Kære Anna.
Først og fremmest, tak for dit brev! Hvor er det flot, at du kan formulere dine følelser så præcist!
Jeg kan forstå, at bøgerne som du læser påvirker dig som person? Har du spurgt dig selv, hvorfor? Hvad er så unikt i bøgerne, som du bliver grebet af? selve historien? Hvad er så smukt i bøgerne, som du ikke kan få?
Husk altid på, at historierne i bøgerne i mange tilfælde er fiktive, det betyder at historien ikke er rigtig, men opdigtet.
Du skriver at du lever dig ind i bogens hovedperson og at det rent faktisk skræmmer dig? Men det er faktisk positivt, at der skræmmer dig! Du reagerer på dine tanker og følelser, det er det aller vigtigste, at du kan mærke dem! Og at du gør noget ved det, ved at skriver herind
Men den kærlighed, som du nævner, kærligheden som du tørster efter.. Du mangler den, skriver du.
Er det måske kærligheden fra et andet menneske som du har manglet, siden du har valgt at finde den igennem bøger? Det er meget naturligt at et menneske vælger at afdække deres behov via noget andet, hvis det reelt ikke kan lykkes at få den "rigtige" varer.
Et lille råd på vejen ville være at du tog et A4 eller A3 papir, hvor du skrev alle tanker og følelser ned, alt det, som du tænker på når du læser en bog.
Stil dig selv spørgsmål, hvorfor bliver du påvirket? Hvorfor er dit syn på kærlighed sådan?
Også synes jeg, at du skulle snakke med en som var tæt på dig, fx. mor? søster, veninde eller en voksen som du stoler på? En person som du kan være fortrolig med.
Prøv at åbne dig op overfor personen, det vil hjælpe enormt meget at få delt de ting, som man går rundt med alene. På et tidspunkt vil det gøre så ondt at, man ikke kan rumme det i sig, og det skal helst ikke ske.
Og sødeste dig, den definition på kærlighed som du har er ikke nødvendigvis forkert, alle mennesker ser forskelligt på ting, det gør os unikke på vores egne måder.
Det handler bare om tid, så dukker det op.
Jeg håber at du kunne bruge mit svar, og du er velkommen til at skrive herind igen, hvis du har yderligere på hjertet!
Mange knus
