Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 13 år
Anonym
Indsendt af
pige på
13 år
Hej du! :)
Hvor er det godt, at du søger hjælp, når du har det svært. Du viser faktisk allerede der viljestyrke, fordi du ikke bare accepterer, hvordan tingene er, men prøver at få hjælp til at få det løst! :-)
Du skriver først, at
du har det svært i idræt, fordi du er bange for at folk skal grine eller tænke,
at du er tyk.
Idræt er et fag ligesom alle de andre. Nogle elsker det, nogle kan ikke
fordrage det. Nogle er vildt gode til det, mens andre har svært ved det. Jeg
har selv haft det sådan med idræt. Jeg kunne ikke lide det, fordi jeg følte mig
stor og klodset, og så er jeg mildest talt ikke gode venner med bolde. Prøv at
fortæl dig selv, at du ikke skal være ligeså god som de andre i klassen. Du skal
bare fokusere på at blive bedre i forhold til dit tidligere jeg. Hvis du kunne
løbe X antal tid, før du måtte stoppe, så arbejd måske på at kunne løbe lidt
længere næste gang osv. Det kan virke svært ikke at lade sig påvirke, så derfor
hold fokus på de sejre, som du laver.
Du skriver også, at du nogle gange er usikker pga. din krop, og at du gerne vil tabe nogle kilo. Vi kan alle sammen finde ting på vores krop, som vi er flove over. For at tabe nogle kilo behøver du ikke at løbe som sådan. Der er mange idrætsformer, som kan hjælpe dig til at tabe nogle kilo. Der er fitness, cykling, svømning, dans, yoga osv. Det kan også være at fodbold eller håndbold er lige dig, selvom man skal løbe lidt. Mit bedste råd er, at du må prøve dig frem, men gå efter det, som du synes er sjovt. Så skal du nok tabe de kilo.
Derudover skriver du, at du er genert - særligt i tysktimerne. Jeg har også stået i den situation og mit bedste råd er at hoppe ud i det. Måske lav en aftale med din lærer om, at du skal sige noget 3 gange i løbet af en time. Det kan være meget skræmmende i starten, men ligesom med idrætten, så handler det om, at du ikke bruger energi på at sammenligne dig med andre, men at du gradvis bliver bedre i dit tempo. Ligesom med idrætten, så handler det om øvelse og gør du det nok gange, så bliver det mere en vane for dig end egentlig noget, som du tænker over.
Så jeg vil råde dig
til, at du prøver at fokusere på, at du bliver bedre og ikke så meget
sammenligner dig med andre. Det er både i tysk og idræt. Du kan ikke være
perfekt til alt, men du kan blive bedre. Du vil på den måde også opdage, at der
ikke sker så meget, hvis folk skulle grine.
Derudover vil jeg råde dig til at prøve forskellige sportsgrene, så du kan
finde noget, som du synes er sjovt.
Jeg håber, at mine råd kan hjælpe dig lidt. Du er altid velkommen til at skrive igen, når du har fundet ordene :-) Al held og lykke herfra! :)
VH.
Gustav
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5112 spørgsmål og givet 7586 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"Nu har jeg endnu engang brug for et af jeres fantastiske råd."
- Anonym