Skal jeg fortælle hende det?

Hej TheLove,

jeg har kastet mig ud i et nye dilemma, som jeg virkelig har brug for at høre andres syn på.

Jeg går i 3.G på gymnasiet og det seneste halve år har været det bedste i hele mit gymnasie-forløb, da jeg er begyndt at snakke med flere af pigerne fra klassen og har fået nogle virkelig gode venner og veninder, som jeg håber og regner med kommer til at holde, efter vi er blevet studenter.
Der er specielt én pige, som jeg er kommet rigtig tæt på og jeg er blevet virkelig glad for vores venskab. Hun er en lidt kompliceret pige, når det kommer til drenge og følelser.
Vi går i klasse med en fyr, som hun har et rimelig kompliceret forhold med. Han har tidligere sagt (engang i 1.G), at han havde følelser for hende, men hun siger selv, at hun ikke gengælder dem (jeg er ikke helt sikker, jeg tror måske det bunder i, at hun er utrolig bange for forhold og heller ikke vil være sammen med en hun går i klasse med). Alligevel har de sovet sammen mange gange (uden sex) og kysset, men det går op og ned med dem. Nogle gange er de bedste venner, andre gange ændrer det sig til uvenner, hvor de ikke snakker sammen et stykke tid og så vender det om igen.

For et par måneder siden skete det så, at han pludselig fik øjnene op for mig. Der har aldrig været noget mellem os før, vi har knapt snakket sammen, men pludselig var der noget der ændrede sig.
Det startede med, at han fik lov til at sove hos mig efter en bytur, da han ikke havde mulighed for at komme hjem selv. Vi var begge meget berusede og han begyndte at nusse rimelig meget og det udviklede sig til kys (+ mere, men det kan jeg knapt huske, pga. alkoholen).
Jeg har meget svært ved at sige fra overfor drenge, når det drejer sig om sex, fordi det er gennem det, jeg føler jeg blive bekræftiget.
Næste dag snakkede jeg med det samme med min veninde, men fortalte kun, at vi havde kysset. Hun har et helt andet forhold til sex end mig og jeg tror, at hun ville lægge mere i det end hvad der i virkeligheden var.

Weekenden efter kom han og en ven hjem og sov hos mig efter endnu en bytur, fordi de igen ikke kunne komme hjem. Denne ven kom sammen med min venindes storesøster i 2 år og han er stadig nærmest som en bror for hende. Jeg har længe været tiltrukket af ham, men der har aldrig ligget mere i det, pga. hans forhold til, ikke kun min venindes storesøster, men også til min veninde.
Den aften endte det så med, at han og jeg lå og puttede det meste af natten. Ingen kys, men han fik lov til at røre hist og her, men der var ikke mere i det. Igen fortalte jeg til min veninde næste dag, at de havde overnattet, men undlod at fortælle omkring putningen med ham.

Da næste weekend kom, var vi allesammen i byen igen og de to drenge havde åbenbart planlagt, at de nu ville prøve om de kunne få en trekant med mig igang. Det var ikke noget de fortalte til mig, men de fortalte det til min veninde, som selvfølgelig havde det lidt mærkeligt med det. Jeg havde ikke selv regnet med det eller planlagt det, men alligevel er det da altid noget jeg har haft lyst til at prøve, men ikke havde regnet med nogensinde ville ske.
Pludselig var vi alle tre hos mig og der kom selvfølgelig noget ud af det... Jeg var igen meget beruset og fandt det utroligt svært at sige nej igen. Der var kys + oral sex og ellers bare berøring, men ikke normalt samleje.
Vi aftalte alle, at min veninde ikke skulle have noget at vide, for ham vi går i klasse med vil heller ikke have et endnu mere kompliceret forhold til hende og ham der nærmest er som en bror for hende, vil ikke såre hende (regner jeg med, ellers er det vel pga. hendes søster)
Hun spurgte om der var sket noget mellem os, fordi vennen, der nærmest er som en bror for hende, havde hele aftenen sagt, at han gerne ville prøve på mig og hun havde sagt til mig, at hun havde det ret underligt med det og jeg lovede jeg ville lade være... Det var jo heller ikke planlagt, det der skete senere...

Nu er der gået endnu en weekend og det der skete i nat, er egentlig dét der har ledt mig til dilemmaet.
Igen - jeg siger ikke, at det er en fair grund, det synes jeg ikke det er - men jeg er enormt glad for nærhed og at sove sammen med en anden person og få lidt opmærksomhed og bekræftigelse derfra, også selvom ingen af os ligger mere i det. Derfor skrev jeg til ham, som går i vores klasse, og det endte med, at jeg sneg mig væk fra de andre piger i byen, lod som om jeg havde fået det dårligt og gik hjem, men i virkeligheden var det fordi han var på vej hjem til mig.
Jeg havde ikke regnet med noget, måske ét kys eller to ellers at vi bare skulle putte og sove sammen. Det endte, selvfølgelig, med, at vi havde sex. Jeg brugte 3 timer på at sige nej og vi snakkede om hvorfor jeg ikke ville - det er mest pga. min veninde, ellers er det fordi jeg havde regnet med (håbet), at den næste jeg skulle være sammen med, var en jeg kunne bygge noget op med og sådan er det ikke med ham. Jeg vil ikke bare bruges af ham og ikke kontaktes igen. Men med mit sexbehov og generelle forhold til sex, fik han mig til sidst "overtalt". Det var virkelig godt og jeg har egentlig ikke lyst til at fortryde det, men hold op, hvor jeg den dårligste samvittighed i verden...

Hun kom forbi her til morgen og har været her hele dagen. Jeg har kørt historien om, at jeg havde det dårligt, helt ud. Der er ingen der fatter mistanke, men samtidig er det enormt frustrerende, at jeg ikke kan fortælle om det til nogen. Dem jeg plejer at snakke med om sådanne ting, er nemlig pigerne fra klassen. Jeg kan ikke fortælle det til dem, fordi der er meget stor chance for, at min veninde så finder ud af det.
Jeg har det forfærdeligt. Hvis hun aldrig nogensinde finder ud af det, kan jeg måske leve med det, men ham fra klassen sagde, at han kun ville fortælle det til ham, som er som en bror for hende. Jeg tør ikke stole på, at han som fuld eller ved et uheld kommer til at tale over sig. Og jeg ved, at hun bliver skuffet over mig, hvis hun ikke får det at vide af mig først. Til gengæld kommer der jo ikke noget godt ud af, at hun får det at vide. Det eneste der ville blive bedre, er min samvittighed. Men hendes syn på mig og vores venskab ville ændre sig. Det er jeg nærmest sikker på.

Jeg ved ikke om jeg skal fortælle det til hende og tage konsekvenserne og måske - højest sandsynligt - ofre vores venskab eller om jeg skal lade det ligge og tage det som det kommer. Det er jo ikke sikkert, at hun får det at vide. Men er det overhovedet i orden?

Jeg håber, at I kan hjælpe mig.