Brevkassespørgsmål
Hvad kan man gøre?
Dette er nok lidt mærkeligt at spørge dig om, men hvordan finder man egentlig en kæreste?
Efter min mening er det helt forkert at finde sin kommende kæreste på nettet. Jeg foretrækker at finde vedkommende i virkeligheden, men hvordan gør man det?
Jeg havde egentlig tænkt mig at begynde at gå i byen, men det er svært, når man ikke er fyldt 18 endnu, og jeg ved derfor ikke, hvor jeg ellers kan tage hen. Nu skal det ikke lyde som om, at jeg regner med, at man bare finder en kæreste på én nat eller sådan noget, for sådan noget tager tid, men man bliver jo nødt til at tage ud for at finde en. Det hjælper ikke, at man bare sidder herhjemme og ikke gør noget ved det, for det kommer der ikke noget ud af.
Mine venner samt veninder holder ikke rigtig nogle privatfester, så der er ikke så meget at komme efter, og hvis der for en gangs skyld er nogen, der holder noget, er det for det meste mine tidligere klassekammerater, som holder noget og kun inviterer dem fra min tidligere årgang, og det får jeg jo heller ikke så meget ud af. Jeg lærer i hvert fald ikke nye mennesker at kende på den måde.
Jeg har været til en privatfest, hvor der kom flere, som jeg ikke kendte, og så har jeg været på diskotek hernede én gang, men det var trods alt kun fordi, det var sidste skoledag, at jeg kunne komme ind, og det fik jeg egentlig ikke så meget ud af..
Jeg ved godt, at jeg kun er 17 år, men derfor kan det godt blive lidt kedeligt i længden bare at gå herhjemme for det meste, fordi jeg ikke rigtig kan gå nogle steder hen endnu..
Hvad skal jeg gøre?
I øvrigt er der tit nogen, som spørger mig, om jeg ikke har fået en kæreste, hvorefter jeg så bare svarer "Nej", og så tænker jeg altid: "Hvor skulle jeg have fundet den kæreste?".. Dette er selvfølgelig ikke grunden til, at jeg gerne vil finde en sød fyr, men det irriterer mig utrolig meget at få det spørgsmål, når jeg ikke ved, hvordan man skal finde en kæreste..
Jeg håber, der er nogen, som kan give mig nogle råd til, hvad man kan gøre i denne situation..