Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5086 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2014-11-11T18:20:59: 2014-11-15T20:38:20: 2

Brevkassespørgsmål

Et dårligt tegn, eller er det bare sådan?


Goddag, goddag! Jeg står og er en smule forvirret, for jeg ved ikke, om jeg spilder min tid, eller om jeg bare er stødt på en ganske normal ting...
Jeg har mødt den her fyr, som jeg har snakket og skrevet meget med. Vi bor i to vidt forskellige byer, men vi har mulighed for at se hinanden, hvis det skulle være. For lidt tid siden matchede vi på Tinder, og der har vi så skrevet lidt mere sammen. "Problemet" er bare lige, om det er et dårligt tegn, at det som regel altid er mig, der starter en samtale, eller om det er helt okay? Han har ikke fjernet mig på Tinder, og han svarer altid og spørger lidt ind til mig, når jeg skriver, men jeg ved ikke, om det bare er for at være venlig. Det er lidt tid siden, at vi har skrevet sammen, da vi har travlt med hver vores ting her til hverdag.
Er det normalt, at det er mig, der altid starter samtalen, og spilder jeg bare min tid ved at blive ved, eller skal jeg give det et forsøg mere, siden det snart er flere uger siden, vi sidst har skrevet sammen?

For at slutte af, vil jeg gerne skrive, at jeg gerne vil lære ham bedre at kende, og måske blive rigtig gode venner. Måske det kan udvikle sig. Jeg vil gerne tage det stille og roligt i starten :-)

/Anonym
Andre ting

Andre ting

Se flere

Besvarelser

2014-11-14T22:10:37 1
Josefine
Hej du :-)

Jeg synes jo som hovedregel at man skal yde lige meget i et forhold, dvs. at det ikke kun er den ene der skal arrangere dates eller lave aftensmad - og derfor synes jeg også at han har et ansvar for at skrive til dig, hvis han er interesseret. Men måske er han bare en fyr, der ikke bruger sin telefon særlig meget? Du finder ikke ud af det, hvis ikke du spørger ham, så jeg synes du skal skrive til ham og spørge om han har lyst til at ses og sådan får du et svar på om han har en gensidig interesse.

Held og lykke :-)

Kram, Josefine
2014-11-15T14:06:20 1
Vinni

Hej Anonym,

Det er ofte den ene, der altid skriver i starten, når man skal lære hinanden at kende, og hvis du siger, at han også spørger ind til dig, virker han da interesseret. Du kan jo evt. skrive til ham, at du er rigtig interesseret i at lære ham og kende, og så spørge om det også er gengældt, og hvis han svarer ja, så har du jo svaret på dit spørgsmål. Så jeg synes du skal prøve at skrive, hvordan det går, og så tage den derfra.

Jeg håber du finder ud af det.

Knus

Vinni 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"..tusind tak for hjælpen så mange gange før!"

- Anonym