Svar fra Jesper
Chatrådgiver
UngZone
Kære Mie
Når du skriver børnesyg går jeg ud fra at du mener Børn og unge afdelingen på psykiatisk afdeling og det er det denne besked handler om.
Jeg ved ikke hvad din diagnose er ( Hvis du har en diagnose ) men jeg er temmelig sikker på at jeg ved hvordan du har det !
Da
jeg var 15-16 år Gik jeg hen og blev meget syg og efter at ha været
indlagt på først E3 som er den lukkede afdeling i Esbjerg og derefter på
Børn og ungdoms afdelingen fik jeg stillet Diagnosen som Parnoid
Skizofren.
Dengang fik jeg og vide at jeg aldrig nogensinde ville
blive rask igen og altid ville hører stemmer og hvad sygedommen nu
ellers indebære, men allerede der var jeg fast besluttet på at jeg ville
kæmpe mig tilbage så jeg igen ville kunne være ligesom alle andre.
De
første 3 år af min sygedom var virkelig et helved, hvor jeg oplevede
ting som jeg på ingen måde ønsker at andre mennesker vil opleve i deres
liv, og hvor jeg virkelig ikke havde lyst til at være på denne jord
mere, fordi det simpelthen var så hårdt og jeg følte mig utrolig meget
alene og ikke mindst følte jeg ikke at jeg var ligesom alle andre !
Ligemeget
hvor svære nogle perioder var så havde jeg altid i baghovedet at jeg
simpelthen blev nød til at kæmpe og aldrig nogensinde måtte give op,
både for min families skyld men allermest for mig selv, for at bevise at
jeg godt ville kunne komme tilbage på enten den ene og den anden måde.
Jeg
begyndte og prøve en hel masse forskellige ting for at se om jeg på en
eller anden måde kunne aflede mine stemmer oppe i hovedet, og jeg fandt
efter lang tid nogle metoder som jeg brugte for at kunne få mine tanker
hen på noget andet og det var:
1. Ligge mig ned i sengen, lukke øjnene og slappe af imens jeg havde et headsæt på med noget glad og positivt musik.
2. Sætte en film på som jeg kunne grine af.
3. Dyrke en form for motion.
Idag
går jeg stadig til kontrol engang imellem, men jeg har det simpelthen
så fantastisk dejligt ! Jeg mærker ikke noget til min sygedom mere og
lægerne siger at jeg er 96 % Rask og at når jeg bliver 23 vil jeg være
100% Rask MEN det kræver at jeg stadig arbejder og kæmper hårdt for at
nå mit mål !
For mange er det her total ligegyldig viden om mig, MEN
jeg fortæller dig det her for at du skal vide at der virkelig er lys i
den anden ende af tunnelen os ligemeget hvor svært og håbløst det hele måtte se ud !
Måske prøv de ting som hjalp mig, de hjælper måske os dig :)
Mie du må aldrig nogensinde give op, du skal kæmpe selvom det er skide hårdt, Og Mie tag imod ALT den hjælp fra alle de utrolig dygtige mennesker fra psykiatisk afdeling som du overhovedet kan få !
Mie bliv ved med at kæmp, jeg er sikker på du nok skal klare det og få det bedere for du er virkelig stærkere end du tror!
Så længe du tror på det skal alt nok gå HUSK DET mie ! :)
De bedste ønsker
Jesper Holmegaard Jensen
