfor også sige, at det desværre er meget normalt, at man i venne-grupper udvikler sig og derved vokser fra hinanden og ikke er samme sted i livet - for vi er jo alle forskellige og har forskellige mål i livet. 

Når det så er sagt, så betyder det jo ikke, at man ikke kan have et venskab, selvom det ikke bygger på de samme værdier, som det tidligere har gjort. At din ven ikke er interesseret i de samme ting som du, gør ham jo ikke til en dårlige ven, men måske bare en ven som du kan "bruge" på en anden måde end du tidligere har gjort, og omvendt kan han "bruge" dig på en anden måde en tidligere. 

Vi udvikler os igennem hele livet og jeg tror, at det er helt naturligt, at der derved følger en del forandring med i forhold til vores omgangskreds. Det er derfor helt okay og normalt at føle, at man vokser fra hinanden, men jeg vil samtidig sige, at der helt sikkert også kan være nogle andre ting, som man har tilfælles og kan bygge et venskab på. Det er måske bare ikke de samme ting, som tidligere. 

Jeg kan derfor ikke fortælle dig, om det er et rigtigt valg du har truffet, men jeg synes, at du skal mærke efter og vide, at det er normalt, at man udvikler sig og får nogle andre interessere, værdisæt osv. og at det ikke nødvendigvis betyder, at man behøver at stoppe et venskab - det er en bare et andet slags venskab en førhen.

Jeg håber, at du fik svar på dit spørgsmål og ellers er du velkommen til at skrive herind igen. 

- Nicole