Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5087 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2023-04-30T22:36:24: 1

Brevkassespørgsmål

Misforståelse

Indsendt af pige16 år


Der er sket en kæmpe misforståelse med nogle af mine bedste venner og de blev alle virkelig sure på mig. Jeg har forklaret det og ved ikke hvordan de har det med det, da de ignorer mig. Når jeg snakker med mine andre venner om det fra min side af, kan de heller ikke forstå, hvordan de kan blive så sure, over så lidt. Jeg føler virkelig de udstøder mig og har ærligt aldrig oplevet noget mere tarveligt. Jeg ved lidt at de overdriver og det nok går væk om et par dage. Men ved ikke om jeg har lyst til at være venner med nogle der alle kan finde på at udstøde en person over så lidt. Ved ikke hvad jeg skal gøre, går på efterskole med dem, så ser dem hele tiden. 
pige
Venner

Venner

Se flere

Besvarelser

2023-05-09T12:51:13 2
Clara

Hej med dig,

Tak for din besked. Jeg kan godt forstå, at det ikke er en rar situation at stå i, så jeg er glad for, at du har skrevet herind.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvad der er sket, men som jeg læser din besked, er der sket noget, der på en eller anden måde har påvirket dine venner uden, det var din mening. Jeg kan også forstå, at de har ignoreret dit forsøg på at forklare situationen fra din side af. Man kan selvfølgelig ikke bestemme over andre, men jeg kan sagtens forstå, at det ikke er rart, hvis de ikke lytter til, hvad du har at sige. Uanset, er det sejt at være den, der tør tage snakken op. Så det håber jeg, du husker at rose dig selv for.

På en måde tænker jeg, at det kan være en fordel, at I alle sammen går på efterskole sammen. Hvis du har mod på det, kan du vælge at tage fat i din kontaktlærer eller en anden lærer på skolen og fortælle om situationen. Det kan være, at I sammen skal arrangere et møde, hvor du, dine venner og læreren er til stede. Nogen gange kan det være rart, hvis der er en, som ikke er indblandet, der kan være med til at sørge for den gode tone og for, at alle får lov at blive hørt.

Som jeg kan læse det, lyder det som om, det især fylder hos dig, at de ikke vil lytte på din side af situationen og udstøder dig, som du beskriver det. Min umiddelbare tanke er, at det nok er rart for dig at få fortalt dem de ting. Det er selvfølgelig vigtigt at tage ansvar for de ting, man selv har gjort, men man må også gerne fortælle andre, hvis de har gjort noget, man er blevet ked af. 

Derfor er mit råd, at du får fortalt om situationen til en lærer, dine forældre eller lignende og samtidig får taget en snak med dem, der er indblandet i situationen. Du beskriver det som en misforståelse, og derfor er det forhåbentligt også noget, I kan komme videre fra og stadigvæk være venner. Man er ofte meget følelsesmæssigt opstemt midt i en situation og kan ofte se tingene mere klart efterfølgende. Men hvis ikke de behandler dig ordentligt, er det selvfølgelig også naturligt at søge mod andre venner eller opsøge nye venskaber. 

Jeg håber, I får en god snak. Du er også altid velkommen til at skrive herind en anden gang.

De bedste hilsener, Clara.

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om venner

Venner

Hej, jeg er en pige der går på gymnasiet i 3. G, og jeg synes det er svært med venner. Jeg har ha...

Min Bff skal skifte skole.

Hej jeg er en pige på 11 og er lidt ked af det...Okay måske har du gættet det min bff skal skifte...

Føler hun er hård...

Hej jeg er en pige på 11, og min bff er lidt hård i det nogle gange.Okay så i min klasse har 4 og...

Skal jeg skifte klasse for at være sammen med mine rigtige venner?

Kære ungzoneJeg er en pige på 11 år, som går i b-klassen. På min årgang er vi to klasser, og n...

Min bedste veninde har ændret sig helt efter hun fik telefon

Kære BrevkasseJeg skriver til jer, fordi jeg har mistet min bedste veninde, selvom vi stadig ses. V...

Savner hende

Hej! jeg er en pige på 11 og savmer min(ex-)bff.Vi har haft et stort skændreri og hvis du læser n...

Min ex-bff er sammen med dem

Hej jeg er en pige på 11.Sååå det hele startded med at mig og min(ex-)bff blev uvenner. Så...

Hvilken side af mig selv?

KÆRE BREVKASSE (og hvis der andre der gider at svarer)Jeg har altid været en meget stille pige, so...

Skal jeg holde afstand?

Hej. Jeg har problemer med mine venner. En ven specifikt. Jeg føler at jeg er fanget i et loop hvor...

"Tak for jeres hjælp så utroligt mange gange før!"

- Anonym