Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5112 spørgsmål og givet 7586 svar de sidste 18 år
2016-02-22T19:26:39: 2016-02-26T20:31:30: 4

Brevkassespørgsmål

Hvad kan jeg stille op

Indsendt af pige på 28 år


Hej thelove

Jeg er kommet i en siuationen hvor jeg godt kunne brug nogle råd til hvordan jeg kan tackle den. Det handle om min nabo en ældre dame godt op i 90'erne som jeg næste besøger daglig i de 4 år vi har boet op og ned af hendeandre. Jeg har værre super glad for at kom hos hende har følte jeg har har gjort en forskel hos en som ikke har lige har sin familie tæt på. Men for få måneder siden begyndt jeg at føler at mine besøg fra hendes side kun handle om af snerre i mit liv for det er sådan jeg føler det. Grunden til det er at hun bevist hvergang jeg kommer ind af døren som nr 1 spøg har du nogle nye billeder på din telefon hvis jeg så siger nej fordi jeg ikke har nogle nye eller fordi jeg ikke har nogle jeg ønsker hun skal se . Siger hun når du har ikke tage nogle nye det virker på mig som om hun mener hun har ret til af se alle mine billeder. Nr 2 hun spøg om er om hvem jeg har snakke med da jeg var ude og lufte min hund og hvad vi har snakke om nu er sagen bare den at jeg mange gang bare siger Hej til dem vi møde virke min nabo ikke forstår. Nr 3 hun spøg om er om jeg har opleve nogle nyt og jeg svar nej fordi det ikke er nogle jeg ønske af del med hende er svar fra hende når du opleve så let som mig . Også tag hun et blade eller avis af læse i så er det lige som om hun er lige glad med mit besøg sådan føler jeg det i valgfald Hun har også for vane hvis jeg har vaske vindue eller nogle andre så spøg hun med det sammen hvem har gjort det for dig når jeg så sige det har jeg selv siger hun når kan du godt det. Jeg føler det er som om hun ikke tro jeg kan nogle og det gør mig en smule ked af det. Jeg har nogle gang opleve at der er komme en andre ældre og besøg hende samtid med mig når min nabo så snakke om et eller andre fra gammel dage får jeg smidt i hovedet med det sammen det ved du ikke noget om lige som om jeg ikke må vide noget hun ikke ved. Det er jo ikke fordi hun slet ikke må føle med i mit liv man jeg vil genre selv styr hvad og hvorfor da det ikke er alt hum vil kunne forstår. Jeg synes jo hele ikke jeg kan værre bekendt at stop med af besøg hende det vil jeg ikke havde somvidehed til det er jeg for et godt Menneske til . Men hvad pokker kan jeg gøre? Hvordan får jeg forklar hende på en god måde at jeg føler hun snerre for mange ?

Og jeg undskyld mange for det lang indlæg :-)
pige
Andre ting

Andre ting

Se flere

Besvarelser

2016-02-24T21:13:08 1
Liv-Maria
Hej du :-) 

Jeg mener kort sagt, at det bedste du kan gøre er, at tage en god snak med din nabo. 

Tag hjem til hende en dag, og sørg for, at der er en god og afslappet stemning imellem jer. Her kan du så prøve at forklare hende, hvordan det får dig til at føle, når hun spørger på den måde hun gør, og nærmest kræver at du uddyber uanset hvad dit svar ville være. Sig til hende, at du rigtig gerne vil fortsætte med at besøge hende, og hjælpe hende, men at det bliver for meget for dig, når hun blander sig i alt for meget. 

Jeg mener ikke hun kan blive sur eller ked af det over det, når bare du er ærlig, og stadig tilbyder din hjælp. 

Jeg håber du finder ud af det! 

Mange hilsner, 
Liv-Maria. 
2016-02-24T23:03:15 1
Johanne
Kære søde smølf! 

Hvor er det dejligt, at du gider at tage dig tid til at besøge din nabo. Jeg kan godt forstå dit problem, da hun selvfølgelig ikke skal rode for meget rundt i dit liv, når det er noget du synes er privat. Det lyder som om hun er meget interesseret i dit liv, hvilket nok er fordi, der ikke sker så meget i hendes eget. Jeg synes helt sikkert, du skal forsøge at fortælle hende nogle af de ting, du skriver til os. Hun er nok ikke selv bevidst, om de ting hun spørger om, som du finder irriterende, så hvis du konfronterede hende, kunne det være det gik op for hende, at hun skulle stoppe med det. 

Jeg tror bestemt ikke, hun vil dig noget ondt, hun vil nok bare gerne snakke. Hvis du synes, det bliver for meget, kan du se hende lidt mindre end du plejer, måske bare et par gange om ugen, og på den måde få hende lidt på afstand. 

Håber du kunne bruge mit svar til noget. Kærlig hilsen Johanne 
2016-02-24T23:16:04 1
Nicoline

Hej "Søde Smølf" :-D

Først vil jeg lige starte med at sige, at du ikke skal undskylde for dit 'lange indlæg'. Det er jo vigtigt at vi får det hele med, og at du kommer ud med det hele, så vi kan sætte os ind i din situation. Derefter vil jeg sige, hvor er du dog et fantastisk menneske! At du bruger så meget af din tid på at besøge din nabo. Du virker som et rigtig godt menneske, der faktisk bare vil være rigtig sød og gøre hverdagen lidt nemmere for din kære nabo.

