Brevkassespørgsmål
Veninder, rygning og alkohol.
Indsendt af "Anonym" på 14 år
Hej, min veninde spurgte mig idag om jeg havde prøvet at ryge. Jeg sagde nej, derefter svare hun ,,Det prøvede jeg i fredags,, Desuden har hun også prøvet alkohol, hvilket jeg heller ikke har. Jeg føler mig utrolig bagud og vil gerne være en del af det fælleskab. Jeg er rigtig ked af det over det, hvad skal jeg gøre?
Svar fra Karen
Hej du på 14 år
Jeg ville ikke sige, at du er bagud. Du er rigtigt ung og har et ton af tid til at prøve ting af i endnu. Du har ikke travlt på nogle måder
I forhold til rygning ville jeg sige, at man skal holde sig langt væk fra det da det slet ikke godt for dig og det er meget dyrt (så vil jeg hellere have en iPhone 5). Desuden bliver man heller ikke sej af at være ryger.
Jeg begyndte som 15 år med at prøve noget alkohol derhjemme sammen med 2 veninder og min mor, for så drak man ikke for meget og man kunne sove i sin egen seng hvis man fik det skidt.
Jeg vil sige, at du kan tage en snak med dine forældre omkring hvornår man kunne starte på det der alkohol, for det er vigtigt at du fortæller dine forældre hvis du har lyst til at drikke i stedet for at holde det hemmeligt.
Svar fra Charlotte
Hej "anonym"
For det første synes jeg at det er rigtigt ærgerligt at man er uden for fællesskabet hvis man ikke ryger eller drikker, for alle ved jo det ikke er særligt sundt. MEN, jeg kan rigtig godt forstå at du gerne vil være sammen med dine venner og føle at du er en del af fællesskabet!
Du kan måske forklare dem at du gerne vil være sammen med dem, men ikke har lyst til at drikke eller ryge? Jeg tror at hvis du sagde det, vil de nok forstå. Du skal ikke lade dem presse dig! Rigtige venner presser ikke en, men accepterer ens valg.
Held og lykke,
Charlotte
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år