Kære Anonym,
Jeg tror de ting du går med, er noget rigtig mange unge går med, men som ingen andre rigtigt kan se, fordi man netop opstiller denne facade, som du nævner, for at andre mennesker tror at det hele er okay. Men det lyder ekstremt ensomt for dig og det lyder til at du egentlig gerne vil have nogle tæt på dig som du kan stole på og snakke med, men du ved bare ikke helt hvordan du skal gøre det.
Jeg kender personligt godt selv følelsen af at man er en stærk pige og man gerne vil klare det hele selv, men min egen erfaring siger, at i sidste ende, er det så meget nemmere at komme igennem de svære tider, hvis man har nogle der ved det hele, som man kan snakke med om det.
Nu ved jeg ikke hvilke ting du slås med, men det lyder til at det ville være rigtig godt for dig, hvis du kunne finde nogle at snakke med om det og få det hele ud.
Mit bedste råd er at du først får skrevet ned, alle de ting du kan komme på, som gør dig ked af det og som du går og tænker over og føler, så du selv kan få et overblik over hvad det er du går med.
Så kan du tænker over et par stykker af de mennesker du kender, om det er din mor, eller din veninde eller en helt tredje, er lidt underordnet, men bare om der er en af dem, du kunne forstille dig at fortæller om dine følelser til, som måske har spurgt dig flere gange, hvordan du har det, eller bare en du tænker at du muligvis ville kunne stole på.
Som du selv skriver, er der mange af dine veninder, der gerne vil lytte til dig og være der for dig, hvis du prøver at give dem en chance, selvom det selvfølgelig er svært. Hvis du begynder med at måske at fortælle en af dine veninder om hvad du føler og fortæller nogle få ting og så ser hvordan du har det efter, så kan du tage det stille og roligt, imens du mærker efter, hvordan det føles.
Så er jeg sikker på at du vil opdage, at det faktisk er meget rart at snakke med nogle om ens følelser og at der er nogle der også kan lytte til dine problemer, ligesom du lytter til deres. Nogle gange skal folk også have en chance, for at vise en at man kan stole på dem, den risiko er man nødt til at tage:)
Jeg forstår godt at du er bange for hvad andre tænker om dig og det du siger, men jeg tror også at du skal se på det sådan at, hvordan tænker du selv når andre fortæller dig om deres problemer? Tænker du at de er åndsvage og dumme, eller ikke gode nok? Og hvis du ikke gør det, hvorfor skulle de så, hvis du fortalte om dine problemer? :)
Jeg tror du vil finde ud af at mange andre også går med tanker som du gør og frygter hvad andre synes om dem og så tror jeg pludseligt ikke at du vil synes det var så frygtindgydende at fortælle andre om dine følelser:)
Og hvis du kan få dette til at ske, så tror jeg automatisk at du ville føle at det bliver nemmere at snakke med andre folk og også deltage i sociale arrangementer, fordi at du så ikke ville føle at du skulle gå og ligge låg på dig selv, overfor de andre.
Jeg håber det kan bruges til noget og jeg håber at du vil give nogle af dine veninder en chance til at få lov til at komme tæt på dig og give dig selv lov til at føle og også være sårbar og ked af det overfor andre. Det er helt okay at være det! Der er ingen mennesker der skal gå og slås med deres problemer alene og tro mig, folk vil gerne hjælpe deres veninder, ligesom du også gerne vil hjælpe dine veninder, vil de også gerne hjælpe dig, de skal bare have en chance :)
Mvh.
Charlotteamalie
