Brevkassespørgsmål
Hash og væk med Familien...
Indsendt af "Anonym" på 15 år
Jeg har fået et stort problem.. jeg skiftede skole da jeg blev mobbet...
Jeg har haft depression i nogle år, og da jeg begyndte på den nye skole, begyndte jeg så at ryge.. ikke fast.. men begyndte..
Jeg fortalte min mor det efter en gang jeg havde været i aftenklub og hun begyndte at græde imens min far grinte af mig, fordi han synes jeg var ondsvag..
Jeg har fået tilbudt hash rigtig mange gange og på et tidspunkt sagde jeg ja til at gøre det med min veninde, så vi lavede den sammen med nogle venner og røg den.. jeg havde det godt med mig selv! og jeg havde ikke alle de deprimerende tanker.. jeg fik det bare rart.. dagen efter lavede vi en skolejoint og røg den i skoletiden.. dagen efter den var vi i klub igen og jeg købte noget mere:i
Så vi røg det og blev en times tid efter ringet op omkring at vi var blevet stukket af en af vores venner hvis forældre havde opdaget det..
Jeg fortalte min mor jeg kun havde fået meget lidt den dag det blev opdaget.. Hun blev mega sur imens min far igen bare grinte af mig..
Selv om jeg sagde jeg aldrig gjorde det igen, gjorde jeg det i efterårsferien med min veninde igen og det har min mor stadig ikke fundet ud af.. vi har også snakket med nogle ssp mennesker om det osv. Men nu er det som om min mor ikke gider mig mere.. hun er så ligeglad med mig, bortset fra hun ikke vil lade mig komme nogen steder mere.. og min far er bare aldrig hjemme..
Det her har fået mig til at falde voldsomt tilbage i min depression og det eneste jeg har lyst til er at dø.. Hvis ikke engang jeg må være sammen med mine venner i klubben mere, så har jeg 1 veninde som jeg kan være sammen med.. resten af min klasse hader mig nærmest allerede fordi jeg ryger...
Men.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, og jeg overvejer virkelig at løbe hjemmefra! Græder konstant og har bare lyst til at ryge eller drikke mig helt væk og smide alle bekymringerne!!!
Hvad gør jeg? Jeg har en psykolog i forvejen, men hun hjælper mig bare ikke:i
Svar fra Teddy
Hej Anonymt:i
Det lyder som en forfærdelig situation, jeg har selv dengang jeg var din alder, haft mange problemer hjemme og i skolen, og jeg røg og drak også, og løj for mine forældre, og løb ud om aftenen og blev derude sent for at drikke og ryge på hverdage. Mine forældre opdagede tit, at jeg havde været ude og lave utøj. Jeg var et andet menneske overfor min familie, mine forældre og mine venner. Og hele mit liv på det tidspunkt var utrolig depremistisk.
Til sidst besluttede jeg mig at starte på efterskole, bare for at komme væk fra de her venner som gjorde mig til et dårligt indtryk for andre mennesker, væk fra mine forældre, som jeg hele tiden diskuterede med, og væk fra den triviælle skole.
Da jeg startede på efterskole var det selvfølgelig svært at finde ud af hvordan jeg ville have mig og min personlighed til at være, og jeg tænkte da også helt vildt meget over hvad folk kunne lide, og ikke lide.
-Men de år jeg havde på efterskole har virkelig gjort mig til et bedre menneske, altså ikke på den religiøse og politiske og desiplinerede måde. Men på den populære, og stærke måde. Plus at du møder altså også alle de her mennesker som kan være såååå forskellige, og gøre dig så mange forskellige indtryk! Og der er der altså ikke nogen der som din far, griner af dine problemer!
Efterskole livet skal jo heller ikke være 100% sjov 24/7, men det skal være fantastisk og lærerigt, ikke kun i henhold til skole, men også til forhold og personkarakterstikker!
Jeg tør næsten love dig at du får det så godt!
Efterskole koster selvfølgelig mange penge, og hvis det ikke er noget som dine forældre er interresseret i at betale en dyr pris for, så kan man via. staten få tilskud. Og så længe du ikke har en psykisk lidenhed som kan skade andre mennesker, kan dine problemer hjælpe dig til at i får tilskud til at du får en chance for at gå på efterskole.
-Ellers kan en psykolog måske hjælpe dig og din familie, det er igen noget med penge, og dog et emne hvor i kan få tilskud.
Meget mere kan jeg desværre ikke hjælpe dig :/
Men du skal være velkommen til at fange mig eller andre rådgivere på chatten, ellers så opret en profil på sitet, og skriv en privat besked via besked systemet!
-Teddy Petz
Svar fra Nick
Goddag Anonym..
I denne situation, er der to ting som er vigtige:
1. Selvom din mor virker ligeglad, sur eller skuffet, vil hun formentligt stadig altid elske dig.. Grunden til hun virker ligeglad, er formentligt fordi hun ikke ved hvad hun skal gøre, for at få dig til stoppe med at ryge hash..
Hun vil dig kun det bedste, og da hash i mange tilfælde ikke fører voldsomt meget positivt med sig, kan det være svært at forholde sig til at du gør det.. Hun er nok bange for at du ender i et misbrug, og at du ender ud i det der er værre..
Jeg ved det er et stereotypt billede af en som ryger hash, og at nogen sagtens kan styre at gøre det engang imellem uden at det bliver til mere..
2. Du er nødt til at gøre op med dig selv hvad du gerne vil.. Hvis du vil stoppe med at ryge hash, kan du gøre det.. Men du skal gå ind i det helhjertet, fordi du har lyst, ikke fordi din mor har lyst..
Hvis du vælger at fortsætte på trods af hendes advarsler og bekymringer, må du også være klar over at det kan være svært at gøre det bedre..
At din psykolog ikke hjælper, der tror jeg det er vigtigt at snakke med psykologen om det, og sige at du ikke føler det gør en forskel.. Det kan være din psykolog har nogle andre muligheder for at hjælpe dig end dem du får nu.. Hvis ikke, kan du snakke med dine forældre og din læge om at få en anden :-)
Jeg håber dette har hjulpet dig, ellers skal du være velkommen til at skrive igen og / eller fange os på chatrådgivningen :-)
De venligste hilsner
Staberlicious
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år