Han ødelægger sin krop, det gør mig ondt...

Hej med jer.
Jeg skriver til jer, fordi jeg i et stykke tid har irriteret mig over nogle ting. Min kæreste og jeg har boet sammen i et halvt år, det går rigtig fint når han er på arbejde og jeg ikke ser hvad han propper i munden.

Vi har lige været på ferie, hvor han konstant sagde "jeg er sulten" "jeg kan snart ikke mere fordi jeg er så sulten" osv. Selvom det måske kun var en time siden vi havde spist, - når han kommer hjem fra arbejde og aftensskole, siger han tit - jeg har hverken fået morgenmad, middagsmad eller aftensmad idag, - jeg synes da også det er synd for ham , hvis han ikke får tid til at spise i løbet af dagen, det undre mig bare at han kan gå de dage uden og spise, og når vi har fri, så dør han hvis han ikke fået noget at spise hver time - Ikke nok med at han er sulten hele tiden, men han vælger at spise 7 hvide rundstykker til morgenmad, i stedet for måske 2-3 stykker og så noget rugbrød(eller andet der mætter mere). Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det til ham, jeg synes jeg har prøvet.

Nu har vi også lige haft et hold venner i Tyskland, og vi fik selvfølgelig noget med hjem, jeg bestilte 2 kasser danskvand og en kasse cola, fordi jeg ved at jeg ikke har godt af det sukker, og når det ikke er der har jeg ikke brug/lyst for det. Men min kæreste bestilte så 12 kasser cola, og han har det lige som mig, når vi ikke har cola i huset, så kan vi sagtens undvære, men når der er cola i huset, så knapper han en op hele tiden - og jeg kan heller ikk lade dem være.. Og det irritere mig, for han ved det jo godt.

Jeg er selv ved at vænne mig af med alt det sukker, fordi jeg selv har haft et meget stort forbrug af cola, jeg er nu kommet så langt, at jeg er gået fra 2 liter cola om dagen, til en dåse et par gange i ugen, min kæreste syntes det er skide flot, og han blev ved med at sige i starten at han bakkede mig op, jeg bad ham lade være med at købe slik og cola hele tiden, for hvis det ikke var der, havde vi ikk lyst til det. Han gav mig ret og det holdte i en uge.

Pointen er at jeg faktisk også gør det jer for hans skyld. Han hopper ligesom bare ikke rigtig med på vognen. Han er vandt til at drikke sodavand hele tiden. Men før jeg mødte ham har han tabt ren del kg. Er stadig stor, men det har hjulpet med de kg han har tabt, hovedsagen er at jeg jo gerne vil hjælpe ham, og det gør ondt på mig hver gang han hælder en cola ned i en mundfuld, fordi jeg ser på det på en anden måde, - det ødelægger kroppen, han ser det nok mere som - jeg dør ikke af det, og det smager godt.

Han brokker sig selv over sit udseende, men lige derefter knapper han så en cola op, jeg har selv været i det stadie. Men er nået der til, hvor jeg virkelig ikke kan lide folk der brokker sig, så længe de ikke gør noget ved det, for det er jo kun os selv der kan gøre noget ved det. Det gør mig bare ondt at han skal ødelægge sin krop sådan, og samtidig blive ked/deprimeret fordi folk synes han er for tyk.

Hvordan siger jeg det til ham, ude han bliver sur? Jeg skal til bunds i det her, har prøvet med nogle hurtige bemærkninger, men jeg skal til bunds nu, det har ikke hjulpet.

Mvh den irriterede/bekymrede