Rigtig bekrymret for det sociale og mundtlige på gym

Question

Brevkassespørgsmål

Rigtig bekrymret for det sociale og mundtlige på gym

Indsendt af pige på 15 år

Jeg er en pige på 15 år som er meget socialt akavet. Jeg har en del veninder på min skole, men det er også de eneste, og det har jeg det egentlig helt fint med, for jeg har det rigtig godt med dem! Jeg overvejer meget om jeg har social angst da jeg har mange af symptomerne bare jeg skal sige noget højt i klassen. Jeg rækker ALDRIG hånden op! Jeg tør simpelthen ikke! I tænker sikkert "hvad er det værste der kan ske?" For mig er det at jeg ikke ved hvad mine lærere vil tænke hvis jeg svarer forkert og om de så vil trække mig i karakter...

Alle mine lærere siger man ikke lægger mærke til mig, og det har taget nogle af lærerne flere år at finde ud af at jeg faktisk ikke er dum. Men jeg har jo ikke tid til at mine lærere på gymnasiet skal opdage min faglige kunnen gennem det skriftlige! Jeg vil nemlig gerne på gymnasiet her efter sommer. Der er bare to ting jeg er MEGET bekymret for!! Jeg vil høre om i måske kan give mig nogle råd til at takle tingene?

Det første er det sociale: Jeg er som sagt meget social akavet. Lad os tage en situation, der nemt kunne forekomme på gymnasiet: Jeg kommer ind i klassen og nogle af pigerne står allerede og snakker sammen. Hvordan kommer jeg med i samtalen? Jeg ville aldrig kunne få mig selv til at gå over og sige hej, jeg er alt for akavet! Hvordan introducerer man sig til folk der allerede har en samtale i gang? Det er egentlig ikke fordi jeg er afvisende eller på den måde indadvendt over for andre, jeg er meget smilende og glad, og jeg vil hellere end gerne snakke med nye mennesker, jeg ved bare ikke hvordan man gør!

Nogle af mine veninder overvejer det samme gymnasium som mig, og det er jo en god mulighed for at beholde noget af den tryghed jeg har haft gennem grundskolen, men problemet er at jeg nok vil blive ret afhængig af hende, fordi hun netop har den tryghed som jeg behøver for ikke at gå helt i selvsving. Hun er meget populær og helt utrolig god socialt! Og hun vil jo selvfølgelig også gerne være sammen med andre end mig osv. Hun ser også vildt godt ud, og alle drengene falder på stribe for hende!

Jeg vil bare føle mig ekstremt kikset, keglet og forkert ved siden af hende...

Så har i nogle gode råd til det sociale? Hvordan jeg kunne præsentere mig, starte en samtale, og holde den i gang?

Jeg er også meget bekymret for det mundtlige! Som jeg også har sagt rækker jeg ikke hånden op... Det er virkelig ikke godt for på gymnasiet er du jo blandt mange andre dygtige elever, som også vil have en god karakter. Det er især også dårligt, fordi jeg skal have Samfundsfag og engelsk på A-niveau. Jeg får 12 i samfundsfag og 12 engelsk skriftligt, men jeg får 7 i mundtlig engelsk, netop fordi jeg ikke siger noget... Jeg går helt i baglås når jeg skal snakke på engelsk uden papir... Det går jo ikke på gymnasiet! Til prøveeksamen i mundtlig engelsk i 8. fik jeg 10.

Har i nogle råd til hvordan jeg kan tage mig sammen til at række hånden op? Måske små skridt som jeg kan øve mig på her i 9.? Eller især en god ide til at lære at tale bedre mundtlig engelsk?

Jeg ville blive så glad hvis i ville prøve at hjælpe! :)

Anonym Indsendt af
pige på 15 år

Andre ting

Se flere

Besvarelser

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Svar fra Sarah Brevkasserådgiver UngZone · Answer 1 · 2015-11-04T22:12:07

Kæreste Mathilde!

Du vil gerne prøve at komme ovenpå din følelse af at være socialt akavet - Gode nyheder til dig: Det at du har skrevet til os er allerede et stort skridt fremad!

Det kan føles som en kæmpe stor mur som du står overfor og bliver nødt til at klatre over, og det kommer til at kræve at du overskrider nogle grænser. Jeg har selv stået i den situation du er i, med at føle sig socialt akavet og at jeg ikke rigtigt passede ind med de "populære". Min måde at komme ovenpå det var at tage et kæmpe spring og starte på et gymnasie hvor jeg simpelthen ikke kendte nogen, og det var en beslutning jeg tog den dag jeg skulle sende min ansøgning. Det er dog ikke det der er krævet af dig, men min pointe med det er, at jo længere du står og overvejer en ting, jo sværere bliver det som regel at komme videre!

