Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5086 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2014-11-21T19:13:57: 2014-11-23T14:58:46: 3

Brevkassespørgsmål

Jeg har det meget dårligt psykisk.


Hej.
Jeg har i flere dage gået og haft det utrolig dårligt, da jeg for det første ikke kan se nogen mening med livet, og for det andet er jeg stadigvæk jomfru, hvilket der egentlig ikke er noget galt i, men jeg har bare den triste holdning, at jeg ikke tror, at jeg nogensinde finder en, som rent faktisk gider mig, og at jeg så forbliver jomfru resten af mine dage.. Jeg har i øvrigt en meget streng far, og jeg kommer ikke særlig meget ud af huset, og det gør det jo ikke meget bedre..
Hilsen "Melanie". En fortvivlet pige på 17 år.
Andre ting

Andre ting

Se flere

Besvarelser

2014-11-22T15:24:40 1
Josefine
Hej Melanie!

Det er jeg sørme ked af at høre og det er sikkert ikke til megen trøst, men vi har alle sammen de perioder hvor noget i vores liv ikke går som vi kunne ønske det. I de perioder er ens opgave først og fremmest at kæmpe sig igennem dem, men dernæst at prøve at gøre de ting, der kan gøre dagene lidt nemmere. Og allervigtigst; man skal snakke om det! Jeg synes du skal finde en du kan snakke med om hvordan du går og har det, om det er en forældre, en veninde, et familiemedlem, en lærer, skolepsykolog eller en anden person, der gider lytte på hvad du har at sige. Det kan lette rigtig meget at italesætte sine tanker og problemer, for når man går rundt med dem alene så kommer de pludselig til at fylde rigtig meget og på et tidspunkt flyder bægret over.

At du er jomfru er der, som du selv siger, intet galt i og du skal slet ikke være bekymret for om du finder en der gider dig, for selvfølgelig gør du det! Det kan være svært at finde nogen når man går og har det dårligt, for selvom man rigtig gerne vil det, så taler ens kropsprog rigtig meget til omverden. Så hvis du går og har det skidt, så er jeg sikker på du også signalerer det på en eller anden måde og så holder man sig oftest væk. 

Hvis dit dårlige humør bliver påvirket af at du ikke kommer meget ud, så synes jeg du skal tage en snak med din far. Prøv at sætte dig ned med ham og forklar ham at du går og har det rigtig dårligt og at du ville synes det var rart hvis du fik lov til at komme ud, så du ikke skal sidde derhjemme og kukkelure.

Jeg lover dig at det nok skal blive bedre, men det kan tage tid og du skal finde ud af hvordan du kan gøre det bedre, for det kan kun du selv! 

Al held og lykke

Knus, Josefine
2014-11-22T16:01:37 1
Kirsten
Kære Melanie

Det er jeg rigtig ked af at høre. 

17 år er ikke en særlig nem alder, og de bekymringer du har, er ret normale. Jeg havde dem selv, da jeg var lidt yngre (jeg er 23 nu). 

Det med stadig at være jomfru, kan jeg godt forstå du tænker lidt over, det gør man når man er ung. Men jeg vil sige til dig, at det er bedre at vente lidt med det og så finde en fyr der er sød og venlig og som respekterer dig, end hurtigt at finde en, som er det modsatte. Jeg vil råde dig til at vente for at se om der dukker en sød fyr op. Det er ret vigtigt at man respekterer hinanden og er trygge ved hinanden.

Du siger, at du har en meget streng far. Det er både godt men kan selvfølgelig også være lidt skidt i forhold til din situation. Måske du skal prøve at snakke lidt med din mor om det? Det kan være hun så vil snakke med ham om det. Men jeg vil også sige, at det at finde en fyr, ikke skal være et mål i sig selv. Hvis du spørger mig, er det meget bedre at det kommer naturligt, så føles det også bedre indeni. 

Og så siger du at du generelt ikke har det så godt. Det er jeg ked af at høre. Jeg vil bede dig om at tænke lidt over om der er andre ting i dit liv, der gør at du ikke har det så godt? Skole, venner, familie? 

Den periode du er i nu, er en svær periode, det ved jeg fra mig selv. Det er bare ikke særlig let at være til, når man er ung. Men jeg vil råde dig til at få en tid ved din læge og snakke lidt med hende om det. Ellers hvis du har nogle andre du kan tale med om det? En veninde, forældre eller søskende? Der er også et nummer du kan ringe til og der er også en chat her hvor du er helt anonym. Jeg har skrevet linket herunder. 

Jeg håber virkelig du får det bedre. Jeg ønsker dig alt mulig godt. Knus fra Kirsten

 http://www.urk.dk/hvad-goer-vi/mentoring-og-raadgivning/ung-paa-linje-og-ungonline/har-du-brug-for-nogen-at-snakke-med/

2014-11-23T12:50:10 1
Isabel
Hej Melanie

Når du skriver, at du ikke kan se nogen mening med livet, synes jeg, det lyder alvorligt. Jeg synes, du skal finde en at snakke med dine tanker om. Kan du snakke med nogle veninder? En voksen? Eller er der en sundhedsplejerske, studievejleder eller lignende på din skole, du kan snakke om? Det tror jeg, ville være en god idé, når du går med de tanker. I forhold til at du er jomfru er det helt normalt. Jeg kender flere på min alder (21), der er jomfru, og det er der slet ikke noget forkert i.

Jeg håber meget, at du har nogen at snakke med! Ellers er du velkommen til at skrive herind igen.
- Isabel

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"(...) Først vil jeg gerne sige tak fordi i findes! I har hjulpet mig meget allerede!! "

- Anonym