Så forvirret?

Hej, jeg er en pige på 12 år.
Jeg er så træt af det hele. Livet.
Folk går rundt, og forventer så meget af hinanden.
Lige meget hvad man gør er det aldrig godt nok.
Jeg er træt af at lade som om jeg er en anden end jeg er.

Jeg læser meget, og det ved dem i skolen også.
Men jeg er blevet driller med det, ikke mobning.
Her i sidste skoleår, begyndte jeg at ændre mig. Jeg blev mere hård, og alle siger at jeg er iskold.
Men det er jo ikke sådan jeg er? Jeg bekymrer mig for meget. Om alt og alle.
Jeg har haft selvmordstanker.

Jeg har skrevet med en pige fra USA. Hun er rigtig sød, og jeg kender til hendes problemer, og hun kender til mine. Det virker bare som om hun kun vil tale om sine egne. Hun taler hele tiden om at hun er uvenner med sine venner.
Jeg gider bare ikke skrive om det. Jeg føler at hun er ligeglad med at jeg går og har det svært med mig selv og min vægt. Virker jeg egoistisk? Sikkert. Det er jo også sådan alle ser mig.

Jeg fortjener det. Jeg fortjener at gå rundt at være ked af det.

Ville folk overhovedet blive kede af det hvis jeg bare sådan forsvandt? Bare puf. Og så er man glemt.
Er det ikke mærkeligt at man på få minutter kan blive et minde?