Svar fra Sarah
Brevkasserådgiver
UngZone
Hej Mathilde!
Kommentarer omkring ens krop kan være svære at vide hvordan man skal forholde sig til, generelt fordi det kan være en chokerende oplevelse hver gang - også selvom det er sket flere gange.
Du vil gerne være i stand til at kunne fyre noget tilbage imod dem, og det kan jeg egentlig godt forstå. Det eneste problem der bare er med det er, at det oftest bare kan gøre det endnu sværere at få dem til at stoppe. De forventer nemlig en reaktion fra dig, hvad enten det er at du bliver sur, eller at du bliver ked af det, og derfor vil det være en ret stor mulighed at du ender med at få mere smidt efter dig hvis du svarer igen.
Derfor er mit egentlige råd til dig at du begynder at arbejde med fuldstændigt at ignorere deres kommentarer, eller eventuelt begynde at være glad og stolt over at de lægger mærke til dig! Selvom det kan være svært at være glad over at få så meget opmærksomhed, bør du prøve at rette ryggen op og kigge stolt på situationen. For det kan jo netop tænkes at det er din nervøsitet over din figur som gør at de netop vælger at hakke på dig! Acceptér dit udseende, vær stolt over det, og ignorer deres opmærksomhed hvis det går dig på.
Hvis de generer dig ved busstopstedet, så gå lidt væk fra dem, hav musik i ørerne eller vær optaget af noget andet. Dermed viser du heller ikke interesse, og det gør at de på et eller andet tidspunkt vælger at holde op med at kommentere på dig.
Det er mine umiddelbare råd til dig, fordi det at svare igen virker måske fedt i øjeblikket, men det kan have konsekvenser som du måske helst vil undgå senere. Så tag og vær stolt af dit udseende, og lad være med at lade dig gå på af deres kommentarer, og evt. begynd at arbejde med din nervøsitet ved at bruge ting som for eksempel musik og andre ting som distrahering for dig selv. Dermed viser du dem at du egentlig er ligeglad med hvad de siger, og i sidste ende vil det få dem til at stoppe.
Jeg håber du finder ud af det,
Sarah Manon