Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

I see him everywhere..

Indsendt af "Anonym" på 15 år

Hey TheLove.

Jeg er en pige på 15, der går i niende klasse. Lige siden jeg har været baby har min far haft et alkohol misbrug, og det har været - mildt sagt - et helvede at bo hjemme, hvor han også var der. Jeg levede i helvede 12 år, før mine forældre blev skilt. Da min forældre blev skilt kom min far et par gange i ugen, hvor vi snakkede lidt - mest min bror og min far, jeg sad bare - mens han drak sine daglige øl. Da jeg i oktober 2013 fyldte 14 år, kom min far et par dage før. Han sagde han ville komme på min fødselsdag, men han er aldrig kommet siden. Det er nu 1 år og 7 måneder siden.. Hvor blev han af? Vi skrev stadigvæk sammen derefter, men nu har han ikke skrevet siden januar.

Det jeg vil frem til, er egentlig at hver gang jeg går på gaden, så ser jeg min far. Tror jeg. Kommer der en mand cyklende (Min far cykler ALTID) tror jeg altid det er min far. Jeg går altid i panik og vender hovedet ned af, indtil det går op for mig at manden ikke er min far, og at jeg slet ikke kender ham. Hvorfor ser jeg ham over alt? Hvorfor kigger jeg ned og undgår en form for kontakt HVIS det nu var ham? Jeg er så forvirret og aner ikke hvad der sker med mig.. Er jeg ved at blive sindssyg? Jeg kan ikke engang gå i skole om morgenen uden jeg tror jeg ser min far.. Hvad er der galt med mig?

Kærlig hilsen,
Et barn af en alkoholiker.

Besvarelser

Svar fra Josefine

Kære du

Jeg er ked af at høre at du har manglet en faderrolle du kunne se op til i dit liv, for det er vigtigt at føle sig elsket og respekteret af sine forældre. Og når man ikke oplever det fra den ene eller anden af sine forældre, så vil man normalt føle et hul, føle at man mangler noget. Og det er måske det, der dukker op hos dig når du går på gaden i dine egne tanker og ser din far alle vegne.

Det virker som om du har et brændende ønske om at møde ham, også selvom du så prøver at undgå det på samme tid. Jeg tror at alle, der har oplevet svigt fra en person de stolede på, ønsker at denne person gør det hele godt igen. Men samtidig er man også vred over de svigt personen har forårsaget. Så det er normalt at du har de her følelser, som er stik modsatte. Selvom det på den ene side er skønt hvis du så ham, så ville det også være utrolig hårdt, når nu du ikke har set ham så længe, og måske har bygget en mur op for at beskytte dig selv.

Så der er absolut intet galt med dig, det er så normalt som det kan være! Og alle håndterer den slags helt individuelt.. 

Uanset hvad det ender med så vil jeg give dig et godt råd med på vejen: lad være med at spild din tid på at gå rundt og bære nag, det nytter ingenting. 

Held og lykke 

Knus og kram, Josefine
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om alkohol og stoffer

Hjælp til 14 årig med hash misbrug

Hej Ungzone Dette brev handler endelig ikke om mig, men om min fætter som jeg er dybt bekymret...

Tror jeg har et alkoholproblem

Dav, jeg er 14 og jeg tror jeg har et problem med alkohol Okay det hele startede omkring 2 mån...

Vape

Hej ungzone Jeg har her til aften været til en fedt hvor folk vapede. Jeg har aldrig prøvet d...

Hash

Hej Jeg skriver bare fordi jeg ik har nogen og snakke med det her om,Mig og 2 af mine venner er...

hashlyst

fra min hjemby og mine venner  og det Hej jeg er 19 årig dreng med adhd der har hygge rø...