Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5112 spørgsmål og givet 7585 svar de sidste 18 år
2015-03-02T21:04:33: 2015-03-07T13:11:21: 2

Brevkassespørgsmål

Facebook problem


Hej The Love

Jeg vil lige i starten pointere at jeg elsker den måde i støtter og kommer med tip til unge med problemer.

Mit problem er at jeg om en uge bliver 13 år gammel. Det vil altså sige at jeg endelig gerne må få facebook på det tidspunkt. Men problemet ikke, at jeg ikke må få det men at jeg ikke må have nogen som helst billeder af mig selv på det, grundet mine forældre mener at man kan komme ud for væmmelige og onde ting fx. siger de at ens ansigt ligepludselig kan ende på en pornoside. Jeg mener at der er lille chance for at det sker hvis jeg bare sende normalle og ikke sexede billeder ind på facebook. De siger også at hvis de ser bare 1 billede af mig derinde lukker de profilen ned. Jeg aner ikke om jeg skal kæmpe videre for at få lov til at lægge billeder ud af mig selv eller om jeg skal lytte til mine forældre.

Problemet er også lige om hvordan man kan sige til ens veninder at man/de ikke må lægge billeder ud af en??

På forhånd mange tak for rådet.
Simone
Andre ting

Andre ting

Se flere

Besvarelser

2015-03-05T19:01:07 1
Isabel
Hej Simone

Tak for din beaked og din ros til os. Det er vi glade for at høre.

Så længe du er under 18 år, er det desværre dine forældre, der bestemmer over dig. Så hvis de har besluttet noget, er det det, der gælder. På den anden side kan jeg godt se, at det er besværligt for dig - især at du skal sige til alle, at de ikke må lægge billeder ud af dig, da det er så naturligt for os i dag. 
Dine forældre har tydeligvis en meget stærk holdning til dette. Har du sat dig ned sammen med dine forældre for at vise dem, hvordan Facebook fungerer? Det lyder ikke til, at de selv har en profil, når de er så skeptiske. Måske vil de få en anden opfattelse af Facebook, og måske kan det ændre deres holdning. 

Hvis de ikke ændrer deres holdning, må du acceptere deres regler indtil du fylder 18. Måske skal du tænke over, hvad det er, du vil bruge Facebook til? Hvis det primært er til at chatte med dine venner og følge med i deres liv, har du jo stadig mulighed for dette, selvom du ingen billeder har af dig selv.

Jeg er sikker på, at dine forældre mener det, de gør, fordi de gerne vil passe på dig! Når det så er sagt, kan jeg sagtens forstå din situation, og jeg synes derfor, at du skal tage en snak med dem. Måske er der en lille chance for, at du kan ændre deres synspunkt. Du kan jo fortælle dem, at man kan gøre sin profil lukket for fremmede mennesker, og så kan du sørge for, at du kun er venner med folk, du kender i virkeligheden. Måske kan det berolige dem lidt. Hvis de ikke ændrer synespunkt, er der desværre ikke noget at gøre, før du bliver myndig. 

I forhold til at forklare dine veninder problemet, må du fortælle det, som det er. Og så må du sørge for at un-tagge dig på billeder, hvis du alligevel skulle blive tagget på et.

Mvh 

Isabel
2015-03-05T20:54:54 1
Josefine
Hej Simone :-)

Jeg kan godt forstå dine forældres bekymring for i dag hører man om alle de her billeder af unge piger som ender på nettet fordi de har sendt snaps til mennesker de ikke kan stole på osv. Men på den anden side kan man ikke beskytte sine børn fra alt, i hvert fald ikke uden at det hurtigt bliver for meget. Jeg synes det er okay at have billeder af sig selv så længe de er sobre og passer til en pige i din alder.
I stedet for at bekymre sig om hvad der kan ske og bruge energi på at beskytte dig så synes jeg de skulle tage en snak med dig, hvis ikke de allerede har gjort det, om hvad man må og ikke må på nettet. At hvis der er en ældre mand, der henvender sig til dig, så fortæller du dem det osv. 

Men hvorvidt det er en kamp du skal tage med dine forældre - det kan jeg ikke bedømme, det må du selv finde ud af om du har lyst til. 
Hvad angår dine veninder, så fortæller du dem bare sandheden - det er jeg sikker på de vil forstå. Jeg siger også til folk de ikke skal lægge billeder af mig ud på nettet uden mit samtykke, for at begrænse hvad der ligger rundt omkring på nettet. Det har de fuld forståelse for. 

Knus, Josefine

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om andre ting

"Vil lige slutte med at sige tusinde tak for en fed brevkasse, jeg synes det er så cool at i hjælper så mange unge med deres problemer.."

- Anonym