Jeg kan godt forstå dig i, at du synes at det kan være træls en gang i mellem, at din nabo hele tiden spørger dig hvor du har været, hvem du har snakket med, osv. Men jeg tror såmænd bare at din nabo rigtig godt kan lide dig, og måske ikke har så meget andet at gå op i end dig. Måske der ikke så tit kommer familie el. andet og besøger hende, og derfor synes hun at det er meget spændende at følge med i dit liv. Hvis hun bare sidder hele dagen i sin lejlighed og laver ingenting, så venter hun måske på at du kommer gående, og så kan hun høre en masse om dig, og så sker der lidt i hendes hverdag.

I forhold til det du skriver med at hun måske snakker lidt ned til dig, når hun fortæller om gamle dage, så tror jeg det er fordi, at hun nok ser dig som en der kunne være hendes barnebarn/oldebarn, og så tænker hun, at det er nok ikke noget du ville kunne huske, eller vide noget om. Jeg tror bare, at det har noget med jeres store aldersforskel at gøre, og sådan tror jeg i det hele taget alle ældre har det, når de snakker om gamle dage, med nogle der er yngre end dem selv.

Hvis disse ting stadig er for meget for dig, så synes jeg at det er vigtigt at du får taget en snak med hende. Fortæl hende stille og roligt og på en pæn måde, at du faktisk bliver lidt ked af det nogle gange, fordi du føler at hun taler ned til dig, og du føler at hun ikke mener at du kan finde ud af f.eks. at vaske vinduer selv. Fortæl hende så også at du synes at hun spørger ind til lidt for meget. Sig f.eks. til hende at du nok selv skal vise hende dine billeder, hvis du har noget at vise hende. Hvis du fortæller hende disse ting på en sød måde, så tror jeg hun vil have forståelse for det. Og hvis ikke, så vil hun nok hurtigt komme til at mangle og savne dig.

Men jeg tror på INGEN måde at hun er ligeglad med dine besøg! Jeg tror at du gør så meget for hende ved at komme og besøge hende dagligt. Måske hun ikke er så god til at fortælle dig det, men jeg er sikker på at du gør en stor forskel for hende hver eneste dag!

De bedste hilsner Nicoline

2016-02-25T10:52:42 1
Sarah
Kæreste smølf!

Gamle mennesker kan somme tider være svære at forstå, og især de som er godt oppe i årene og som tit ikke rigtigt kan komme ud selv kan godt virke som om de snager i ens liv når man taler med dem. 

Min tanke for hvorfor hun stiller så mange spørgsmål er fordi hun måske ikke oplever ligeså mange ting som du gør, og derfor bliver hun meget interesseret fordi hun gerne vil høre om hvad der foregår ude i verden når hun ikke selv har ligeså nem tilgang til den. Det er måske derfor hun gerne vil høre om hvem du taler med, eller hvad du oplever, fordi hun prøver på at komme lidt ud i verden på den måde.

Men derfor betyder det ikke at hun kan virke meget snagende. Men der er det at du skal tage en beslutning om hvad du vil sige til hende, fordi hun vil måske bare gerne have en samtale kørende så det ikke er akavet, og så fordi hun gerne vil socialisere lidt. Så hvis der måske ikke er sket noget spændende og ikke særlig privat, som at du har besøgt et museum eller set en film i biografen eller noget lignende, så kan du fortælle om en gåtur du havde med din hund, altså hvor I gik hen, eller fortælle om en bog du har læst, eller noget mad du lavede et par dage siden. Lad fantasien flyde, fordi hun vil ikke vide dine personlige detaljer, eller, det har hun i hvertfald ikke ret til, men måske bare høre om hvad der foregår. 

Ultimativt, hvis du føler hun snager for meget uanset hvad, så kan du enten fortælle hende at det er ting hun ikke rigtigt behøver bekymre sig med, sige nej og dermed afvise hendes spørgsmål, eller give hende korte svar. Spørger hun for eksempel om du har fået en ny kæreste, og det er det du har, så kan du bare sige: "ja, han hedder det her, og han er meget sød" og så holde det til det. Du er ikke på noget tidspunkt tvunget til at sige noget du ikke føler du har lyst til at fortælle hende, og derfor er det helt fint du ikke fortæller hende ting medmindre du selv har lyst. 

Når de andre ældre besøger hende får hun jo chancen for at mindes de ting som hun kan huske og relatere til, og derfor kan det måske være svært for dig at komme ind i samtalen fordi du ikke har de samme minder omkring ting som de har. Så når de sidder og taler omkring deres, så kan du enten prøve at lytte til samtalen og fortælle om et eller andet du har hørt eller læst om, stille spørgsmål til deres tid og sådan. Der er det nemlig din mulighed for at stille spørgsmål, så du får noget i gengæld for det du fortæller hende.

En god måde at fortælle hende på at du føler at hun snager kan være at når hun stiller et spørgsmål som er for personligt, vil være at du pænt siger til hende at du føler at det er lidt privat, eller at du ikke er klar til at tale om det med hende. 

Held og lykke med det!

Sarah Manon

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om andre ting

".. jeg elsker brevkassen, og den har hjulpet mig meget."

- Anonym