En øvelse du bør prøve at gøre er, at lade være med at tænke på konsekvenserne af hvad du siger. Et godt eksempel er i skolen. Vil du sige noget i engelsk, så prøv at gøre det! Det at du frygter for hvad andre tænker og siger om dig er ganske normalt, men prøv at vende den om. Hvad hvis det du vil sige faktisk er rigtigt? Er det så ikke dumt at få 7 i mundtligt hvis du kunne få 10? Prøv at tænk på hvad det "bedste" der kan ske er, fremfor det værste, det er både motiverende og samtidig så er det også mere konstruktivt end hvad det "værste" kunne være.

En virkelig god øvelse du skal lave i den sidste tid du har i 9. klasse er at prøve at vende situationerne om, fordi det sker sjældent at tingene udarter sig som du tænker dig til! Når du kommer i skole og ser gruppen af piger, så i stedet for at sætte dig ned på din plads og vente til timen starter, så burde du i stedet sætte dine ting, og så tæl til 10 og gå hen til dem, og HUSK at det bedste der kan ske er at du falder i snak med dem og får det sjovt!

Den bedste måde at starte en samtale på er, at sige godmorgen og stille et spørgsmål. Se hvem personen er: ved du hvad personen kan lide af musik eller tv-serier? Har I noget til fælles? Tryk på de områder og start en samtale. Den første samtale med en person er næsten altid akavet, men det bliver ikke mere akavet end hvad du tænker at det bliver!

Det hele handler om hvor meget du gerne vil det. Fordi hvis du virkelig brænder efter at tale med de her piger, så skal du nok også overkomme din frygt for at det bliver akavet, når du føler dig klar til det! Og hvis du er rigtig modig kan du prøve at springe ud i det. Sig noget i timerne, snak med folk, prøv at folde dig ud og vis hvem du er! Det bedste der kan ske er jo at du får flere mennesker at tale med, dine karakterer de stiger, og du er klar til at starte på gymnasiet! Prøv at melde dig til en fritidsaktivitet som interesserer dig og mød folk der, det virkede for mig og rigtig mange andre venner jeg har. Det jeg laver handler om at diskutere politik og de folk jeg har mødt til den aktivitet er blevet mine bedste venner!

Jeg ved at du kan gøre det, du skal bare tro på dig selv, og tænke på at for det meste, så går ting MEGET bedre end du egentlig tror de vil!

Held og lykke herfra!
Sarah Manon

Svar fra Sofie Brevkasserådgiver UngZone · Answer 2 · 2015-11-04T22:13:52

kære du!

hvis du for alvor er bekymret for om du måske lider af social angst, bør du snakke med dine forældre og din læge om det, i så fald vil de kunne anbefale dig en psykolog eller noget gruppeterapi eller lignende.

hvis du ikke lider af social angst, kan det være du bare er genert, og det er der rigtig mange andre der også går rundt og er. min bedste veninde i folkeskolen snakkede ikke med så mange og sagde heller aldrig noget på klassen, men så startede hun i gymnasiet, og det var en frisk start for hende.

det var en frisk start, fordi der fra skolens side i starten bliver gjort rigtig meget for at ryste klasserne sammen, men også fordi eleverne er meget ivrige efter at lære hinanden at kende og finde nye veninder og venner. de er som regel også gode til at inkludere dem, der har svært ved at inkludere sig selv, men en god ting kan være at sætte sig ved siden af nogle den første dag, spise med nogle andre i pausen og ligesom få en fornemmelse af folk. så burde det komme helt af sig selv, at finde noget at snakke om.

ellers kan man jo altid snakke om, hvor man kommer fra, hvor man ellers har søgt ind henne og hvorfor man valgte den linje, man gjorde - på den måde kan man også komme ind på interesser og finde ud af, om man har noget til fælles?

min veninde gjorde det, at hun sagde til sig selv hver dag, skulle hun snakke med en hun ikke havde snakket med før i den første uge. da undervisningen gik i gang, sagde hun til sig selv at hun skulle sige noget mindst én gang per time, og hvis hun ikke sagde noget denne gang, skulle hun sige noget to gange næste gang. og så var det altså nemmere bare at sige noget første gang :p

med tiden blev det til at hun skulle sige noget to gange per time, og så tre gange per time og med tiden faldt det hende mere naturligt. det har selvfølgelig været svært for hende, men det har hjulpet hende at have noget konkret at forholde sig til.

