Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 15 år
Jeg hader det.
Jeg kan slet ik finde ud af aat small talk, alle virker så træls jeg har ingen vennerr og føler mig helt alene, har været her i 4 måneder nu. Jeg elsker ideen om at lave noget hele tiden, der er dele af det jeg synes er godt. Men jeg føler mig ikke glad overhovedet. Jeg tør slet ik at snakke med mine forældre om det, for jeg har et mærkelliggt forhold til dem. Jeg har prøvet at snakke med min kontaktlærer en enkelt gang, men det hjælper ikke, jeg gider ik kontakte hende igen. Jeg går i 9. og det ville næsten være umuligt at droppe ud, sammtidig gider jeg ikke igennem droppe ud processen for så skal jeg snakke med mine forældre. Egentlig vil jeg bare gerne have nogen venner der gider være sammen med mig. Hvad fuck skal jeg gøre? føler jeg har gjort alt
Anonym
Indsendt af
pige på
15 år
Hej med dig
Det lyder virkelig hårdt den måde du føler. Jeg kan godt forstå det kan være svært, når man føler sig alene og ikke har nogen at snakke med. Du må huske, at i denne situation er du ikke alene. Der er mange mennesker som har eller har haft lignende oplevelser.
Du skriver, at du elsker ideen om at lave noget hele tiden, og dele af dig synes godt om det. Jeg husker, at vi på min efterskole lavede en masse fælles aktiviteter i løbet af dagen når der var fritid, eller i weekenderne når vi blev på efterskolen. Har du prøvet at deltage i nogle af de fritidsaktiviteter der har været? Det kan være en god måde at møde og lære de andre at kende på. Det er aldrig for sent at finde nogen venner - du skal bare give det tid og være åben for nye oplevelser, for du skriver også, at de andre virker træls, så mit bedste råd, er at give dem en chance. Det er ikke altid at det første indtryk vi har af andre mennesker, er det rigtige indtryk.
Du skriver du har snakket med din kontaktlærer en enkelt gang, men ikke har lyst til at kontakte hende igen. Er der andre lærere på skolen du føler dig tryg ved, som du kan snakke med det om? Når først du åbner dig for nogen kan det være de har nogle gode råd du kan følge. Som nævnt behøver det ikke nødvendigvis at være din kontaktlærer. Det gode ved efterskolelærere er, at de kender jer på en anden måde end folkeskolelærere ofte gør. Så hvis du har modet på at gå til en af lærerne og åbne dig for dem, synes jeg du bør prøve det.
Du er altid velkommen til at skrive herind igen, hvis der er noget du undrer dig over. Jeg håber det lykkes for dig det hele.
De bedste hilsner
Kirstine
Kære du. <3
Tak for at skrive herind. Jeg kan virkelig godt forstå, at det er noget der fylder meget hos dig, og jeg er ked af at høre, at du ikke er glad og føler dig ensom. Vil starte med at sige, at det bestemt heller ikke er alle der er gode til small-talk og det er helt okay. Du kan måske tænke lidt over hvordan du taler med dine andre venner eller hvordan du lærte dem at kende og måske overføre det til måden du er med de andre på efterskolen? Måske der slet ikke er behov for small-talk, men i stedet en konkret aktivitet, som du kan foreslå at lave sammen med nogle af de andre på efterskolen?
Du skriver, at du ikke vil tage fat i din kontaktlærer igen, da du allerede har snakket med hende. Jeg synes dog, at det ville være en god idé. Hun er uddannet i at skabe nogle gode og trygge rammer for eleverne og kan helt sikkert hjælpe dig og sørge for, at du bliver inkluderet - det er hendes job og helt sikkert også noget hun brænder for. Jeg tænker også, at der er andre, der står i samme situation som dig for det er da en omvæltning at skulle starte på en ny skole og få nye venner. Og så kan man jo også være uheldig og lande i en klasse, hvor der måske ikke er nogen man får skabt et tæt bånd til, men det kan der måske være i de andre klasser? Jeg synes, at du skal give det et forsøg for du fortjener at have et fedt år på efterskolen og der er helt sikkert andre, der gerne vil lære dig at kende.
- Nicole
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4859 spørgsmål og givet 7412 svar de sidste 17 år
100% anonymt · 100% gratis
"..tusind tak for hjælpen så mange gange før!"
- Anonym