du kan jo også lave en aftale med dig selv om, at inden der er gået et halvt år skal du have meldt dig til en af dit gymnasies klubber? de fleste gymnasier har tilbud som fx skoleblad, film klub osv og der kan man fint møde andre og om ikke andet snakke med dem om klubben :-)

men først og fremmest, tag en dyyyb indånding. det skal nok gå og held og lykke med det,

mvh sofie

Svar fra Gustav Brevkasserådgiver UngZone · Answer 3 · 2015-11-06T13:18:32

Hej Mathilde :-)

Det er virkelig mange tanker, som du har gjort dig. Lad mig først sige, at da jeg læste dit brev, så kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at du er blevet puttet ned i nogle ret fasttømrede kasser. Fx skriver du, at du er social akavet. Er det noget, som du selv tænker om dig, eller er det noget, som andre har fortalt dig? Du siger jo selv, at du er smilende og glad, og at du har en del veninder. Nogle gange så kan vores egne tanker være vores største stopklodser. Når du fx ikke tør række hånden op, fordi du frygter, at du siger noget forkert, som din lærer straffer dig med ved at give dig en dårligere karakter. Har du set dine lærere gøre det ved nogle af dine klassekammerater? Hvorfor skal du ikke have lov til at fejle og dermed fx forbedre dit engelsk?

Det var bare nogle tanker :-) med hensyn til dine to bekymringer omkring gymnasiet:

- Omkring det sociale, så skal du tænke på, at alle er i samme situation. Alle er kommet i en klasse, hvor de kender måske nogle få, men hvor flertallet er komplet fremmede. Det kan være skræmmende, men der er intet andet end at opsøge folk. Hvis jeg skal give dig nogle konkrete råd, så vær ikke bange for at sætte dig ved siden af nogle af de andre, når du har en samtale med nogle, så vær opmærksom på, at du ikke svarer med "ja", "nej", "okay" osv. Svar i hele sætninger og vær opmærksom på dit kropssprog. Holder du konstant armene over kors, ser ikke folk i øjnene, når du snakker med dem eller krymper skulderne sammen, så virker du som en person, der ikke gider snakke. Til dit konkrete spørgsmål om, hvordan du kommer med ind i en samtale, så vil mit bedste svar være: at du hopper ud i det. Det værste vil være, at de siger, at det er en privatsamtale, men det bedste vil jo være, at du kommer med i samtalen.
- Omkring det at være mere mundtlig, så er det lidt det samme igen. Jeg var selv meget stille i folkeskolen, og da jeg startede i gymnasiet, der sagde jeg til mig selv, at i stedet for at falde i samme rutine med at blive usynlig i klassen, så skulle jeg prøve at skabe nye rutiner. Simpelthen sige noget. Det var skræmmende til at starte med, men hurtigt fandt jeg ud af, at det handler om vaner. Hurtigt fyldte det mindre, om jeg sagde noget, der var rigtigt eller forkert, for lærerne lægger ligeså meget mærke til, om du prøver og om du er aktiv.

For at opsummere, så vil mit bedste råd for det hele være, at du prøver at hoppe ud i det. Prøv at udfordre dine tanker. I stedet for at tænke, at du fx er social akavet, så er du måske ret cool at snakke med? I stedet for at tænk, at du ikke må sige noget forkert til læreren, så tænk, at du gerne må prøve at svare og at læreren synes det er fedt, at du er aktiv.

Du kan bruge 9. klasse på at øve dig i dette, så det er nemmere, når du starter i gymnasiet.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig og jeg ønsker dig al held og lykke. Det er en kamp, der ikke er vundet i morgen, men den kan vindes ;-)

VH.

Gustav

Indsend dine spørgsmål

Brevkassespørgsmål

Rigtig bekrymret for det sociale og mundtlige på gym

Besvarelser

Svar fra Sarah Brevkasserådgiver UngZone

Svar fra Sofie Brevkasserådgiver UngZone

Svar fra Gustav Brevkasserådgiver UngZone

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om andre ting

Det er for dårligt

Ny klasse

Det er ikke så vigtigt

Nye Pladser

Hvordan finder man sig selv efter havde mistet sin tryghed

Viden om tyveri

Tusind tak!

Min type er Ikke interesseret i mig

Snave, køn og skole.

Indsend dine spørgsmål

Brevkassespørgsmål

Rigtig bekrymret for det sociale og mundtlige på gym

Besvarelser

Svar fra Sarah Brevkasserådgiver UngZone

Svar fra Sofie Brevkasserådgiver UngZone

Svar fra Gustav Brevkasserådgiver UngZone

Har du et godt råd?

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Flere spørgsmål om andre ting

Det er for dårligt

Ny klasse

Det er ikke så vigtigt

Nye Pladser

Hvordan finder man sig selv efter havde mistet sin tryghed

Viden om tyveri

Tusind tak!

Min type er Ikke interesseret i mig

Snave, køn og skole.